Gunhild Kongemor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Moseliget: Illustration.
→‎Baggrund: Illustration.
Linje 4:
 
== Baggrund ==
[[Fil:Harald Haarfagres saga - Gunnhild lar finnene drepe - C. Krohg.jpg|thumb|200px|upright|Gunhild overtaler Erik Blodøkse til at dræbe troldkarlene. Tegnet af [[Christian Krohg]].]]
Ifølge ''[[Ågrip]]'', ''Fagerskinna[[Fagrskinna]]'' og ''[[Heimskringla]]'' var hunGunhild datter af en [[høvding]] fra [[Hålogaland]] ved navn Ossur. ''FagerskinnaFagrskinna'' og ''Heimskringla'' hævder, at Gunhild var opfostret af [[samer]], og oplært i [[trolddom]] af dem. ''Heimskringla'' fortæller, at Eriks mænd i [[Finnmark]] kom over en ''gamme'' (= samisk jordhytte), "''med en kvinde så smuk, at de aldrig havde set mage.''". Hun forklarede, at hun var der for at lære trolddom af to troldkarle, "''de viseste i Finnmark. Nu er de ude på jagt, men de vil begge have mig, og begge er så dygtige, at de kan følge spor som [[hund]]e, både i mildt vejr og i [[frost]]vejr.''" Ingen undslap dem, og alt de skød på, traf de. "''Bliver de vrede, vender jorden sig om, når de ser på den. Og sætter de øjnene på noget levende, falder det dødt om.''" Hun tilbød at gemme Eriks følge i gammen, "''så må vi prøve, om vi kan få dem dræbt.''" Gunhild trak så sække over hovederne på de hjemkomne troldkarle, mens de sov, så de ikke kunne trolde; derved kunne Erik og hans følge dræbe dem. Erik tog Gunhild med mod syd, men standsede ved kysten af [[Helgeland]] for at bede om hendes fars tilladelse. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 40-2), forlaget Saga Bok, Hafrsfjord 2010, ISBN 978-82-91640-54-9</ref>
 
I ''Historia Norwegiae'' skildres Gunhild derimod som [[Danmark|dansk]], en datter af [[Gorm den Gamle]] og [[Thyra Dannebod]], og dermed søster af [[Harald Blåtand]]. Denne version virker mest troværdig, fordi den forklarer, hvorfor Gunhild og Erik kaldte en af sønnerne [[Gorm]], der var et sjældent navn med tilknytning til [[Jelling]]-[[æt]]ten; og hvorfor Blåtand senere støttede Eriks krigstogter, så Eriks søn [[Harald Gråfeld]] genvandt magten i Norge, hvad der var med til at genoprette et dansk overherredømme i dele af det sydlige Norge. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 42 og 49)</ref>
 
Gunhild beskrives i [[saga]]erne som den kønneste af kvinder, men lille af skikkelse. Samtidig får hun skylden for at have ansporet Erik og senere sin søn Harald Gråfeld til de grusomheder, de begik. Idéen om ondskabsfulde kvinder, der fører mænd på afveje, går imidlertid tilbage til [[Bibelen]]s [[Adam og Eva]], og var standardfigurer i [[middelalderen]]s [[litteratur]] på den tid, da sagaerne blev nedskrevet. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 51)</ref> Historien om, at Gunhild havde lært trolddom nordpå, ligner påfaldende på historien om hendes svigerfar [[Harald Hårfager]]s ene kone, samepigen Snefrid, der troldbandt sin kongelige ægtemage, så han tabte sin dømmekraft og [[autoritet]] helt. Det er en type litterær gentagelse, der er typisk for sagaerne, og trækker deres værdi som historiske kilder ned. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 49)</ref>