|
[[Billede:BlueEurozone.svg|thumb|right| {{legend|#2c325f|Eurozonen}}
{{legend|#4f61b0|EU-lande uden euro}}]]
'''Eurozonen''' (også kaldt '''Euroland''', '''euroområdet''' eller '''eurosystemet''') er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en [[ØMU|valutaunionmøntunion]] og dermed indført [[euro]]en som [[valuta]]. [[Den Europæiske Centralbank]] er ansvarlig for pengepolitikken[[pengepolitik]]ken inden forindenfor euroområdet.<ref>*{{Citation |last=Buti |first=Marco |first2=Servaas |last2=Deroose |first3=Vitor |last3=Gaspar |first4=João |last4=Nogueira Martins |title=The Euro |location=Cambridge |publisher=Cambridge University Press |year=2010 |isbn= 9789279098420 }}.</ref>
[[Euro]]enEuroen blev skabt som elektronisk valuta på finansmarkedetde finansielle markeder allerede i [[1999]], men blev først indført som fysisk valuta i [[2002]]. Foruden deDe tolv [[EU]]-lande som da deltog i eurosamarbejdet, udgjorde den oprindelige eurozone. Samtidig med dem indførte også mikrostaterne[[mikrostat]]erne [[Monaco]], [[San Marino]] og [[Vatikanstaten]] euroen som valuta gennem specielle valutaaftaler. I praksis gik også [[Andorra]], [[Kosovo]] og [[Montenegro]] over til den nye valuta. Disse lande udgjorde således den oprindelige eurozone.
Siden da er området blevet udvidet til at omfatte [[Slovenien]] (fra 1. januar 2007 og), [[Cypern]] og [[Malta]] (fra 1. januar 2008.), [[Slovakiet]] indførte valutaen den 1. januar(fra 2009), og [[Estland]] (2011), [[Letland]] (2014) og [[Litauen]] gjorde det samme henholdsvis den 1. januar 2011, den 1. januar 2014 og den 1. januar(fra 2015). Antallet af EU-lande inden forindenfor eurozonen er dermed nitten.<ref name=BoL />
På længere sigtPrincipielt er det meningen, at alle EU-lande også skal indgå i eurozonen. Dogpå erlængere sigt, undtagen [[Danmark]] og [[Storbritannien]], som fra starten blevet undtaget fra reglendenne omregel. Dog er det en forudsætning for at indføre euroen, at de såkaldte [[konvergenskriterier]] er opfyldt. Disse indeholder bl.a. et krav om, at et land først skal være medlem af fastkurssamarbejdet i den fællessåkaldte valuta[[ERM II]] i mindst to år. ForDa medlemskab heraf er frivilligt. kan et EU-land, der ikke ønsker at indføre euroen, skalpå vissedenne kravmåde alligevelundgå opfyldesmedlemskab. Det er relevant for [[Sverige]], dehvor såkaldteen folkeafstemning i 2003 afviste at udskifte [[konvergenskriteriersvenske kronor]] med euro.
Ifølge [[Verdensbanken]] udgjorde eurozonen i 2016 verdens tredjestørste økonomi efter [[USA]] og [[Kina]], målt efter købekraftskorrigeret [[BNP]].<ref>[https://data.worldbank.org/indicator/NY.GDP.MKTP.PP.CD?order=wbapi_data_value_2011+wbapi_data_value+wbapi_data_value-last&sort=desc GDP, PPP (current international $). World Bank, International Comparison Program database. Besøgt 12. februa 2018.]</ref>
Eurozonen udgør i dag en af verdens største økonomier, afhængig af hvordan kursen står mellem den [[US dollar|amerikanske dollar]] og euroen.<ref>{{cite web|title=CIA - The World Factbook -- Rank Order - GDP (purchasing power parity) |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html |publisher=[[CIA]] | date=2008-03-20 |accessdate=2008-04-06 |language=engelsk}}</ref><ref>{{cite web|title=Weak dollar costs U.S. economy its No. 1 spot |url= http://www.reuters.com/article/newsOne/idUSL1491971920080314 |publisher=[[Reuters]] | date=2008-03-14 |accessdate=2008-03-16 |language=engelsk}}</ref><ref>{{cite web|title=Weak Dollar Costs U.S. Economy Its World No. 1 Spot |url=http://www.nytimes.com/reuters/news/news-economy-world-biggest.html | publisher=[[The New York Times]] |date=2008-03-14 |accessdate=2008-03-16 |language=engelsk}}</ref><ref>{{cite web|title=U.S. No Longer World's Largest Economy |url=http://useconomy.about.com/b/2008/02/12/us-no-longer-worlds-largest-economy.htm |publisher=About.com |accessdate=2008-03-16 |language=engelsk}}</ref> Desuden ventes euroområdets økonomiske størrelse at vokse i de kommende år, først og fremmest på grund af den fortsatte udvidelse af zonen.
== Udbredelse ==
{{legend|#ffff00|30 - 50 %}}
{{legend|#ff5b00|< 30 %}}]]
[[Billede:Eurozone.svg|thumb|right|Eurozonen; {{legend|#2c325f|LandeMedlemmer medaf euro pr.eurozonen i dag}}
{{legend|#4f61b0|LandeAndre medlande eurosom de facto anvender euro}}]]
Euroområdet blev dannet da euroen blev skabt 1. januar 1999. Valutaen blev først indført elektronisk og kun i de elleve af EU's dadaværende femten medlemsstater som ønskede at indtræde og samtidig opfyldte de såkaldte [[konvergenskriterier]].
[[Grækenland]], som var en af de EU-stater som først ikke kvalificerede sig til eurozonen, sluttede sig til området 1. januar 2001 eftersom landet da blev anset for at opfylde konvergenskriterierne.
Et år senere, 1. januar 2002, blev euroen indført som fysisk valuta; det var nu muligt at handle med [[eurosedler]] og [[euromønter]]. Overgangen indebar at over 300 millioner mennesker på en og samme tid skiftede valuta. Det var nu eksempelvis muligt for en tysker at handle i en fransk forretning uden at måtte veksle valuta.
SelvSiden om2002 eurozonen alleredehar iindtil dagvidere indbefatteryderligere mangesyv EU- medlemsstatermedlemslande ogindført dertil flere andre lande og territorier, så venter fortsat mange lande på at slutte sig til valutaunioneneuroen. I følge [[ Maastricht-traktatenSlovenien]] skal alle medlemslande nemlig, med undtagelse af [[Danmark]] og [[Storbritannien]] som har hvert sit undtag fra pålægget, indføreindførte euroen som valuta så snart de opfylder konvergenskriterierne1. Dettejanuar gjorde2007 [[Slovenien]],som somdet første land efter de oprindelige tolv eurolande , i 2006 og kunne således indføre euroen som valuta 1. januar 2007. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008.<ref>{{cite web|title=Slovak euro exchange rate is set |date=2008-07-08 |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7495169.stm|accessdate=2008-07-08}}</ref> Den 1. januar 2011 gik Estland over til euroen, den 1. januar 2014 fulgte Letland, og den 1. januar 2015 fulgte Litauen trop. ▼
▲Selv om eurozonen allerede i dag indbefatter mange EU-medlemsstater og dertil flere andre lande og territorier, så venter fortsat mange lande på at slutte sig til valutaunionen. I følge [[Maastricht-traktaten]] skal alle medlemslande nemlig, med undtagelse af [[Danmark]] og [[Storbritannien]] som har hvert sit undtag fra pålægget, indføre euroen som valuta så snart de opfylder konvergenskriterierne. Dette gjorde [[Slovenien]], som første land efter de oprindelige tolv eurolande, i 2006 og kunne således indføre euroen som valuta 1. januar 2007. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008.<ref>{{cite web|title=Slovak euro exchange rate is set |date=2008-07-08 |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7495169.stm|accessdate=2008-07-08}}</ref> Den 1. januar 2011 gik Estland over til euroen, den 1. januar 2014 fulgte Letland, og den 1. januar 2015 fulgte Litauen trop.
{| class="wikitable sortable" width=99% style="font-size: 85%;"
| align="right" | {{Nts|92391}} km²
| align="center" | PTE
| [[Escudo|Portugisisk escudo]]
| align="center" | 200,4820
| align="center" | 1998-12-31
| align="right" | {{Nts|504782}} km²
| align="center" | ESP
| [[Peseta|Spansk peseta]]
| align="center" | 166,3860
| align="center" | 1998-12-31
=== Områder med specialstatus ===
[[Fil:Campioned'Italia.JPG|thumb|right|Den italienske enklave [[Campione d'Italia]] i [[Schweiz]] benytter ikke [[euro]]...]]
DetDer findes flere territorier som tilhører et af de ovenfor nævnte eurolande, men som til trods for det ikke benytter den fælles valuta. Disse områder inkluderer de franske territorier [[Fransk Polynesien]], [[Ny Kaledonien]] og [[Wallis og Futuna]] (som alle ligger udenfor Europa og benytter [[CFP-franc]]), den italienske [[Enklave og eksklave|enklave]] [[Campione d'Italia]] og den tyske enklave [[Büsingen am Hochrhein]] i [[Schweiz]] (som benytter [[schweizisk franc|schweiziske franc]]) samt de nederlandske udenomeuropæiske territorier [[Aruba]], [[Curaçao]] og [[NederlandskeSint Antiller|De Nederlandske AntillerMaarten]] (som bruger lokale valutaer). De Nederlandske Antiller er rigtignok under ændring, og det er muligt at dele af området kommer til at indføre euroen som valuta i nær fremtid.
Desuden bruges euroen ikke i [[Den Tyrkiske Republik Nordcypern|Nordcypern]], som [[de facto]] er en selvstændig stat. Nordcypern er ikke anerkendt som en suveræn stat af EU, men anses af EU for at være en del af [[Cypern]], som er blevet okkuperet af Tyrkiet. Nordcypern benytter [[tyrkisk lira|tyrkiske lira]].
=== Andre lande med euro ===
[[Fil:Saint Peter's Square from the dome.jpg|thumb|right|...men det gør derimod enklaverne [[Vatikanstaten]] (billedet), [[Andorra]], [[Monaco]] og [[San Marino]].]]
Foruden de officielle eurolande benyttes euroen også officielt i [[Andorra]], [[Monaco]], [[San Marino]] og [[Vatikanstaten]], selv omselvom de ikke er medlemmer af EU. Landene producerer egne euromønter, med egne nationale symboler på bagsiden. Disse lande har nemlig specielle valutaaftaler med EU om at benytte euroen som officielt betalingsmiddel.<ref>[http://europa.eu/scadplus/leg/en/lvb/l25040.htm SCADPlus: Agreements on monetary relations (Monaco, San Marino, the Vatican and Andorra)]</ref>
[[Montenegro]] og [[Kosovo]] bruger også euroen, eftersom deder tidligere de facto benyttede sig af [[D-Mark|tyske mark]], anvender også euro i dag. Hverken Montenegro eller Kosovo har dog nogen formel aftale med EU om brugen af euroen.
=== Lande med valuta bundet til euroen ===
[[Fil:DOLLAR AND EURO IN THE WORLD.svg|thumb|right|Brugen af [[US dollar|dollar]] og [[euro]] i verden.]]
Der findes flere valutaer som er bundet til euroen via en form for [[fastkurspolitik]]. Det drejer sig dels om tre europæiske lande (Bosnien-Hercegovina samt EU-medlemmerne Danmark og Bulgarien), dels om en række tidligere europæiske kolonier i først og fremmest Afrika. For Bosnien-Hercegovinas og Bulgariens vedkommende sker bindingen i form af et såkaldt [[currency board]], mens de øvrige valutaer betjener sig af en mere konventionel fastkurspolitik.<ref name=imf>[https://www.imf.org/en/Publications/Annual-Report-on-Exchange-Arrangements-and-Exchange-Restrictions/Issues/2017/01/25/Annual-Report-on-Exchange-Arrangements-and-Exchange-Restrictions-2016-43741 International Monetary Fund: Annual Report on Exchange Arrangements and Exchange Restrictions 2016. Udgivet 11. november 2016.]</ref> For Danmarks vedkommende er fastkurspolitikken reguleret indenfor rammerne af [[ERM II]]-samarbejdet og indebærer, at kursen kan fluktuere indenfor et bånd med afvigelser på op til 2,25 % af centralkursen. [[Danmarks Nationalbank]] er forpligtet til at forsøge at holde kronekursen indenfor dette interval ved hjælp af [[valutahandel]] og evt. ændringer i de [[pengepolitik|pengepolitiske]] [[rente]]r. De øvrige fastkursarrangementer i tabellen accepterer ikke nogen afvigelser fra centralkursen.
Pr. i dag findes der flere valutaer som er bundet til euroen, nogen som fluktuerer indenfor et vist interval omkring en centralkurs og andre som ikke fluktuerer i det hele taget omkring centralkursen. Bindingen indebærer at centralbanken forsøger at holde valutaen indenfor intervallet med forskellige virkemidler som rentestyring og handel med sin valuta. At binde sin valuta kan ses som en måde at sikre sin valuta, specielt for valutaområder med svage økonomier, da euroen er en stabil valuta og derfor forhindrer valutakollaps af den nationale valuta, såfremt ikke euroen selv kollapser eller landet går tom for euro som det kan veksle mod sin egen valuta.
NogleFor fåde fleste valutaer forbliveri bundettabellen tilgælder, euroenat somde ettidligere resultathavde afet atfast dekursforhold vartil bundeten tilaf tidligerede valutaer, som blev erstattet ved indførelsenafløst af euroen. Den(primært den [[Fransk franc|franske franc]] ogeller den [[D-Mark|tyske mark]]), erog dederfor almindeligsteoverførte valutaerdenne somfastkurspolitik førtil euroen blevved benyttetindførelsen tilheraf bindingi 1999.
En del lande har tidligere bundet deres valuta til euroen. Den [[svenske kronor|svenske krone]] var bundet til euroens forgænger [[ECU]] i nogle år frem til november 1992.
Den korteste af sådanne tidsperioder som har forekommet, var for den [[islandske kroner|islandske krone]] som blev bundet den 7. oktober 2008 til 131 kroner pr. euro og blev sluppet fri dagen efter.<ref>{{cite web|title=Icelandic krona (ISK) |url=http://www.ecb.int/stats/exchange/eurofxref/html/eurofxref-graph-isk.en.html |publisher=[[Den Europæiske Centralbank]] |date=2008-10-08 |accessdate=2008-10-08}}</ref><ref>{{cite web|title=Iceland struggles, abandons fixed exchange rate |url=http://ap.google.com/article/ALeqM5hJdb2RwrEg_X8yNRHcVvn_OE9vKwD93MC5FG0 |publisher=[[Associated Press]] |date=2008-10-08 |accessdate=2008-10-08}}</ref>
{| class="wikitable sortable" width=99% style="font-size: 85%;"
| align="center" | [[Portugisisk escudo|PTE]] (fra midten af 1998)
| align="center" |
| align="center"| {{flagikon|MAR}} ▼| [[Marokko]], [[Vestsahara]]
| align="right" | {{Nts|33657259}} ▼| align="right" | {{Nts|712550}} km² ▼| [[Marokkansk dirham]]
| align="center" | ≈ 10,0 ▼| align="center" | 1999-01-01 ▼|-
| align="center"| {{flagikon|STP}}
|}
== UdvidelsenEU-medlemer uden euro ==
[[Fil:Stockholm old town 2002.jpg|thumb|right|[[Sverige]] er trods altprincipielt pålagt at indføre euroen, men mislykkedeskan undlade at opfylde [[konvergenskriterier]]ne ved at opretholde et selvstændigt [[inflationsmål]].]]
I princippet skal alle EU's medlemsstater på et tidspunkt indført euroen som betalingsmiddel og dermed afskaffe deres nationale valuta, bortset fra Storbritannien og Danmark, som hver især fik en officiel undtagelse fra denne regel i [[Maastricht-traktaten]]. Indførelse af euroen forudsætter dog, at det pågældende land opfylder [[konvergenskriterier]]ne. Et af disse konvergenskriterier er to års forudgående medlemskab af fastkurssamarbejdet ERM II. Da deltagelse i ERM II er frivillig, kan de EU-lande, der endnu ikke har indført euroen, dermed også i praksis opretholde deres egen valuta, så længe de ønsker det, ved ikke at indtræde i dette samarbejde. Sverige, hvor en [[Folkeafstemningen om Euro i Sverige 2003|folkeafstemning om euroen i 2003]] resulterede i et nej til at afskaffe den svenske krone som selvstændig valuta, har således ingen planer om at indføre euroen og undgår at opfylde konvergenskriterierne ved at lade den svenske krone flyde i forhold til euroen og i stedet føre pengepolitik efter en [[inflationsmålsætning]], hvilket er uforeneligt med et fastkursforhold.
Det er tænkt at alle EU's medlemsstater til slut skal have indført euroen som betalingsmiddel og at alle nationale valutaer skal afskaffes. Således er alle nye medlemsstater, som har sluttet sig til EU efter at [[Maastricht-traktaten]] trådte i kraft, tvunget til at indføre euroen, forudsat at de opfylder [[konvergenskriterier]]ne. I denne kategori indgår ikke kun de ti medlemsstater som kom med i 2004 og de to medlemsstater som kom med i 2007, men også Sverige.
Hver medlemsstat , som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang i følgeifølge EU's regler. Flere lande har udskudt datoen , og nogennogle lande har ikke pr. i dag sat nogen dato, selv omselvom de planlægger at indføre euro vedpå en løsere fastsat dato. Sverige har foreløbig ingen planer om at indføre euro og opfylder indtil videreet ikke konvergenskriterierne,nærmere idet landet følger sin egen selvstændige [[inflationsmålsætning]]. En sådan målsætning er uforenelig med fastkurspolitik og dermed medlemskab af ERMfastsat IItidspunkt. ▼Danmark og Storbritannien, som var EU-medlemmer allerede før Maastricht-traktaten trådte i kraft, har rigtignok forhandlet sig frem til undtagelse fra påbuddet om at indføre euroen. Det er derfor op til deres regeringer at beslutte om en eventuel tilknytning er aktuel, såfremt de opfylder konvergenskriterierne. I Danmark, hvor der regelmæssigt gennemføres meningsmålinger om spørgsmålet, viste målingerne i starten af [[finanskrisen 2007-2010|finanskrisen]] et flertal for ØMU-medlemskab, men siden foråret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab. I september 2013 var der således 19 % af de adspurgte, der ønskede at indføre euroen i Danmark, mens knap 53 % var imod. Godt 15 % svarede "måske ja" og knap 11 % "måske nej".<ref>[http://danskeanalyse.danskebank.dk/link/OEMU200913/$file/OEMU_200913.pdf Danske Banks ØMU-måling: Lille come-back til "ja"-siden. Notat fra Danske Bank, 20. september 2013. Hentet 15. december 2013.]</ref> ▼
Udover Storbritannien, Danmark og Sverige er der seks EU-lande, der fortsat opretholder deres egen valuta: Polen, Tjekkiet, Ungarn, Bulgarien, Rumænien og Kroatien. Af disse fører Polen, Tjekkiet, Ungarn og Rumænien ligesom Sverige pengepolitik efter et selvstændigt inflationsmål, Bulgarien har som nævnt ovenfor fastlåst sin valutakurs til euroen via et såkaldt currency board, og Kroatiens pengepolitik følger en såkaldt "styret flydende" (engelsk: ''managed floating'') valutakurs, der udgør en mellemting mellem en fastkurs- og en frit flydende valutakurs.<ref name=imf/>
▲Hver medlemsstat som er forpligtet til at indføre euroen, men endnu ikke har gjort det, skal sætte en dato for euroovergang i følge EU's regler. Flere lande har udskudt datoen og nogen lande har ikke pr. i dag sat nogen dato, selv om de planlægger at indføre euro ved en løsere fastsat dato. Sverige har foreløbig ingen planer om at indføre euro og opfylder indtil videre ikke konvergenskriterierne, idet landet følger sin egen selvstændige [[inflationsmålsætning]]. En sådan målsætning er uforenelig med fastkurspolitik og dermed medlemskab af ERM II.
[[Fil:Euro opinion danmark.PNG|thumb|right|Euroopinionen i [[Danmark]] under [[finanskrisen]] - fra august 2006 til december 2009.]] ▼▲DanmarkFor ogDanmarks Storbritannien,vedkommende somkan varden EU-medlemmerdanske allerederegering førpå Maastricht-traktatenet trådtefremtidigt itidspunkt kraftbeslutte, har rigtignok forhandlet sig frem til undtagelse fra påbuddet om at indføre euroen. Det er derfor op til deres regeringer at beslutte om en eventuel tilknytningdansk euro-indførelse er aktuel, såfremt deDanmark opfylder konvergenskriterierne. I Danmark , hvorhar der regelmæssigt gennemføresværet gennemført meningsmålinger om spørgsmålet , vistesiden målingernefolkeafstemningen i starten2000 afop til årene efter [[finanskrisen 2007-2010|finanskrisen]] . Her viste målingerne i starten af finanskrisen et flertal for ØMU-medlemskab, men siden foråret 2010 har de vist et flertal mod medlemskab. I septembermarts 20132014 var der således 1917 % af de adspurgte, der ønskede at indføre euroen i Danmark, mens knapgodt 5352 % var imod. Godt 1517 % svarede "måske ja" og knap 11 % "måske nej".<ref>[http://danskeanalyse.danskebank.dk/link/OEMU200913/$file/OEMU_200913.pdf Danske Banks ØMU-måling: Lille come-back til "ja"-siden. Notat fra Danske Bank, 20. september 2013. Hentet 15. december 2013.] </ref><ref>Danske Banks ØMU-måling: ”Nej”-sidens forspring skrumpet en smule. Notat fra Danske Bank, 24. marts 201.</ref>
[[EU-Kommissionen]] gennemfører regelmæssigt opinionsundersøgelser om forholdet til euroen i de syv medlemslande, der principielt er forpligtet til at indføre euroen på et tidspunkt.<ref>[https://ec.europa.eu/info/about-european-commission/euro/public-opinion-euro_en#opinion-polls-in-member-states-yet-to-adopt-the-euro Public opinion on the euro. EU-Kommissionens hjemmeside, besøgt 12. februar 2018.]</ref> I april 2017 var der ifølge disse meningsmålinger et relativt flertal for indførelse af euroen i Rumænien (64 % mod 30 %), Ungarn (57 % mod 39 %), Kroatien (52 % mod 43 %) og Bulgarien (50 % mod 45%). I de tre øvrige lande var størsteparten af de adspurgte imod at indføre euroen som valuta, nemlig 70 % mod 29 % i Tjekkiet, 62 % mod 35 % i Sverige og 55 % mod 43 % i Polen.<ref>[http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion/index.cfm/Survey/getSurveyDetail/instruments/FLASH/surveyKy/2157 Introduction of the euro in the Member States that have not yet adopted the common currency. Flash Eurobarometer 453, offentliggjort maj 2017.]</ref>
{| class="wikitable sortable" width=99% style="font-size: 85%;"
| align="center" | BGN
| [[Bulgarsk lev]]
| align="center" | 1,955830
| align="center" | 1999-01-01
| align="center" |
| align="right" | +3,4 %
| align="right" | 18,2 %
▲| align="center"| {{flagikon| MARHRV}}
| [[Kroatien]]
▲| align="right" | {{Nts| 33657259}}
▲| align="right" | {{Nts| 71255056594}} km²
▲| align="center" | MADHRK
| [[Kroatiske kuna|Kroatisk kuna]]
▲| align="center" | ≈ 10,0
▲| align="center" | 1999-01-01
|-
| align="center"| {{flagikon|DEN}}
| align="center" | 7,460380
| align="center" | 1999-01-01
| align="center" | ikkeingen fastlagtplaner om at indføre euro
| align="right" | +3,9 %
| align="right" | 30,0 %
| align="center" |
| align="center" |
| align="center" | 2019-01-01
| align="right" | -2,5 %
| align="right" | 13,0 %
| align="center" |
| align="center" |
| align="center" | ingen planer om at indføre euro (men er formelt forpligtet til at gøre det)
| align="right" | +3,5 %
| align="right" | 40,6 %
|}
=== EU-landeMedlemskab tilknyttetaf ERM2ERM II ===
▲[[Fil:Euro opinion danmark.PNG|thumb|right|Euroopinionen i [[Danmark]] fra august 2006.]]
[[Fil:Rasmussen-Lula25042007.jpg|thumb|right|Danmarks statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] (til venstre) har annonceret en ny [[folkeafstemning]], men ingen dato er fastsat.]]
Et af kravene for at et land skal kunne indføre euroen, er at landets nationale valuta har været stabil op mod euroen. For at afgøre om en valuta er stabil eller ikke, skal den være bundet gennem [[ERM2]], en valutakursmekanisme, i mindst to år. At en valuta er bundet gennem ERM2 indebærer alligevel ikke at valutakursen er fast, men at den tillades at fluktuere indenfor et vist interval. Enkelte lande som Litauen har alligevel unilateralt bestemt sig for at have en fast valutakurs mod euroen.
Et af konvergenskravene, som skal være opfyldt, for at et EU-land kan indføre euroen som valuta, er, at landet skal have været medlem af EU's fastkurssamarbejde [[ERM II]] i mindst to år forinden og dermed overholde de officielle udsvingsmarginer i denne valutakursmekanisme i mindst to år. Før 1999 havde et tilsvarende krav gjaldt for de oprindelige eurolande i form af medlemskab af forgængeren [[ERM]]. Alle de otte medlemslande, der har indført euroen efter 1999, har dermed været medlemmer af ERM II i mindst to år forinden. Derudover er Danmark som det eneste EU-land i øjeblikket medlem af ERM II. Danmark er samtidig det eneste land, der har været medlem af ERM II i hele denne mekanismes levetid, altså siden 1. januar 1999. Enkelte gange siden den danske folkeafstemning om indførelse af euroen i 2000 har spørgsmålet om fuldt dansk medlemskab af [[ØMU]]en været på tale. Kort efter [[folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] annoncerede den daværende statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt i løbet af den indeværende valgperiode.<ref>[http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/120986/fogh_vil_af_med_eu-forbehold.html?hl=YToxOntpOjA7czoyODoiRm9naCB2aWwgYWYgbWVkIEVVLWZvcmJlaG9sZCI7fQ,, Fogh vil af med EU-forbehold. Artikel i Børsen 22. november 2007.]</ref> Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer [[Grønland]] og [[Færøerne]], som ikke er med i EU, men tilhører [[Rigsfællesskabet]], sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning.
Pr. i dag deltager to lande i ERM2: Danmark og Litauen.
[[Danmark]] har været tilknyttet valutakursmekanismen siden 1. januar 1999. Til forskel fra Litauen er Danmark som nævnt ovenfor ikke pålagt at indføre euroen. I år 2000 afholdt landet alligevel en folkeafstemning, men danskerne stemte da nej til euroen. Siden da har danske politikere sendt skiftende signaler om Danmarks fremtidige stilling i forhold til ØMU'en. Kort efter [[folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] annoncerede den daværende statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt under den kommende mandatperiode.<ref>[http://borsen.dk/politik/nyhed/120986/ Børsen: Fogh vil af med EU-forbehold]</ref> Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Fire af de otte folketingspartier stiller sig positive til euroen. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer [[Grønland]] og [[Færøerne]], som ikke er med i EU, men tilhører [[Rigsfællesskabet]], sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning. Nuværende tendenser peger mod en stadig større støtte for selvstændighed fra Danmark.
[[Estland]] og [[Litauen]] sluttede sig til ERM2 lige efter at landene var blevet EU-medlemmer. Den 28. juni 2004 blev de to landes valutaer bundet til euroen. Både Estland og Litauen besluttede unilateralt at låse deres valutakurser helt, uden nogen fluktuation overhovedet. Tidligere sigtede landene efter at indføre euroen 1. januar 2007 ligesom [[Slovenien]], men på grund af for høj inflation er landene flere gange blevet tvunget til at udsætte sine måldatoer. Estland indtrådte dog fuldgyldigt i eurozonen den 1. januar 2011, og Litauen forventes at følge efter 1. januar 2015.<ref name=BoL />
[[Letland]] sluttede sig til ERM2 den 2. maj 2005. Målet med tilknytningen var at landet skulle kunne sigte på en eurotilslutning den 1. januar 2008. Men som tilfældet var med Estland og Litauen, blev Letland tvunget til at opgive sine ambitioner på grund af alt for høj [[inflation]]. 1. januar 2014 blev dog også Letland fuldgyldigt medlem af eurozonen, selvom 60 % af letterne angiveligt var imod euroen ved dens indførelse.<ref>Tinne Hjersing: Letland siger farvel til solguden. Artikel i [[Politiken]] 1. januar 2014.</ref>
=== EU-lande uden for ERM2 ===
[[Fil:Riksdag assembly hall 2006.jpg|thumb|right|Majoriteten af [[riksdagen]]s delegater er for euroen, men en majoritet af det svenske folk er mod.]]
De lande som endnu ikke har knyttet deres nationale valutaer til ERM2, kommer teknisk set ikke til at kunne indføre euroen før om tidligst to år, eftersom valutaerne skal være bundet gennem ERM2 i så lang tid. De fleste lande har en eller anden form for plan for overgangen til euroen. Ivrigst for at gå over til euroen har [[Bulgarien]] været. Landet har en fast valutakurs op mod euroen.
Langsommere går det for de andre tidligere østbloklande [[Polen]], [[Rumænien]], [[Tjekkiet]] og [[Ungarn]]. Polens forrige regering, ledet af [[Jarosław Kaczyński]], var negativ over for polsk eurodeltagelse og mente at landet skulle have en separat folkeafstemning om euroen, i lighed med hvad man gjorde i Sverige. I og med regeringsskiftet i 2007, da [[Donald Tusk]] tiltrådte som premierminister, forventes en mere EU-venlig politik. Tusk har sagt at Polen burde være forberedt for en euroovergang i 2011, og at landet kan slutte sig til ERM2 i [[2009]].<ref>{{cite web|title = Puola haluaa euroon vuoteen 2011 mennessä|publisher=[[YLE]]|url=http://www.yle.fi/uutiset/24h/id101162.html|date=2008-09-10|accessdate = 2008-09-10|language=finsk}}</ref> Landets finansminister har senere meddelt at landet sandsynligvis kommer til at sigte på indførelse af euroen den 1. januar 2012.<ref>{{cite web|title=Poland sticking to 2012 euro target: finance minister |url=http://www.eubusiness.com/news-eu/1223544721.89/ |publisher=EUbusiness |date=2008-10-09|accessdate=2008-10-09|language=engelsk}}</ref> Samtlige fire lande har økonomiske problemer, såvel med inflation som med budgetbalancen.
Til slut står også [[Storbritannien]] og [[Sverige]] uden for eurosamarbejdet såvel som ERM2. Storbritannien har ligesom Danmark en formelt undtagelse fra at deltage i eurosamarbejdet. Den britiske regering har fremsat fem økonomiske krav som skal opfyldes før en britisk deltagelse i eurosamarbejdet bliver aktuel. Desuden skal der holdes en folkeafstemning før en eventuel deltagelse. Opinionen er tydelig negativ til tanken.
Også [[Sverige]] har valgt at stå uden for eurosamarbejdet efter en folkeafstemning i 2003, som gav negativt udslag. Før folkeafstemningen var samtlige riksdagspartier med undtagelse af [[centerpartiet]], [[miljöpartiet]] og [[vänsterpartiet]] for euroen. Ved ikke at deltage i ERM2, hvilket er frivilligt, har landet undgået at opfylde [[konvergenskriterier]]ne, idet [[Maastricht-traktaten]] ikke forbyder, at et land undgår opfyldelse af konvergenskriterierne ved at stå uden for ERM II. Officielt har Sveriges regering meddelt [[Europa-Kommissionen]], at euroen skal indføres på et eller andet tidspunkt, men ikke i de nærmeste år.
I en del byer i Sverige er det almindeligt at butikker tager euro som parallelvaluta, dog kun kontant. Kontokortet debiteres i kroner til trods for at priser også skiltes i euro. I [[Haparanda]] tager næsten alle butikker euro, og selv i byer som [[Helsingborg]] er det almindeligt. I [[Höganäs]] er kommunen blevet enig med alle butikker om at gøre det fra 2009 og skal markedsføre at de har euro som officiel valuta,<ref>{{cite web|title = Euron blir gångbar valuta i Höganäs|publisher=[[Helsingborgs dagblad]]|url=http://hd.se/hoganas/2008/09/05/euron-blir-gaangbar-valuta-i/|date=2008-08-05|accessdate = 2008-08-06}}</ref> hvilket ikke er muligt fuldt ud. En kommune kan ikke indføre euro som officiel valuta fuldt ud, eftersom lønninger, bidrag, skatter og lignende skal udbetales kun i kroner i følge svensk lov.
Opinionen i Sverige er fortsat negativ til en eurodeltagelse. I [[Statistiska centralbyrån]]s sidste måling fra maj 2008 stillede 34,6 % af svenskerne sig positive til euroen, mens 51,7 % var negative.<ref>{{cite web|title = EMU-/eurosympatier 1997-2008|publisher=[[Statistiska centralbyrån]]|url=http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____89245.aspx|date=2008-06-17|accessdate = 2008-06-18}}</ref> Modstanden mod euroen i Sverige har været kompakt siden folkeafstemningen i 2003.
[[Fil:Strokkur geyser eruption, close-up view.jpg|thumb|right|Medlemskabsdiskussioner er i gang på [[Island]].]]
[[Kroatien]] er kommet langt i processen med at komme med i EU, og antages at blive medlem mellem år 2010 og 2012. Landet opfylder konvergenskriterierne når det gælder [[inflation]], [[Budgetunderskud|budgetbalance]] og [[offentlig gæld]]. I 2007 blev inflationen beregnet til at ligge på 2,2 %, hvilket er under referenceværdien på 3,2 %.<ref name="Kroatiens ekonomiska status">{{cite web|title = The World Fact Book: Croatia|publisher=[[CIA]]|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/hr.html|date=2008-05-01|accessdate = 2008-05-13}}</ref> Budgetbalancen blev beregnet til -2,7 % af BNP i samme periode og ligger således under referenceværdien på -3,0 %.<ref name="Kroatiens ekonomiska status"/> Kroatiens offentlige gæld blev beregnet til 45,6 % af BNP, hvilket også er under tilsvarende referenceværdi på 60 % af BNP.<ref name="Kroatiens ekonomiska status"/>
DerI erkølvandet ogsåpå blevetfinanskrisen blev der ført en diskussion på [[Island]] om at indføre euroen på baggrund af de problemer med instabilitetustabilitet, som findesman oplevede med den [[Islandsk krone|islandske krone]]. Regeringenunder har alligevel ikke kommet med vedtagelser ogkrisen. EU harudtalte tilved ogden med udtalt sig omlejlighed, at man ikke støtterstøttede overgang til euroeuroen hos ikke-medlemmer.lande, Derder findesikke alligevel støtte blandt det islandske folk for etvar EU-medlemskab, og senere euro så snart som mulig, selv om meningerne er delte mellem partiernemedlemer. En bred majoritet af islændingeneSpørgsmålet er forsenere etblevet EU-medlemskab (55,1 % for og 44,9 % mod februar 2008).<ref>{{cite web|title=Icelanders change their tune on EU membership: poll |publisher=Frettabladid |date=Februar 2008|url=http://www.eubusiness.com/news-eu/1204048043.63|accessdate=2008-02-26}}</ref> [[Økonomisk kriseuaktuelt i 2008|Finanskrisen 2008]] som ramte Island ekstra hårdt viser vanskelighedentakt med, at havekrisen en svag valuta som Island har haft og indebar en støtte for tanken om medlemskav i EUer ogdrevet ØMUover.
=== Konvergenskriterierne ===
De nyeNye EU-lande pålægges at slutte sig til [[ØMU]]en en gang i fremtiden, når de blivertræder medlemmerind i EU, men de skal alligevel opfylde visse krav for at tilladesopnå tilladelse til at indføre den europæiske valuta. DeDisse krav som stilleskaldes for atkonvergenskriterier. etKravenes landformål skaler kunneat fåskabe indførtet euroenøkonomisk kaldeshomogent forvalutaområde konvergenskriterieri eurozonen. KravenesKravene formålvedrører erlandenes at[[inflation]], "konvergere[[offentlig økonomierne"saldo|offentlige såsaldo]], de[[offentlig skalgæld|offentlige tilpassesgæld]], eurozonenrenteniveauer og blive mere økonomisk homogenevalutakursforhold.
Hvert andet år præsenterer EU-kommissionenKommissionen en konvergensrapport, hvori der redegøres for, hvorhvordan godtde pågældende EU-lande som skal indføre euroen opfylder kriterierne. Et land kan kræve "prøvning" mellem de ordinære rapporter, noget eksempelvis Cypern og Malta gjorde i foråret 2007.
EU-kommissionen rapporterer konklusionerne i sine konvergensrapporter til Europarådet[[Rådet for Den Europæiske Union]]. Hvis et land opfylder konvergenskriterierne, beslutter eurozonens finansministre almindeligvis i juni, om det aktuelle land skal indføre euroen eller ikke fra og med 1. januar næste år. Også den europæiske centralbank deltager i processen med konvergensrapporterne.
== Inflation ==
I tabellen nedenfor vises inflationen i eurozonen fra 20021997 og fremoverfrem.<ref>[http://wwwec.finfactseuropa.ieeu/inflationeurostat/web/hicp/data/database Harmonised Index of Consumer Prices (HICP).htm EurozoneEurostat. InflationSeneste fromopdatering Finfactsdateret Ireland17. januar 2018. Besøgt 12. februar 2018.]]</ref>
{| class="wikitable sortable" width="35%"
! MånedÅr<br />!!1997<br />!!1998<br />!!1999<br />!!2000<br />!!2001<br />!! 2002<br />!! 2003<br />!! 2004<br />!! 2005<br />!! 2006<br />!! 2007<br />!! 2008<br />!! 2009<br />!! 2010<br />!! 2011<br />!! 2012<br />!! 2013<br />!! 2014<br />!! 2015<br />!! 2016<br />!! 2017<br />
|-
| Januar || 2,7 || 2,3 || 1,9 || 1,9 || 2,4 || 1,8 || 3,2<ref>[http://www.eubusiness.com/news-eu/1201775520.75 Eurozone inflation hits record 3.2 per cent]</ref>
|-
| Februar || 2,4 || 2,4 || 1,6 || 2,1 || 2,3 || 1,8 || 3,3<ref>{{cite web|title = Eurozone inflation accelerated to 3.3% annual rate in February - a 14-year high; Prospect of early ECB rate cuts recedes|publisher=Finfacts|url=http://www.finfacts.com/irishfinancenews/article_1012910.shtml |accessdate = 2008-03-21}}</ref>
|-
| Marts || 2,5 || 2,4 || 1,7 || 2,1 || 2,2 || 1,9 || 3,6<ref>{{cite web|title = Fresh jump in eurozone inflation |publisher=People's Daily Online|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7350101.stm |accessdate = 2008-04-16}}</ref>
|-
| April || 2,4 || 2,1 || 2,0 || 2,1 || 2,4 || 1,9 || 3,3<ref>{{cite web|title = Eurozone inflation eases to 3.3% in April |url=http://news.xinhuanet.com/english/2008-04/30/content_8083932.htm|accessdate = 2008-05-05}}</ref>
|-
| Maj || 2,0 || 1,9 || 2,4 || 2,0 || 2,5 || 1,9 || 3,6<ref>{{cite web|title = Eurozone inflation bounces back to record 3.6 per cent |url=http://www.eubusiness.com/news-eu/1212142623.11|publisher=EUbusiness|accessdate = 2008-05-30}}</ref>
|-
| Juni || 1,8 || 2,0 || 2,4 || 2,1 || 2,5 || 1,9 || 4,0<ref>{{cite web|title = Rekordhög inflation i euroområdet |url=http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=148&a=799593|publisher=[[Dagens Nyheter]]|accessdate = 2008-06-30}}</ref>
|-
| Juli || 1,9 || 1,9 || 2,3 || 2,2 || 2,4 || 1,8 || 4,1<ref>{{cite web|title = Eurozone inflation edges higher to record 4.1 pct |url=http://www.eubusiness.com/news-eu/1217496060.05593|publisher=EUbusiness|date=2008-07-31|accessdate = 2008-07-31}}</ref>
|-
| August || 2,1 || 2,1 || 2,3 || 2,2 || 2,3 || 1,7 || 3,8<ref>{{cite web|title = Eurozone inflation pulls back from record high |url=http://www.eubusiness.com/news-eu/1220001422.04|publisher=EUbusiness|date=2008-08-31|accessdate = 2008-09-04}}</ref>
|-
| September || 2,1 || 2,3 || 2,1 || 2,6 || 1,7 || 2,1 || 3,6<ref>{{cite web|title = Eurozone inflation eases in September to 3.6 pct |url=http://www.eubusiness.com/news-eu/1222766221.63/|publisher=EUbusiness|date=2008-09-30|accessdate = 2008-09-30}}</ref>
|-
| Oktober || 2,3 || 2,0 || 2,4 || 2,5 || 1,6 || 2,6<ref>[http://ekonominyheterna.se/nyheter/tt/2007/11/15/euinflation/index.xml Ekonominyheterna: Högre inflation i euroområdet]</ref> || 3,2<ref>{{cite web|title=Eurozone inflation falls to 3.2% |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7701941.stm |publisher=[[BBC News]] |date=2008-10-31 |accessdate=2008-11-01}}</ref>
|-
| November || 2,2 || 2,2 || 2,2 || 2,3 || 1,9 || 3,0<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/business/7121589.stm BBC News: Eurozone inflation at 6-year high]</ref> || 2,1<ref>{{cite web|title=Minskad inflation i euroländerna |url=http://www.sr.se/cgi-bin/ekot/tema/artikel.asp?ProgramID=3265&artikel=2473720 |publisher=[[Sveriges Radio]] |date=2008-11-28 |accessdate=2008-12-03}}</ref>
|-
| Inflationsrate || 1,6 || 1,1 || 1,1 || 2,1 || 2,3 || 2,2 || 2,1|| 2,1|| 2,2|| 2,2|| 2,1|| 3,3|| 0,3|| 1,6|| 2,7|| 2,5|| 1,4|| 0,4|| 0,0|| 0,2|| 1,5
| December || 2,3 || 1,8 || 2,4 || 2,2 || 1,9 || 3,1<ref>[http://borsen.dk/okonomi/nyhed/123367/ Euro-inflation på højeste niveau i seks år]</ref> || 1,6<ref>{{cite web|url=http://sdw.ecb.europa.eu/quickview.do?SERIES_KEY=122.ICP.M.U2.N.000000.4.ANR |title=Euro area (changing composition) - HICP - Overall index, Annual rate of change, Eurostat, Neither seasonally or working day adjusted |publisher=[[Den Europæiske Centralbank]] |accessdate=2009-01-06 |language=engelsk}}</ref>
|}
== Se også ==
{{Portal|Den Europæiske Union}}
* [[EuroØMU]]
* [[Euromønter]]
* [[Eurosedler]]
* [[Konvergenskriterier]]
== Kilder ==
| 
