Herrnhutiske Brødremenighed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m fjerner fast billedstørrelse |
m →Historie: typo |
||
Linje 6:
[[Fil:Fotothek df rp-a 0010032 Herrnhut. Ortsansicht mit Windmühle, Zeichnung von Joh. Gottfried Schultz, 27.8..jpg|thumb|300px|Herrnhut. Landsbyen med vandmølle tegnet af Joh. Gottfried Schultz, 27.8.1765 (Görlitz, Graph.]]
Kirken er ældre end den ovennævnte bevægelse og kan spore sine rødder tilbage til reformation før Luther. Kirken blev dannet i [[Böhmen-Mähren]], efter at [[Jan Hus]] var brændt som [[kætter]] på bålet i 1415 i [[Konstanz]]. Grupper af bønder slog sig sammen i et fællesskab i 1457. I begyndelsen af 1500-tallet var der mere end 200.000 brødre i de [[tjekkisk]]e provinser [[Bøhmen]] og [[Mæhren]], deraf navnet bøhmiske eller mæhriske brødre. Broderskabets popularitet gav den katolske kirke grund til at forfølge den. Under [[30-årskrigen]] led protestanterne i Bøhmen og
Zinzendorf købte i 1721 Godset Berthelsdorf i Øvre Lausitz og ville her gerne samle en menighed i pietistisk ånd. Han tog derfor i 1722 vel mod nogle bøhmiske og mähriske brødre, som var udvandrede under ledelse af Chr. David. De slog sig ned på Hut-bjerget og anlagde byen Herrnhut. Andre sekterere og pietister sluttede sig til dem, men der opstod en splittelse imellem dem, og samfundet truede med at opløse sig. Da lagde Zinzendorf sig imellem og fik i 1727 alle samlet i en enhed, "den fornyede Broderunitet", hvorefter samfundet oplevede en mærkelig vækkelsestid. Herrnhut fik en særlig forfatning med et menighedsråd og 12 ældste i spidsen. I 1733 blev [[Leonhard Dober]] valgt til overældste, men da han 1741 trådte tilbage, besluttede Brødremenigheden at gøre Kristus selv til overældste og dermed til den egentlige leder, og da lodkastning bekræftede denne plan, oprettede Brødremenigheden en "særpagt" med Kristus om ledelsen. For at finde Kristi veje anvendte man i de enkelte tilfælde lodkastning, lige fra valget af tekster ved [[gudstjeneste]]n til valget af ægtefælle, hvilket sidste blev lagt i menighedens hånd. Apostolske skikke som fodvaskning, kærlighedsmåltider og broderkys indførtes også. I 1737 blev Zinzendorf indviet til biskop, og han var til sin død den virkelige leder af Brødremenigheden.
| |||