Gunhild Kongemor: Forskelle mellem versioner

Ifølge ''[[Ågrip]]'', ''Fagerskinna[[Fagrskinna]]'' og ''[[Heimskringla]]'' var hunGunhild datter af en [[høvding]] fra [[Hålogaland]] ved navn Ossur. ''FagerskinnaFagrskinna'' og ''Heimskringla'' hævder, at Gunhild var opfostret af [[samer]], og oplært i [[trolddom]] af dem. ''Heimskringla'' fortæller, at Eriks mænd i [[Finnmark]] kom over en ''gamme'' (= samisk jordhytte), "''med en kvinde så smuk, at de aldrig havde set mage.''". Hun forklarede, at hun var der for at lære trolddom af to troldkarle, "''de viseste i Finnmark. Nu er de ude på jagt, men de vil begge have mig, og begge er så dygtige, at de kan følge spor som [[hund]]e, både i mildt vejr og i [[frost]]vejr.''" Ingen undslap dem, og alt de skød på, traf de. "''Bliver de vrede, vender jorden sig om, når de ser på den. Og sætter de øjnene på noget levende, falder det dødt om.''" Hun tilbød at gemme Eriks følge i gammen, "''så må vi prøve, om vi kan få dem dræbt.''" Gunhild trak så sække over hovederne på de hjemkomne troldkarle, mens de sov, så de ikke kunne trolde; derved kunne Erik og hans følge dræbe dem. Erik tog Gunhild med mod syd, men standsede ved kysten af [[Helgeland]] for at bede om hendes fars tilladelse. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 40-2), forlaget Saga Bok, Hafrsfjord 2010, ISBN 978-82-91640-54-9</ref>

I ''Historia Norwegiae'' skildres Gunhild derimod som [[Danmark|dansk]], en datter af [[Gorm den Gamle]] og [[Thyra Dannebod]], og dermed søster af [[Harald Blåtand]]. Denne version virker mest troværdig, fordi den forklarer, hvorfor Gunhild og Erik kaldte en af sønnerne [[Gorm]], der var et sjældent navn med tilknytning til [[Jelling]]-[[æt]]ten; og hvorfor Blåtand senere støttede Eriks krigstogter, så Eriks søn [[Harald Gråfeld]] genvandt magten i Norge, hvad der var med til at genoprette et dansk overherredømme i dele af det sydlige Norge. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 42 og 49)</ref>