Odder (dyr): Forskelle mellem versioner

'''Odderen''' (''Lutra lutra'') er et delvist vandlevende [[rovdyr]] i [[Mårfamilienmårfamilien]] (er i familie med mår, mink og grævling), og regnes for at være en af de bedste svømmende landrovdyr. Den forekommer næsten i hele Europa. En klar betegnelse for denne art er den euroasiatiske odder. Den adskiller sig fra den [[Nordamerikanskenordamerikanske odder|nordamerikanske]] (''Lontra canadensis'') ved at have en kortere nakke, bredere ansigt med større afstand imellem ørerne, og en længere hale. I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet.

Odderen har en længde på indtil ca. 90 centimeter, hertil kommer en 40 centimeter lang hale. Den i tværsnit runde og muskuløse hale fungerer som styre og stabiliseringsorgan. Skulderhøjden er fra ca. 25 til 30 centimeter. En han odderhanodder vejer mellem 10 og 12 kg. Den kan blive omkring 1,2 meter lang, hvis man regner halen med. HunnerneHunnen vejer mellem 5 og 8 kg. Odderen har en slank krop og en kraftig hale. Det er en fordel, når den skal bevæge sig hurtigt gennem vandet. Kroppen er udstrakt og valseformet, benene er korte, hovedet er rundt stumpnæset, og på halen befinder der sig lange følehår, som udgør et vigtigt sanseorgan i uklart vand. Tæerne er forbundet med [[svømmehud]]. Pelsen er mørkebrun. Efterhånden farver strube og forhals sig mere hvid.

Odderens [[pels]] har på grund af dens [[hår]]s udsædvanlige struktur en særlig virkningsfuld [[isolering]] mod kulde og fugt: hårene er, som ved et [[lynlås]], forbundet med [[mikroskop|mikroskopiske]] små, ind i hinanden gribende kiler. Der opstår et ekstraordinært tykt pelsvæv, som fastholder de isolerende luftbobler, men som samtidigt også afviser [[vand]]. På grund af dette forbliver odderens [[hud]] sig tør og kroppen sig varm, selv om de i forskel til [[delfiner]], [[hvaler]], [[isbjørn]]e eller [[sæler]] ikke har et tykt isolerende [[fedtvæv|fedtlag. I alt beskytter 80 til 100 millioner hår odderen for varmetab; det er indtil 50.000 hår per kvadratcentimeter. Dens hårveksel foregår langsomt og i dens voksentid tilbringer den ca. 10 procent af sin tid med at pleje sin pels.

De to køn mødes kun i forbindelse med parringen. Hannen deltager altså ikke yderligere i familielivet. Begge køn har dog et noget større område, hvori de sammen færdes når hunnen ikke har unger. Hunnen er kønsmoden omkring 2 års alderen. Løbetiden er 14 dage ad gangen med 40 dages mellemrum året rundt. Parringen foregår derfor over det meste af året på land, og odderen kan dermed have unger på alle årstider, dog overvejende i sommerperioden. Drægtigheden er 61 dage. Ungerne fødes i en hule eller i en forladt rævegrav i et roligt område. Normalt er der 2-3 unger i kuldet. Ungerne fødes lysegrå og blinde og åbner først øjnene efter omkring 30 dage, og dietiden varer omkring 55 dage, men de er først uafhængige af moderen efter 12 måneder. Den lange fravænningstid er sandsynligvis årsagen til, at hunnen kun får unger hvert andet år.