Gunhild Kongemor: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Moseliget: Sidste år. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Enke: Om det forheksede spyd og om forholdet til Hrut. |
||
Linje 18:
Alle fik kongenavn. Måske er Guttorm og Gamle den samme person (Guttorm med [[tilnavn]]et "gamle"). Kongesagaerne fremstiller alligevel Gamle som "overkonge" til han faldt, hvorefter Harald skal være blevet overkonge. Men da Erikssønnerne i første række var vikingekonger og førte krig – snart sammen, snart hver for sig – er det usikkert, hvad et "overkongedømme" som Gamles og Haralds har været. Måske har sagaerne fremhævet Harald Gråfelds "overkongedømme" for at skabe indtryk af et veldefineret, norsk rigskongedømme ligesom det, hans navnebror Harald Hårfager havde grundlagt. <ref>https://nbl.snl.no/Harald_2_Eiriksson_Gr%C3%A5fell</ref>
== Enke ==
[[
[[Fil:Gunnhild-egger-sine-sonar.jpg|thumb|Gunhild hidser sine sønner til onde gerninger. Tegnet af Christian Krohg.]]
Efter Eriks død i slaget ved Stainmore i [[954]] <ref>http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/bloodaxe_01.shtml</ref> sagdes Gunhild og børnene at have søgt tilflugt hos Harald Blåtand i Danmark. Enken skal have bestilt et [[kvad]] om, hvordan hendes mand modtages af [[Odin]] i [[Valhal]]. ''Eiríksmál'' er skrevet i versemålet ''ljóðaháttr'' af en ukendt [[skjald]]. Vi kender kun den del af kvadet, som er medtaget i ''Fagrskinna''. <ref>http://www.heimskringla.no/wiki/Eiríksmál</ref>
Ifølge ''Heimskringla'' og ''Orknøingesagaen'' rejste Erikssønnerne først til [[Orknøerne]], hvor de overtog magten efter Torfinn Skallekløver, bror af [[Jarl (titel)|jarlene]] Arnkjell og Erlend, der var blevet dræbt sammen med Erik. De blev der nogle vintre, og hærgede derfra Skotland og Irland om somrene. Her giftede søsteren Ragnhild sig med Torfinns søn Arnfinn, mens Gunhild og sønnerne fortsatte til Danmark. Historien om Ragnhilds [[giftermål]] findes dog ikke i andre sagaer, og [[Snorre Sturlason]] har ikke taget den med i ''Heimskringla'', selv om der ellers er stor overensstemmelse mellem den og ''Orknøingesagaen''. Ifølge sagaerne ankom Gunhild og sønnerne Danmark, mens Blåtand var konge, og det blev han i [[958]], fire år efter Eriks død. Med hans hjælp igangsatte Erikssønnerne en serie togter for at generobre Norge fra farbroren Håkon den Gode. Gamle blev dræbt af Håkon i slaget ved Freidarberg, Guttorm døde i et slag i [[Østersøen]], mens Sigurd blev dræbt af hersen Klypp som [[hævn]], fordi han havde bortført Klypps kone. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 117-8)</ref>
[[Ironi]]sk nok overvandt Håkon den Godes styrker Erikssønnerne i slaget ved [[Fitjar]] i [[961]]; <ref>http://heimskringla.no/wiki/Billeder_fra_Fitjar</ref> men at Håkon selv faldt i slaget, skabte et tomrum, som Harald Gråfeld, med dansk støtte, kunne udnytte. Gunhild vendte tilbage til Norge i triumf med sine sønner ved magten, og bar fra nu af tilnavnet
I Harald Gråfelds regeringstid dominerede Gunhild angiveligt kongens kreds. Ifølge ''Heimskringla'' var det Gunhild, som efter [[Tryggve Olavsson]]s død sendte mænd for at dræbe hans lille søn [[Olav Tryggvason]], så enken Astrid Eriksdatter var tvunget til at flygte fra Norge med drengen. Gunhild stod i åbenlyst forhold til den islandske høvding Hrut Herjolfsson, selv om han kunne have været hendes søn, og skulle giftes med Unn Mårdsdatter. I ''[[Njáls saga|Njåls saga]]'' hører vi om, hvordan Gunhild hjalp Hrut til at komme i besiddelse af en arv ved at sende sin søn Gudrød efter ham; Gudrød kom over Sote og fik ham uden videre [[Hængning|hængt]], før han bragte mandens gods med hjem til sin mor. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Nials_Saga_(Dansk) (kap. 5)</ref> Da Hrut skulle tilbage til Island for at gifte sig med Unn, gav Gunhild ham dyre gaver, blandt andet en guldring om armen, med ordene: "''Hvis jeg har så megen magt over dig, som jeg tænker, så lægger jeg det på dig, at du ingen glæde skal have med den kvinde på Island, som din hu står til, men vel med andre kvinder; og nu har ingen af os båret sig vel ad. Du betroede mig ikke alt.''" <ref>http://heimskringla.no/wiki/Nials_Saga_(Dansk) (kap. 6)</ref> Med det viste hun til, at Hrut havde svaret benægtende, da hun spurgte, om han havde en anden kvinde i hjemlandet. Hrut gik nu leende bort; men Gunhild havde med ringen lagt en [[forbandelse]] på ham ([[priapisme]]) for at ødelægge hans ægteskab med Unn. Det unge par blev da også skilt. <ref>''Njal's Saga'' §§ 5–8; Fox 289–310. In describing the problem to her father, Unn says "when he comes to me his [[penis]] is so large that he can't have any satisfaction from me, and we've both tried every possible way to enjoy each other, but nothing works."</ref> I ''Njåls saga'' står også om den gang, Gunhilds tjener Ogmund rejste med en indbydelse fra hende til Hrut og Øssur, der sagde: "''I det øjeblik vi afviser hendes indbydelse, vil hun jage os af lande, og beslaglægge alt, hvad vi ejer. Accepterer vi den, vil hun behandle os ordentligt, som hun har lovet.''" <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 118)</ref>
== Moseliget ==
| |||