Julius Petersen (læge): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomærker skabeloner |
Rodejong (diskussion | bidrag) Wikificering m.fl |
||
Linje 44:
Petersen var søn af urmager, senere [[folketingsmand]] [[Jeppe Findanus Petersen]] (1818-1900, gift 2. gang [[1857]] med Cecilie Kirstine Grønnegaard, 1828-1869). Han tog [[medicinsk eksamen]] [[1865]] og blev [[Dr. med.]] [[1869]] (''Lungesvindsotens og Tuberkulosens omtvistede Kontagiøsitet og Inokulabilitet''). Efter flere udenlandsrejser blev han kommunelæge [[1872]] og begyndte [[1874]] som [[privatdocent]] at holde medicinsk-historiske [[forelæsninger]]; [[1889]] blev han imidlertid [[docent]], og [[1893]] oprettedes der et personligt [[professorat]] for ham.
Når Petersens virksomhed fik en så indgribende betydning, som tilfældet virkelig var, skyldes det ingenlunde, at han var talsmand for et hidtil måske lidet påagtet
Af hans nationale arbejder er den store række biografier over danske læger, som han skrev i [[Biografisk Leksikon]], og som samlede fylder mere end et bind af dette store værk, væsentligst. De viser hans elegante stil, hans undersøgelses alsidighed og bringer en fylde af oplysninger, man forgæves søger andetsteds. Til disse slutter sig afhandlinger og bøger omhandlende den danske medicins storhedstid og perioden 1700—1750 og dens ledende personer. Også når Petersen arbejdede med den internationale medicin, forstod han at indpasse de danske forhold i systemerne, og hans bøger, der beskedent kaldte sig "Hovedmomenter", der ikke tilstræbte noget helt generelt, blev derfor, om man vil, Håndbøger. De indførtes da også som lærebøger ved tyske Universitet. Ingen har som Petersen formået at skildre de medicinske systemer og deres udvikling og rækkefølge, ligesom han også i biografierne lægger stor vægt på den enkelte persons forhold til sin tidsalder. I det hele er Petersen en af de meget få, der har kunnet skrive større medicinsk historiske
oversigter på basis af de almindelig historiske forhold. Udenlands nød han stor anseelse og indvalgtes i redaktionen af det internationale tidsskrift "Janus", da dette stiftedes i 1896; han stod i venskabsforhold til mange udenlandske lærde (som Pagel, Daniëls og flere), var medlem af flere udenlandske selskaber og holdt forelæsninger i de nordiske hovedstæder. Uden egentlig at have dannet en skole havde han dog så mange elever, at der kunne overrækkes ham et festskrift på hans 70 års fødselsdag 1910, det første, nogen dansk læge har fået. Af hans bøger og afhandlinger er følgende de væsentligste:
* "Koppeinokulationen i det 18, Aarh. særlig i [[Danmark-Norge]]" (1891),
* "Den danske Lægevidenskab 1700—1750" (1893),
* "Kopper og Koppeindpodning" (1896),
* "Bartholinerne og Kredsen om dem" (1898).
▲er flg. de væsentligste: »Hovedmomenter i den med. Lægekunsts hist. Udvikling« (1876, tysk
▲Udg. 1877), »Hovedmomenter i den med. Kliniks ældre Historie« (1889, tysk Udg. 1890), »Om
▲Lægen Christian Johann Berger« (1891), »Koppeinokulationen i det 18, Aarh. særlig i
▲Danmark-Norge« (1891), »Koleraepidemierne med særligt Hensyn til Danmark« (1892), »Den danske
▲om dem« (1898). En Bibliografi findes i »Janus« 1912, skrevet af Johnsson.
Petersen blev [[Dannebrogordenen|Ridder af Dannebrog]] 1898 og [[Dannebrogordenens Hæderstegn|Dannebrogsmand]] 1911.
Line 75 ⟶ 63:
== Kilder ==
* {{runeberg.org|salmonsen|2|19|0076.html Petersen, Jacob Julius|[[J.S. Johnsson]]}}
|