Borger: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Nyere tid: Illustration. Regler og priser for borgerskab. |
Nordfra (diskussion | bidrag) |
||
Linje 13:
[[Købstæder]] opstod typisk ved, at folk bosatte sig omkring en borg, der kunne yde dem beskyttelse, f.eks. [[Nyborg]] eller [[Vordingborg]]. Borgerne var handlende og håndværkere, der havde løst borgerskab og derigennem fået [[monopol]] på at styre byens indre anliggender. Borgerstanden udgjorde i middelalderen købstædernes borgere, der sammen med gejstlige, adelige og bønderne udgjorde landets fire [[stænder]].<ref name=korsgaard>Korsgaard, O.: Medborgerskab - hvad er det? I Korsgaard, O., L. Sigurdsson og K. Skovmand: Medborgerskab - et nyt dannelsesideal? Religionspædagogisk Forlag 2007. S. 17f.</ref> Det var dog langtfra alle indbyggere i en købstad, der var borgerlige. [[Gejstlighed|Gejstlige]] eller adelige betragtedes således ikke som borgere, selvom de boede fast inden for [[bymur]]en, ligesom tjenestefolk mfl. ikke regnedes til borgerstanden. Borgerne udgjorde dermed en slags [[middelklasse]], som politisk og socialt stod under [[adel]]en og kirken, men over bønder og arbejdere. Borgerne omtaltes også som tredjestanden i samfundets firestænderrigsdag.<ref name=SDE>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=49750 "Borger"] i [[Den Store Danske Encyklopædi]], Gyldendal, 1995.</ref>
I 1320-årene var reglen i [[Danmark]] og [[Skåne]], at den, der ønskede borgerskab i en by, blev indskrevet i "stadens bog". Var man ikke født i byen, behøvede man borgerskab, selv om man ikke var udlænding. En udenbys mand, der var gift med en lokalfødt kvinde, eller med datter af en mand, der havde hus og ejendom i byen, behøvede ikke borgerskab. Kun tilflyttere og udlændinge blev afkrævet borger-[[ed]]. [[Forordning]] af [[15. februar]] [[1422]] for enkelte danske byer gjorde borgerskab til en forudsætning for at udøve [[erhverv]] i byen. Dertil skulle [[bystyre]]t føre tilsyn med [[håndværker]]
== Nyere tid ==
|