Versionen fra 27. jan. 2018, 16:41 redigér 210.211.122.248 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. feb. 2018, 18:55 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m Flytter stub til {{NO-histstub}}; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 4: "''Ingen kraftutbygging i Norge har vært gjenstand for større protester enn''" Alta-dæmningen, skrev avisen [[Verdens Gang\|VG]], i 2013. == Tidslinje == I 1968 var der planer om et [[vandkraftværk]] ved sammenløbet af Kautokeinoelven i [[Altaelven]]. Planerne indholdt opdæmning af elven og oversvømme bebyggelsen i [[Máze]], blandt andet kirken. Også store rensdyr græsgange berørtes. I 1970 fik [[Trygve Lund Guttormsen]] nys om planerne, da han bad tegninger til et nyt kloaksystem, der skulle udføres i den lille by Masi. Efter denne opdagelse indledtes modstanden mod planerne.<ref>[[Sveriges Radio\|SR]] (15. juli 2012): [http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=2519&artikel=5185846 ''Alta-konflikten, från civil olydnad till samisk terrorism''], hentet 24. januar 2018</ref> En ansøgning af betydeligt mindre omfang blev indleveret 1974, den blev godkendt af [[Stortinget]] den 30. november 1978 (med 90 stemmer mod 36). Linje 13: De norske myndigheder ændrede planer om at skåne bebyggelsen, i Masi. === Efter starten af ''Folkeaksjonen'' === "[[Folkeaksjonen mot utbygging av Alta-Kautokeinovassdraget]]" - i blandt kaldet ''Folkeaksjonen'' - blev startet (under et møde på [[Alta gymnas]]), af 80 demonstranter, den 12. juli 1978.<ref>Alta - kraftkampen som utfordret statens makt, p. 32</ref> (Organisationen udviklede sig til at have 90 lokale afdelninger og 20.000 medlemmer.) Linje 22: Regeringen "''ville bruke 200 vernepliktige soldater i en gigantisk politiaksjon mot Alta-demonstranter i 1979, men statsminister [[Odvar Nordli]] stanset aksjonen i tolvte time''", skrev medierne.<ref>https://www.aftenposten.no/norge/i/v54Ep/Ville-bruke-soldater-i-Alta-aksjon</ref> På regeringkonference d. 15. oktober 1979 konfirmeredes beslutningen om stop af anlægsarbejdet.<ref>Alta – kraftkampen som utfordret statens makt, side 59 og 60</ref> Sultestrejken blev afsluttet samme dag. På en pressekonference samme dag, refererede statsministeren til: samers «legitime rettigheder».<ref>Ordlyd: «For meg og for regjeringen har det vært et spørsmål som har vært utgangspunktet for vurderingen av situasjonen. Det er å velge en vei der samene, skal kunne ha følelsen av at vi gir rimelig tid og anledning til at deres legitime rettigheter skal kunne bli ivaretatt([[NTB]] 15.10.79)» (''Alta – kraftkampen som utfordret statens makt'', side 61)</ref> «''Arbeidet på anleggsveien videreføres ikke før Stortinget har behandlet ny melding''», sagde statsminister Odvar Nordli, samme dag.<ref name="Naurvernforbundet" /> Linje 30: [[Alta kraftværk]] sættes i drift i maj 1987. == Reaktioner == [[~~File~~Fil:Tore_Bongo_(cropped).JPG\|thumb\|Tore Bongo. (Han døde i 2017.)<ref name=Bongo2017>[https://www.nordlys.no/alta/helse/finnmark/tore-bongo-er-dod/s/5-34-693835 Tore Bongo er død]</ref>]] Mindst en person blev udvist (på livstid) fra Norge: en svensk journalist konverterede (fra hans job under protesterne) og blev demonstrant (mod udbygningen).<ref>[[Sveriges Radio\|SR]] (15. juli 2012): [http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=2519&artikel=5185846 ''Alta-konflikten, från civil olydnad till samisk terrorism''], hentet 24. januar 2018</ref> En retssag (i [[Alta herredsrett]]) mod [[Alfred Nilsen (demonstrant) \|Alfred Nilsen]], [[Tore Bongo]], [[Svein Suhr]] og [[Per Flatberg]], startede den 1. marts 1983. De blev senere dømt til bøder (10.000 til 20.000 norske kroner) og betinget fængselsstraf.<ref>Alta - Kraftkampen som utfordret statens makt, p. 200</ref> == Referencer == Linje 40: {{substub\|dato=2018}} {{~~historiestub~~NO-histstub}} [[Kategori:Norges politik]]

Alta-konflikten: Forskelle mellem versioner