Gorm den Gamle: Forskelle mellem versioner

Træ fra gravkammeret er dateret [[dendrokronologi]]og viste sig at være fældet sent på året [[958]]. Meget tyder altså på, at Gorm er blevet begravet det år. Et ufuldstændigt [[skelet]] i 73 dele af en mand, der kan være Gorm, blev opdaget under kirkegulvet i [[Jelling Kirke]] i [[1978]]. I gravkammeret fandt man videre hundredvis af tynde [[guld]]tråde, der nok har været vævet ind i [[tæppe]]r eller den afdødes tøj. <ref>http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bygningsspor-og-graven-under-jelling-kirke/</ref> To sølvbeslag fra et [[bælte]] lå tæt ved den døde, udsmykket med dyre og fuglehoveder, der er typiske for 900-årene. Stilen er den samme som på [[Krus|bæger]]et og fuglefigurerne fra den tømte grav i Nordhøjen, hvor dyrehovederne i udsmykningen har en karakteristisk krølle over snuden. <ref>http://www.fortidensjelling.dk/jelling25.htm</ref>

Gorm den Gamle vendte tilbage til kammergraven efter 23 år på [[Nationalmuseet]]. Officielt fejrede Danmark årtusindskiftet i Jelling [[3. december]] [[2000]]. Da blev kirken genåbnet efter en omfattende nyudsmykning med [[Margrethe 2.|dronning Margrethe]] og statsminister [[Poul Nyrup Rasmussen]] til stede. Der var lagt nyt gulv i rød, svensk [[granit]] med indlagt sort dekoration, og en [[sølv]]stribe hvor kammergraven, og dermed hvor Gorm den Gamle, ligger. <ref>http://www.fortidensjelling.dk/jelling7.htm</ref>

*[[934]]: DanerneDanskerne betalte skat til den tyske konge, [[Henrik Fuglefænger|Henrik 1]].

*UdoverIfølge HaraldSaxo Blåtandog sagaerne havde Gorm denved Gamlesiden sønnenaf Harald Blåtand også en søn ved navn '''Knud Dane-Ast''', som blev dræbt under et vikingetogt til [[Irland]]. Sammen med sin bror Harald skal han have sat [[Dublin]] under [[belejring]]. En aften, han morede sig i våbenleg med sine mænd, ble han dødeligt ramt af en pil fra en irsk bueskytte. Som sit sidste ønske bad han angiveligt sine mænd om at fortsætte legene som om ingenting var sket, så irerne ikke skulle forstå, at Knud var død, og dermed få indtryk af, at belejrerne var svækket. Dødsbudskabet nåede Thyra i Jelling, men hun turde først intet sige, for Gorm havdeskal ifølge [[sagn]]et have svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at overbringesige budskabet til kongennoget, hængte Thyra først sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Da Gorm spurgte hende, om dethun betød,meldte atham Knud varKnuds død, hvortilsvarede hun svarede: "''Det sagdemelder du, herre, og ikke jeg.''" Tabet af sønnen fratog Gorm den sidste livsgnist, så Thyra, ifølge Saxo, "''fulgte dem begge til graven med de samme tårer''". I Saxos version sad Thyra tilbage som enke; men det passer ikke med de historiske fund. Thyra må være død før Gorm, for som enkemand rejste han lille Jellingsten til minde om hende. <ref>httphttps://torslevbooks.dk/Lokalhistorie/personer/per05894google.htmno/books?id=VuRYDgAAQBAJ&pg=PT18&lpg=PT18&dq=gorm+thyra+knuds+d%C3%B8d&source=bl&ots=sVsoZzcHR8&sig=jLRKSfp2obUM4paghTo_K2WDwUc&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwje-erywZPZAhXFkiwKHWlfDucQ6AEIVzAF#v=onepage&q=gorm%20thyra%20knuds%20d%C3%B8d&f=false</ref>