Wikipedia

Taps: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Nyt link til Geodatastyrelsens Kort på nettet jf. WP:AOB
Kirkebillede findes i kirkeartiklen og erstattes af skole. Faciliteter ajourført og linkfixet. Historie udbygget med Trap og kort og mere fra Brodersen.
Linje 2:
|navn = Taps
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Taps KirkeSkole
|mindrebillede2type = Taps Station
|mindrebillede1 = Taps kirke (Kolding)TapsGamleSkole.JPGjpg
|mindrebillede2 = TapsStationVejside.JPG
|billede = Frederikshøj Kro - Taps2.JPG
Linje 41:
|width=200
}}
'''Taps''' er en [[stationsbyby]] i [[Sydjylland]] med {{vis indbyggere DK|621-10787}}, beliggende 5 km nord for [[Christiansfeld]], 18 km øst for [[Vamdrup]] og 10 km syd for [[Kolding]]. Byen hører til [[Kolding Kommune]] og ligger i [[Region Syddanmark]]. 2 km syd for byen ligger den gamle grænsekro [[Frederikshøj Kro]]. Her steg [[Christian 10.]] på den hvide hest og red over grænsen til det genvundne [[Sønderjylland]] 10. juli [[1920]].
 
== Sogn og kirke ==
Taps ligger i [[Taps Sogn]], som har hørt til [[hertugdømmet Slesvig]] og været en del af det historiske [[Sønderjylland]], men det var et af de sogne, der ved fredsslutningen efter [[krigen i 1864]] blev indlemmet i [[kongeriget Danmark]] i forbindelse med en ombytning med de [[kongerigske enklaver]]. Sognet undgik altså at komme under [[preussisk]] styre frem til [[genforeningen i 1920]] og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition. Taps Sogn hørte til Tyrstrup Herred, som blev delt mellem Danmark og Preussen. Den danske del af det kom til at hedde [[Nørre Tyrstrup Herred]].
 
I byen ligger [[Taps Kirke]].
 
== Faciliteter ==
Taps Børnehave har 34plads til 32 børn.<ref>[http://koldingwww.instinstitutioner.dk/Foresideskolding/IntraForeside.aspx?Location=IP.28&PublicMenuNodeId=17Taps-Boernehave Taps Børnehave]</ref> Taps Skole er et specialcenter med 46 elever, fordelt på 6.-10. klassetrin. De fleste elever har en diagnose indenfor det [[autistiske spektrum]].<ref>[http://www.taps-skole.koldingskoleporten.dk/Infoweb/Designskabelon8/Rammeside.asp?Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID=sp Taps Skole]</ref> I en del af den gamle skole er der [[hjemmepleje]]kontor.
 
== Historie ==
På Tingskovhede syd for Taps lå det gamle Tyrstrup Herreds [[tingsted|tinghus]].
=== Jernbanen ===
Taps fik [[jernbanestation|station]] på [[Kolding Sydbaner]]s linje mellem Kolding og [[Vamdrup]] ([[1911]]-[[1948|48]]). Banen tog en stor omvej for at komme til Taps. Det var oprindeligt meningen, at banen skulle have en lille sidebane fra Taps til Frederikshøj. Det var bl.a. derfor Taps fik en ekstra stor stationsbygning, men der skulle også være et lokale til [[Toldvæsenet]] af hensyn til landegrænsen tæt ved. I [[1920'erne]] genopstod tanken om at anlægge jernbane fra Taps mod syd. Den sønderjyske [[Jernbaneloven af 29. marts 1924|jernbanelov fra 1924]] indeholdt en bane fra Taps over Christiansfeld og [[Fjelstrup]] til [[Haderslev]], men den blev ikke til noget.
 
I [[1800-tallet]] lå Taps Kirke ensomt, og i [[1904]] nævner Trap ikke nogen bydannelse omkring den, kun præstegården og skolen, som dog havde [[gymnastik]]- og foredragssal.<ref>[http://runeberg.org/trap/3-5/0470.html Taps Sogn] i [[J.P. Trap]]: ''[[Kongeriget Danmark]]'', udarbejdet af [[H. Weitemeyer]] (3. udgave, 5. bind, 1904), s. 446</ref>
Taps var i banens tid en driftig stationsby. I [[1924]] fandtes der [[andelsmejeri]]et Enigheden, [[telefon]]central, to købmænd, [[barber]], [[slagter]], [[bager]], træ- og [[Galanterikræmmer|galanterivareforretning]], [[cykel]]forretning, [[murer]], [[maler]], [[smedje]] og hestehandler. Stationsbygningen er bevaret på Taps Stationsvej 13.▼
 
=== KilderStationsbyen ===
Taps fik [[jernbanestation]] på [[Kolding Sydbaner]]s linje Kolding-Vamdrup ([[1911]]-[[1948|48]]). Taps Station fik en ekstra stor stationsbygning, så der også var et lokale til [[Toldvæsenet]] indtil [[genforeningen i 1920]]. Stationsbygningen er bevaret på Taps Stationsvej 13.
{{Reflist}}▼
 
Banen tog en stor omvej for at komme til Taps, for det var oprindeligt meningen, at banen skulle have en lille sidebane fra Taps til Frederikshøj. Derfor fik stationen også det største spornet af alle landstationerne: de andre havde kombineret læsse- og vigespor uden perron, men Taps havde både et 100 m langt krydsningsspor med perron og et lige så langt læssespor, hvor der ved den vestlige ende var dyrefold med siderampe og vægt.
 
I [[1920'erne]] genopstod tanken om at anlægge jernbane fra Taps mod syd. Den sønderjyske [[Jernbaneloven af 29. marts 1924|jernbanelov fra 1924]] indeholdt en bane fra Taps over Christiansfeld og [[Fjelstrup]] til [[Haderslev]], men den blev ikke til noget.
 
▲Taps varblev i banens tid en driftig [[stationsby]]. I [[1924]] fandtes der [[andelsmejeri]]et Enigheden, [[telefon]]central, to købmænd, [[barber]], [[slagter]], [[bager]], træ- og [[Galanterikræmmer|galanterivareforretning]], [[cykel]]forretning, [[murer]], [[maler]], [[smedje]], hestehandler og hestehandler.[[telefon]]central Stationsbygningenmed er55 bevaretabonnenter på– Tapsder Stationsvejvar 13samme antal abonnenter i [[1942]], men kun én [[købmand]].
 
== Noter ==
▲{{Reflist|2}}
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Commonscat|Taps (city)}}
* [https://sdfekort.dk/spatialmap Geodatastyrelsen: MålebordsbladeHøje målebordsblade 1842-1899 og 1928-1940],lave sted:målebordsblade "Taps (Kolding)"1901-1971]
* Svend Erik Brodersen: ''Kolding Sydbaner''. KLK april 2009, s. 120
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Taps"