Hundredårskrigen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Anden fase: 1389–1415: Typo fixing, replaced: påny → på ny ved brug af AWB
Linje 175:
[[Fil:Assassinat louis orleans.jpg|thumb|[[Mordet på Louis 1., hertug af Orléans]].]]
 
De høje krigsskatter, som blev pålagt befolkningen i England, havde gjort den stadig mere upopulær. Skatterne ses som en årsag til [[peasants' revolt]].<ref name=baker6>{{harvnb|Baker|2000|p=6}}</ref> Richards manglende interesse for krigen og favoriseringen af en lille gruppe af hans nærmeste vender og rådgivere, gjorde Richards egen onkel og flere godsejere stærkt utilfredse . Gruppen, der blev kendt som [[Lords Appellant]], fik anklaget fem af Richards venner og rådgivere for [[forræderi]] og fik dem dømt i [[Merciless Parliament]]. Lords Appellant fik også kontrol over rådet i 1388 og prøvede forgæves at få krig mod Frankrig pånypå ny. Selv om viljen var der, var der ikke penge til at betale hæren, så i efteråret 1388 besluttede rådet at genoptage forhandlingerne med den franske krone. Den 18. juni 1389 blev der underskrevet en treårig fredsaftale ved [[Freden i Leulinghem|Leulinghen]].<ref name=baker6 /><ref name=neillands182>{{harvnb|Neillands|1990|pp=182–184}}</ref>
 
I 1389 vendte Richards onkel og hans støtte, [[John af Gaunt]], tilbage fra Spanien, og Richard formåede gradvist at genopbygge sin magt frem til 1397, hvor han genvandt sin autoritet og tilintetgjorde de tre vigtigste af Lords Appellant. I 1399, efter John af Gaunt var død, gjorde Richard 2. hans søn [[Henry 4. af England|Henrik af Bolingbroke]], der var i eksil, arveløs. Bolingbroke vendte tilbage til England med sine støtter og afsatte Richard som konge, og kronede sig selv som Henrik 4.<ref name=dnbtuck /><ref name=neillands182 /><ref name=curry77>{{harvnb|Curry|2002|pp=77–82}}</ref>