Forskel mellem versioner af "Albertslund"

265 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
Fotos indsat
m (→‎Historie: Mindre rettelse)
(Fotos indsat)
|billedtekst = ''[[Opstandelseskirken]]''
}}
[[Fil:State Prison in Vridsløselille, Denmark.JPG|thumb|[[Vridsløselille StatsfængselFængsel]]]]
[[Fil:Musikteatret Albertslund scenetårnCentrum.jpg|thumb|Musikteatret[[Albertslund AlbertslundCentrum]]]]
[[Fil:Musikteatret Albertslund scenetårn.jpg|thumb|[[Musikteatret Albertslund]]]]
[[Fil:Albertslund Hovedbibliotek.jpg|thumb|[[Albertslund Hovedbibliotek]]]]
[[Fil:Forbrændingen.jpg|thumb|[[Forbrændingen]]]]
'''Albertslund''' er en [[bydel]] i [[Storkøbenhavn]] med {{vis indbyggere DK|165-01100|nobyomr=1}}. Bydelen er beliggende 15 kilometer vest for Københavns centrum mellem [[Glostrup]] og [[Taastrup]]. De gamle landsbyer, [[Risby (Herstedvester Sogn)|Risby]], [[Vridsløselille]], [[Herstedvester]] og [[Herstedøster]] udgør nu mindre bydele i Albertslund.
 
 
Den 6. oktober 1949 nedsattes et byudviklingsudvalg for Københavns-egnen, som den 2. maj 1951 offentliggjorde "''Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 2 for Københavns-egnens byudviklingsområde''". Da Vridsløselille havde station på jernbanen, regnedes byen som et af de steder, der trafikmæssigt var hensigtsmæssigt for byudvikling<ref>Betænkning 2, s. 17</ref>, og under indtryk af, at området var byggemodnet i form af kloakering<ref>Betænkning 2, s. 21</ref>, og at byudviklingen forudsattes ikke at være i konflikt med frednings- og friluftsinteresser<ref>Betænkning 2, s. 25</ref>, blev et udpeget byudviklingsområde i tilknytning til byen syd for jernbanen lagt i mellemzone, det vil sige skulle kunne inddrages til bebyggelse på længere sigt.<ref>Betænkning 2, bilagskort</ref>
 
[[Fil:State Prison in Vridsløselille, Denmark.JPG|thumb|Vridsløselille Statsfængsel]]
Den oprindelige byudviklingsplan blev senere opdateret med "''Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan nr. 6 for Københavns-egnens byudviklingsområde''" fra 1965, som for Vridsløselilles vedkommende forudsatte en kraftig udbygning af både områderne mellem jernbane og landevej og tillige nord for landevejen, dog gradueret i inderzone og mellemzone.<ref>Betænkning 6, bilagskort og s. 56f</ref> Denne ændring af tidligere planer var udtryk for, at Herstederne Sognekommune nu pressede på for byudvikling.
 
 
=== Vestskoven ===
[[Fil:HerstedhojeHerstedhøje fra 1342vest.jpg|thumb|[[Herstedhøje]] i Vestskoven.]]
[[Fil:Musikteatret Albertslund scenetårn.jpg|thumb|Musikteatret Albertslund]]
Byudviklingspresset på Vridsløselille og omegn gjorde behovet for at sikre friarealer akut. I [[1967]] påbegyndtes anlæggelsen af [[Vestskoven]] på ca. 13 km², og hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område for de hastigt voksende byområder på [[Vestegnen|Københavns Vestegn]]. Skoven blev anlagt som et varieret landskab med åben skov, store sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer, stier og veje. Skovens rekreative værdi blev senere forringet, da man anlagde [[Ring 3 (København)|Ring 3]] og [[Ring 4 (København)|Ring 4]] gennem den.
 
=== Albertslund Syd ===
[[Fil:Birkelundgård.jpg|thumb|[[Kulturhuset Birkelundgård]]]]
 
En af Fingerplanens ledende arkitekter, [[Peter Bredsdorff]], fik af det daværende Herstedernes Sogneråd til opgave at udarbejde en dispositionsplan for kommunen og særligt for de offentligt ejede arealer syd for jernbanen. Et forslag forelå i 1957, og det anviste en samlet bebyggelse i højst to etager men med en meget tæt bebyggelse, bl.a. i form af [[Gårdhavehus|gårdhavehuse]]. Bebyggelsen blev planlagt således, at den efter behov kunne udbygges etapevis.<ref>Gaardmand, s. 144</ref> Selve bebyggelsesplanen blev udarbejdet på grundlag af skitseprojektet af et særligt Albertslundkontor, der virkede fra 1959 til 1962. Karakteristisk for bebyggelsen blev et centralt placeret strøg, der skulle forløbe i øst-vestlig retning parallelt med jernbanen og markerede med et mindre antal etagehuse, en kanalgade og en række bygninger indrettede til offentlige formål: rådhus, klubformål, hobbyværksteder og lignende. Byområdets butikscenter, kaldet [[Albertslund Centrum]], forbandt dette strøg med en [[S-bane]]station.<ref name=autogeneret1>Gaardmand, s. 146</ref> Nævnes bør også, at der var arbejdet med en systematisk adskillelse af kørende og gående færdsel med et net af [[stamvej]]e og lukkede [[boligvej]]e.<ref>Gaardmand, s. 86</ref> Skole, vuggestue, børnehave og fritidshjem blev placerede i bebyggelsens nordøstlige hjørne, og mindre legepladser blev placerede i de enkelte boligkvarterer.<ref>Kaufmann, s. 17</ref> Den tæt-lave bebyggelse havde, ifølge Albertslundkontorets daglige leder, arkitekt [[Knud Svensson]], nordiske rødder og "rækker fra [[Hansestæderne]] til engelske nybyer, fra [[Nyboder]] til [[Bakkehusene]]". Som en mere eksotisk inspirationskilde kunne peges på oldtidens græske bystater på Lilleasiens kyst: "her kunne vi have hentet gårdhusmotivet, den meget konsekvente ortogonale struktur og den karakteristiske landskabsbestemte afgrænsning af byen", erklærede han.<ref>Gaardmand, s. 147</ref> Bebyggelsen "[[Albertslund Syd]]" stod færdig i midten af 1960-erne.<ref name=autogeneret1 />
 
209

redigeringer