Forskel mellem versioner af "Juvenal"

95 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
De efterspurgte kildeanvisninger.
(En mulig forklaring på, at hans samtid ikke omtaler ham.)
(De efterspurgte kildeanvisninger.)
| andet =
| noter =
}}
}}{{kilder|dato=juni 2017}}
'''Juvenal''' ([[latin]] '''Decimus Junius Juvenalis''' - ''juvenalis'' er latin for "ungdommelig") (ca. [[55]] - ca. [[135]]) var en [[Romerriget|romersk]] satiriker.
Juvenal blev født i [[Aquinum]], studerede [[retorik]] under [[Domitian]] og udgav under [[Trajan]] og [[Hadrian]] 16 [[satire]]r i fem bøger. Et udtryk i en af satirerne vakte mishag og medførte Juvenals [[landsforvisning]] i form af en militær kommando i en fjern [[provins]], muligvis Britannien eller [[Egypten]]. Landsforvisningen sættes til Juvenals seneste leveår og må i så fald skyldes [[Hadrian]]. <ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0289.html</ref>
 
[[Martial]] omtaler flere gangen en lærd ven af sig ved navn Juvenalis, og det er sandsynligvis den samme person. Juvenal bygger da også en del på Martials [[epigram]]mer, uden at nævne ham. En nu tabt indskrift fra Aquinum omtaler en [[officer]] ved navn ...NIVS IVVENALIS, som meget vel kan have været satirikeren. <ref>Jon Iddeng: "Juvenal" i ''To gode keisere?'' (s. 104), forlaget Messel, Oslo 1995, ISBN 82-991248-2-4</ref>
[[Plinius den yngre]] omtalte omtrent alle de skrivende personligheder, der fandtes i [[Rom]] på den tid, men ikke Juvenal. Man må helt til Lactantius ca. 200 år senere, før man møder Juvenal. De kristne må have sat pris på hans moralisme og [[kritik]] af romersk [[livsstil]]; for det var i de kristne kredse, han for første gang blev populær og læst. Gennem [[middelalderen]] blev hans skrifter opbevaret og læst i [[Kloster|klostrene]]. Årsagen til, at hans skrifter har overlevet, kan være, at et fåtal [[manuskript]]er lå bortgemt, og blev genopdaget af de kristne langt senere. "Juvenal" kan have været et [[tilnavn]], som meget få i hans samtid kendte til; et [[pseudonym]], som sikrede forfatteren, hvis hans skrifter faldt i de forkerte hænder. Det kan også forklare, at ingen lod til at kende manden i hans samtid. <ref>Jon Iddeng: "Juvenal" i ''To gode keisere?'' (s. 111)</ref>
 
Juvenal skildrer det romerske samfundsliv i kejsertiden fra dets værste side; betegnende nok omtaler han aldrig levende personer, men holder sig til de døde, især fra [[Nero]]s og Domitians tid. Han fordyber sig med bitter [[patos]] i udmalingen af grove laster og dårskaber, undertiden også af småting og ubekvemmeligheder;. hansHans moralske standpunkt er ganske konventionelt. Han mangler lune, men ikke en vis bister vittighed og overlegenhed. [[Komposition]]en er [[skema]]tisk, formen er langt mere [[Retorik|retorisk]] end [[Poesi|poetisk]], og især i de senere satirer bred og trættende. Ikke desto mindre opnår Juvenal undertiden en betydelig virkning, hvor stoffet er inspirerende. Berømtest af alle er den 6. satire, der skildrer den fornemme verdens fordærvede kvinder. Juvenal ynder at vise sin lærdom og at udtrykke sig i omskrivninger; det har givet anledning til overfortolkning. <ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0290.html</ref>
 
[[Komposition]]en er [[skema]]tisk, formen er langt mere [[Retorik|retorisk]] end poetisk, og især i de senere satirer bred og trættende. Ikke desto mindre opnår Juvenal undertiden en betydelig virkning, hvor stoffet er inspirerende. Berømtest af alle er den 6. satire, der skildrer den fornemme verdens fordærvede kvinder.
 
Juvenal ynder at vise sin lærdom og at udtrykke sig i omskrivninger; det har givet anledning til overfortolkning.
 
== Noter ==
7.451

redigeringer