Elefantskildpadde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
udvidet artikel
Linje 17:
 
== Beskrivelse og adfærd ==
 
Elefantskildpadden lever på [[Galápagosøerne]], en øgruppe i [[Stillehavet]]. På de større øer med en frodig vegetation i regnfugtige, højtliggede områder lever underarter med kuppelformede skjolde. De mere med græs bevoksede flade øer, med en mager vegetation og et meget varmt, tørt klima, har de saddelformede skjolde. Øer med flere vegetationszoner er beboet af flere underarter.
 
Underarten ''C. nigra abingdonii'' gælder som uddø den 24. juni 2012. Den sidste repræsentant var Lonesome George, han døde i Galapagos-Nationalpark ca. 100 år gammel. En intensiv eftersøgning på øen [[Pinta (Galápagos)|Pinta]] efter en artspartner førte ikke til flere eksemplarer af denne underart (Pritchard 2004). Der bestod en mulighed, på naboøen [[Isabela (Galápagos)|Isabela]], hvor der allerede var fundet enkelte eksemplarer mit genetiske kendetegn af denne underart.
{{biologistub}}
 
Vegetationsformen i [[habitat]]et af de enkelte underarter rækker fra [[torn]]buske og [[Kaktus]] i det kystnære lavland, over buske og løvskov til tropiske skove med en tæt undervækst i de højere regioner. [[Voksen|Adulte]] dyr foretrækker de frugtbare vegetationszoner. Hunnerne vandrer dog ud til de varme kystområder for at lægge æg, hvor også ungdyrene vokser op.
En af de første som besøgte øgruppen, naturforskeren [[Charles Darwin]], har kommenteret følgende: «''Disse dyr vokser til enorme størrelser. Flere tror de er så store at der kræves seks mennesker til at løfte dem fra skjoldet.''» Dette er grunden til et fænomen på øen kaldes [[gigantisme]], fravær af naturlig [[prædation]]. De største skildpaddere havde en overlevelsesfordel og ingen ulemper i eller i form af naturlige fjender.
 
Skilpadder er et planteædende dyr med en føde bestående af [[kaktus]], [[græs]], [[blade]], [[lianer]], og [[frugt]]. De foretrækker særlig frisk græs og "giftig æble", ''Hippomane mancinella'') (giftig for mennesker), endemisk guava (''Puidium galapageium'') og bromeliad (''Tillandsia insularis''). Skilpadder æder store mængder mad når det er tilgængelig. Ved at hente det meste af dens vandforbrug fra dug og kaktusser i vegetationen, (specielt Opuntia Kaktus), kan skilpadderne gå i lange perioder uden at drikke.
 
{{autoritetsdata}}