Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien: Forskelle mellem versioner

Efter [[Østrig-Ungarn]]s nederlag i [[1. Verdenskrig]] opfyldtes de serbiske forhåbninger om en sydslavisk stat, og den [[1. december]] [[1918]] dannedes kongeriget af serber, kroater og slovenere. Det serbiske kongehus [[Karadjordjević]] blev hele Jugoslaviens kongehus med [[Peter 1. af Jugoslavien|Peter 1.]] som konge ([[1918]]-[[1921]]). Ved hans død den [[16. august]] [[1921]] overtog sønnen [[Alexander 1. af Jugoslavien|Aleksander 1.]] magten.

 

Forfatningen af [[1921]] skabte et centraliseret Jugoslavien, domineret af serberne under Pasić, mens de øvrige befolkningsgrupper opponerede, især føreren af det kroatiske Bondeparti [[Stefan Radić]], som blev skudt den [[20. juni]] [[1928]] (sammen med to andre delegerede) i den Jugoslaviske Rigsdag af en montenegrinsk deputeret. Radić blev såret og overført til byen [[Zagreb]] hvor han døde dagen efter. Dette førte til en sådan uro, at Alexander 1. den [[6. juni]] [[1929]] indførte [[diktatur]] for at undgå [[borgerkrig]]. Forfatningen blev sat ud af kraft, parlamentet opløst, der blev indført [[censur]] og nationale faner blev forbudt. I 1929 fik Kongeriget af serbere, kroatere og slovenere navnet Kongeriget Jugoslavien. Yderliggående kroatere flygtede til udlandet, hvor de oprettede terrorgrupper.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2010}}

 

Den [[3. september]] [[1931]] udsendte Jugoslaviens kong Alexander 1. kundgørelse om diktaturets afløsning af en parlamentarisk regeringsform.

 

=== Jugoslavien under anden verdenskrig ===

I marts 1938 invaderede og annekterede [[Hitler]] [[Østrig]], og [[Tyskland]] blev dermed Jugoslaviens nabo. De efterfølgende år arbejdede [[Hitler]] hårdt på at øge den tyske indflydelse i det ellers engelsk- og fransk-venlige Jugoslavien, og handelssamkvemmet blev øget dramatisk. Mod syd besatte det fascistiske [[Italien]] [[Albanien]] i 1939, og Jugoslavien så sig mere og mere indkredset. I syd havde [[Bulgarien]] en alliance med Tyskland og gamle krav på nu jugoslavisk territorium i Makedonien.

 

Den [[6. april]] [[1941]] blev [[Beograd]] bombet uden krigserklæring, og tyske tropper rykkede ind i Jugoslavien. [[Italien]] og [[Bulgarien]] rykkede også ind i Jugoslavien for at få deres bid af kagen. Overalt deserterede de kroatiske soldater i Jugoslaviens hær til de fascistiske invasionshære, og tyske tropper blev hyldet som befriere, da de marcherede ind i den kroatiske by [[Zagreb]]. Omtrent samtidig blev den nazistiske, kroatiske lydstat NDH erklæret af Ante Pavelić. Kongen måtte flygte, og 11 dage efter hans flugt blev kapitulationen underskrevet og kongeriget opløst.

 

Efter [[2. Verdenskrig]], da kommunisterne under [[Josip Broz Tito|Josip Broz]] "Tito" (kendt som Marskal Tito eller bare Tito) havde nedkæmpet alle ikke-kommunistiske modstandsstyrker og indført et kommunistisk diktatur, gav et valg en national fællesliste 90 % af stemmerne, hvorefter kongedømmet afskaffedes trods Peters protest. Tito blev valgt til landets præsident, og de følgende år blev de sidste ikke-kommunistiske partisaner elimineret. Slovenske frihedskæmpere holdt ud til 1946, og de sidste serbiske frihedskæmpere blev nedkæmpet i 1950. De kroatiske fascister forsøgte også et come-back indtil 1948, men var blevet infiltreret af kommunistiske agenter og blev arresteret af det kommunistiske sikkerhedspoliti.