Julius Petersen (læge): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomærker skabeloner
Rodejong (diskussion | bidrag)
Wikificering m.fl
Linje 44:
Petersen var søn af urmager, senere [[folketingsmand]] [[Jeppe Findanus Petersen]] (1818-1900, gift 2. gang [[1857]] med Cecilie Kirstine Grønnegaard, 1828-1869). Han tog [[medicinsk eksamen]] [[1865]] og blev [[Dr. med.]] [[1869]] (''Lungesvindsotens og Tuberkulosens omtvistede Kontagiøsitet og Inokulabilitet''). Efter flere udenlandsrejser blev han kommunelæge [[1872]] og begyndte [[1874]] som [[privatdocent]] at holde medicinsk-historiske [[forelæsninger]]; [[1889]] blev han imidlertid [[docent]], og [[1893]] oprettedes der et personligt [[professorat]] for ham.
 
Når Petersens virksomhed fik en så indgribende betydning, som tilfældet virkelig var, skyldes det ingenlunde, at han var talsmand for et hidtil måske lidet påagtet ¨fag. Den medicinhistoriske interesse havde allerede på [[Thomas Bartholin den ældre|Thomas Bartholins]] tid sat sig litterære spor, og fra 1802 under [[Johann Clemens Tode]] havde faget været doceretdoseret regelmæssigt, om end med afbrydelser. Det skyldtes snarere, at hans litterære produktion, i hvilken der kan påpeges en national og en international retning, altid var fremragende og bragte hans navn langt ud over landets grænser.
snarere, at hans litterære produktion, i hvilken der kan påpeges en national og en international retning, altid var fremragende og bragte hans navn langt ud over landets grænser.
 
Af hans nationale arbejder er den store række biografier over danske læger, som han skrev i [[Biografisk Leksikon]], og som samlede fylder mere end et bind af dette store værk, væsentligst. De viser hans elegante stil, hans undersøgelses alsidighed og bringer en fylde af oplysninger, man forgæves søger andetsteds. Til disse slutter sig afhandlinger og bøger omhandlende den danske medicins storhedstid og perioden 1700—1750 og dens ledende personer. Også når Petersen arbejdede med den internationale medicin, forstod han at indpasse de danske forhold i systemerne, og hans bøger, der beskedent kaldte sig "Hovedmomenter", der ikke tilstræbte noget helt generelt, blev derfor, om man vil, Håndbøger. De indførtes da også som lærebøger ved tyske Universitet. Ingen har som Petersen formået at skildre de medicinske systemer og deres udvikling og rækkefølge, ligesom han også i biografierne lægger stor vægt på den enkelte persons forhold til sin tidsalder. I det hele er Petersen en af de meget få, der har kunnet skrive større medicinsk historiske
Af hans nationale Arbejder er den store række Biografier over danske Læger, som han skrev i
oversigter på basis af de almindelig historiske forhold. Udenlands nød han stor anseelse og indvalgtes i redaktionen af det internationale tidsskrift "Janus", da dette stiftedes i 1896; han stod i venskabsforhold til mange udenlandske lærde (som Pagel, Daniëls og flere), var medlem af flere udenlandske selskaber og holdt forelæsninger i de nordiske hovedstæder. Uden egentlig at have dannet en skole havde han dog så mange elever, at der kunne overrækkes ham et festskrift på hans 70 års fødselsdag 1910, det første, nogen dansk læge har fået. Af hans bøger og afhandlinger er følgende de væsentligste:
Biografisk Leksikon, og som samlede fylder mere end et Bd af dette store Værk, væsentligst.
er* flg. de væsentligste: »"Hovedmomenter i den med. Lægekunsts hist. Udvikling«" (1876, tysk Udg. 1877),
De viser hans elegante Stil, hans Undersøgelsers Alsidighed og bringer en Fylde af Oplysninger,
Udg. 1877),* »"Hovedmomenter i den med. Kliniks ældre Historie«" (1889, tysk Udg. 1890), »Om
man forgæves søger andet Steds. Til disse slutter sig Afh. og Bøger omhandlende den danske
* "Om Lægen Christian Johann Berger«" (1891), »Koppeinokulationen i det 18, Aarh. særlig i
Medicins Storhedstid og Perioden 1700—1750 og dens ledende Personer. Ogsaa naar P. arbejdede
* "Koppeinokulationen i det 18, Aarh. særlig i [[Danmark-Norge]]" (1891),
med den internationale Medicin, forstod han at indpasse de danske Forhold i Systemerne, og
Danmark-Norge« (1891),* »"Koleraepidemierne med særligt Hensyn til Danmark«" (1892), »Den danske
hans Bøger, der beskedent kaldte sig »Hovedmomenter«, der ikke tilstræbte noget helt
* "Den danske Lægevidenskab 1700—1750" (1893),
generelt, blev derfor, om man vil, Haandbøger. De indførtes da ogsaa som Lærebøger ved tyske
* "Kopper og Koppeindpodning" (1896),
Univ. Ingen har som P. formaaet at skildre de med. Systemer og deres Udvikling og Rækkefølge,
* "Bartholinerne og Kredsen om dem" (1898).
ligesom han ogsaa i Biografierne lægger stor Vægt paa den enkelte Persons Forhold til
 
sin Tidsalder. I det hele er P. en af de meget faa, der har kunnet skrive større med.-hist.
om dem« (1898). En Bibliografibibliografi findes i »"Janus«" 1912, skrevet af Johnsson.
Oversigter paa Basis af de alm. hist. Forhold. Udenlands nød han stor Anseelse og indvalgtes
i Redaktionen af det internationale Tidsskrift »Janus«, da dette stiftedes 1896; han stod i
Venskabsforhold til mange udenlandske Lærde (Pagel, Daniëls o. fl.), var Medlem af fl.
udenlandske Selskaber og holdt Forelæsninger i de nordiske Hovedstæder. Uden egl. at have
dannet Skole havde han dog saa mange Elever, at der kunne Overrækkes ham et Festskrift paa
hans 70 Aars Fødselsdag 1910, det første, nogen dansk Læge har faaet. Af hans Bøger og Afh.
er flg. de væsentligste: »Hovedmomenter i den med. Lægekunsts hist. Udvikling« (1876, tysk
Udg. 1877), »Hovedmomenter i den med. Kliniks ældre Historie« (1889, tysk Udg. 1890), »Om
Lægen Christian Johann Berger« (1891), »Koppeinokulationen i det 18, Aarh. særlig i
Danmark-Norge« (1891), »Koleraepidemierne med særligt Hensyn til Danmark« (1892), »Den danske
Lægevidenskab 1700—1750« (1893), »Kopper og Koppeindpodning« (1896), »Bartholinerne og Kredsen
om dem« (1898). En Bibliografi findes i »Janus« 1912, skrevet af Johnsson.
 
Petersen blev [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] 1898 og [[Dannebrogordenens Hæderstegn|Dannebrogsmand]] 1911.
Line 75 ⟶ 63:
 
== Kilder ==
 
* {{runeberg.org|salmonsen|2|19|0076.html Petersen, Jacob Julius|[[J.S. Johnsson]]}}