Åbn hovedmenuen

Ændringer

44 bytes fjernet, for 1 år siden
ingen ændringskommentar
[[Fil:Stöwer Titanic.jpg|thumb|Maleri af forliset (Willy Stöwer, 1912)]]
{{harflertydig2|Titanic}}
'''[[Royal Mail Ship|RMS]] ''Titanic''''' var rederiet [[White Star Line]]s stolthed og det andet skib i [[Olympic-klassen]]. Det var tidens største [[dampmaskine|dampdrevne]] skib. ''Titanic'' forliste natten mellem den 14. og 15. april [[1912]]. Forliset gik over i historien som en af de største [[skibskatastrofer]] i fredstid.
 
== Konstruktionen af RMS ''Titanic'' ==
''Titanics'' [[køl]] blev lagt tre måneder efter ''[[RMS Olympic|Olympics]]'', som blev lagt i [[december]] 1907. Det betød, at de to skibe næsten kunne bygges på samlebånd, og det, som værftet lærte ved [[konstruktion]]en af ''Olympic'', kunne hurtigt overføres til ''Titanic''. ''Titanic'' blev bygget ved siden af søsterskibet ''Olympic'', som havde plads nummer 400 mens ''Titanic'' havde plads nummer 401. Arbejdet på de to skibe skred hurtigt frem, og ''Olympic'' var klar til at løbe af stablen den 20. oktober [[1910]]. Herved gik det over i historien som det største menneskeskabte objekt, der kunne bevæge sig.
 
Under arbejdet med at montere ''Olympic'', fortsatte arbejdet med ''Titanic'' [[skrog]]. ''Titanic'' var endelig klar den [[31. maj]] [[1911]], samme dag som ''Olympic'' blev overdraget til White Star Line i [[Belfast]] havn efter to dages prøvesejlads. Da ''Titanic'' løb af stablen, blev det verdens største skib, da det var tungest.
 
En undersøgelse<ref>[http://www.nytimes.com/2008/04/15/science/15titanic.html?hp In Weak Rivets, a Possible Key to Titanic’s Doom – New York Times]</ref>, offentliggjort i 2008, dokumenterer, at ''Titanic'' bygning ikke levede op til de kvalitetskrav, konstruktørerne havde opstillet. Det gælder specielt for de [[Nitte (mekanik)|nitter]], der blev brugt. Kun de mest krævende samlinger blev lavet af [[stål]]nitter, resten af mere skrøbelige [[jern]]nitter. Det forcerede byggetempo medførte at kvalificerede leverandører ikke kunne følge med, hvorfor værftet måtte indkøbe sekundavarer. Og det kneb med at finde tilstrækkeligt mange specialuddannede og erfarne nittere til arbejdet.
Da de store maskiner var på plads, begyndte arbejdet med resten af skibet, hvilket indebar alt fra tekniske instrumenter til de flotte udsmykninger, som gjorde ''Titanic'' til verdens mest luksuriøse skib, endda i højere grad end ''Olympic''. Alt det resulterede i, at ''Titanic'' blev godt 1.000 tons tungere end ''Olympic''. Selv om Olympic-klassen havde fire skorstene, var det ikke nødvendigt med mere end tre, men da Lord Pierre mente at skibene ville komme til at se både større og prægtigere ud med fire, fik de en ekstra skorsten på. Den bagerste skorsten blev brugt til ventilation fra maskinrummet og køkkenet.
 
Arbejdet på ''Titanic'' blev forsinket, efter ''Olympic'' den 14. juni 1911 kolliderede med den britiske krydser HMS ''Hawke''. Det betød, at arbejdskraft fra ''Titanic'' blev overført til reparationen af ''Olympic'', som blandt andet måtte have skakten til skrueakslen skiftet. Det blev ikke et stort problem, da ''Titanic'' endnu ikke havde fået installeret sin.
 
=== Redningsbådene ===
* Alle redningsbådene ville gøre det for besværligt at komme rundt på skibet for passagererne.
 
Den 3. februar 1912 var ''Titanic'' tilbage i tørdokken for at få påmonteret sine tre enorme skruer samt få den sidste gang maling på hele skroget. Det varede dog ikke længe, før ''Titanic'' måtte forlade tørdokken for at give plads til ''Olympic'', som havde mistet et af sine skrueblade efter at have ramt en undersøisk genstand. Det kom ikke til at betyde ret meget for ''Titanic'', da det kun tog skibsarbejderne en enkelt dag at skifte ''Olympics'' ødelagte skrue, fordi de kunne nøjes med at afmontere ''Titanics'' styrbordsskrue og montere den på ''Olympic'', der hurtigt forlod værftet. Det var sidste gang, de to skibe mødtes.
 
Det er tvivlsomt om flere redningsbåde havde reddet flere mennesker, da der kun lige var tid til at søsætte dem der var. Imidlertid kan man argumentere for, at havde der været flere redningsbåde, havde redningsrutinerne måske været anderledes, og flere hold til at sætte bådene i vandet havde måske været tilstede. Det havde dog sikkert været lige så svært at få passagererne i bådene.
 
=== ''Titanics'' første sejlads ===
I slutningen af marts var arbejdet på ''Titanic'' færdigt, og skibet skulle på en prøvesejlads, der var planlagt til den 1. april 1912 klokken 10:00. Pga. dårligt vejr blev den udskudt til dagen efter. Årsagen var, at det var alt for risikabelt at manøvrere det enorme skib ned igennem Lagan-floden, hvor Harland & Wolff-værftet lå.
 
Tirsdag den 2. april var vejret godt nok til at sejle ''Titanic'' ud ad floden, og mange samledes på flodens bredder. Om bord var 78 fyrbødere og 41 andre besætningsmedlemmer. ''Titanics'' kaptajn under prøvesejladsen var Charles Barlett, eneste med kommandoen på alle tre skibe i Olympic-klassen. (Charles Barlett havde haft kommandoen på ''Olympic'' under prøvesejladsen og fik senere kommandoen på HMHS ''Britannic''). Der var også repræsentanter om bord fra IMM, som Harold A. Sanderson fra Harland & Wolff som Thomas Andrews og Edward Wilding. White Star Line manglede, da J. Bruce Ismay og lord Pierre ikke kunne komme (Pierre pga. sygdom). Også ''Titanics'' to radiooperatører, Jack Phillips og Harold Bride, var om bord, primært for at teste og finindstille ''Titanics'' radiosystem. Ligeledes C.J. Smith fra Southampton, som havde leveret skibets kompas, hvilket skulle testes for korrekt montering. Fra Board and Trade var Mr. Carruthers om bord; han havde til opgave at sikre sig, at alt virkede og give grønt lys for, om skibet kunne tillades til passagertransport.
Den 2. april 1912 klokken 06:00 ankom de slæbebåde, som skulle slæbe ''Titanic'' ud på åbent vand, hvor prøvesejladsen skulle foregå. Der var fem slæbebåde, hvoraf den ene var Harland & Wolffs egen Hercules, som fik æren af at modtage det første slæbetov fra skibet. De andre slæbebåde var ''Huskisson'', ''Herculaneum'' og ''Hornby''{{bør uddybes|dato=2015}}. Efter alle slæbebådene havde monteret slæbetove og indtaget deres positioner, lød startsignalet fra hovedslæbebådens fløjte, og slæbebådene begyndte stille og roligt at stramme tovene og begyndte bugsere ''Titanic'' ned ad floden, hvor mange var forsamlet.
 
Da ''Titanic'' var to miles (3,2 km) ud fra [[Carrickfergus]], løsnede slæbebådene grebet, slap tovene og sejlede på sikker afstand. ''Titanic'' skulle sejle for egen kraft. Da ordren fra broen kom, åbnedes ventilerne, og damp fra kedlerne kom ind i de enorme motorer. ''Titanics'' skruer begyndte langsomt at dreje, og skibet begyndte at bevæge sig for egen kraft.
Derefter vendtes skibet hjemad. Undervejs prøvedes drejninger til begge sider for at se, hvordan skibet lod sig manøvrere. Klokken 19:00 blev det stoppet for en sidste prøve: at teste styr- og bagbordsankrene, hvilket gik uden problemer. Derved var ''Titanics'' prøvesejlads forbi, og Carruthers, Sanderson og Andrews underskrev skibets certifikat. ''Titanic'' var klar som passagerskib.
 
Dernæst blev alle, som ikke skulle med til Southampton, sejlet i land. Klokken 20:00 forlod ''Titanic'' værftsbyen, og satte kurs imod Southampton. Ved ankomsten der blev skibet mødt af fem slæbebåde fra Red Funnel Line; ''Ajax'', ''Hector'', ''Vulcan'', ''Neptune'' og ''Hercules''. Sammen bragte de ''Titanic'' sikkert til kajplads 44, hvorfra jomfrurejse begyndte den 10. april 1912.
 
== Rejsen ==
Inden mødet med isbjerget havde ''Titanic'' været ramt af adskillige uheld. Nogle passagerer tolkede det som dårlige varsler. Eksempelvis nægtede en mor på 3. klasse at sove om natten, fordi hun var overbevist om, at noget katastrofalt ville ske. Allerede på afrejsedagen den 10. april 1912 var der tale om to større uheld. Det ene skyldtes en brand i et af kullagrene. Det tog timer at få den slukket. Det andet uheld skete kort efter at ''Titanic'' havde lagt fra kaj. Suget fra de tre enorme skibsskruer havde ødelagt et nærliggende fartøjs fortøjninger og fik fartøjets bagende til at svinge ud. ''Titanic'' blev sat på fuld bak for at komme væk, mens bugserbåde strømmede til for at undgå et sammenstød. Med kun få meter fra en katastrofe lykkedes det bugserbådene at få trukket det mindre fartøj væk fra ''Titanic''. Det var skyld i, at ''Titanic'' blev over en time forsinket, før det nåede første stop i Cherbourgh i Nordfrankrig. Her kom nogle af de mest prominente passagerer om bord, så som [[Molly Brown]] og verdens rigeste mand [[John Jacob Astor]].
 
Kort før middag den 11. april nåede ''Titanic'' sit andet og sidste stop i Irland. Her gik nogle heldige passagerer i land, mens håbefulde emigranter gik om bord på 3. klasse. Omkring 13.30 lettede ''Titanic'' anker og dampede ud på Atlanterhavet med cirka 2230 passagerer og besætningsmedlemmer.
 
De næste dage forløb sejladsen planmæssigt, og ''Titanic'' skød en god fart. Der har været utallige diskussioner efter forliset, om der var forsøg på at sætte hastighedsrekord over Atlanten. Det hurtigste skib var ''Mauretania'', der var konkurrentens pragtstykke. ''Titanic'' kunne umuligt slå rekorden, da dets topfart kun var 23 knob (39 km/t). Rederiet White Star Line satsede på luksus og komfort, ikke på hastighed.