Christian August von Berckentin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) m wikidata=alle | ingen_wikidata = mm |
m fjern sorteringsnøgle til Kategori:Slægten Parkentin som ikke passer med familienavn; kosmetiske ændringer |
||
Linje 32:
Hans forældre var gehejmeråd, [[amtmand]] over [[Gottorp Amt]] [[Christian August von Berckentin (amtmand)|Christian August von Berckentin]] til [[Lütgenhof]], [[Prieschendorf]], [[Kaltenhof]] og [[Dassow]] (1666-1734) og Ida Hedewig von Berckentin (1673-1738).
I [[1710]], som 16-årig, kom han til [[Christian-Albrechts-Universität|universitet]] i [[Kiel]], hvor han senere kom til at fungere i et slags [[kannik]]e-embede. Fra [[1713]] og tre år frem rejste han på [[dannelsesrejse]]r i henholdsvis [[Holland]], [[Frankrig]] og [[Italien]], omend det foregik for beskedne midler. I [[1716]] fik han opfyldt sit ønske og kom til kong [[Frederik 4.|Frederik IV's]] hof i København som [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]] for dronningen, [[Louise af Mecklenburg]]. Han var af god familie – dannet, berejst, begavet og kulturelt vidende, hvilket sammen med hans livlige lune gjorde ham meget afholdt hos hoffet og i hele kongehuset. Forfremmelse fulgte, og Berckentin blev i [[1721]] udnævnt til [[gesandt]] og sendt til [[Stockholm]] og allerede året efter sendt videre til [[Wien]] som kongens repræsentant.
Det prestigefulde hverv som dansk diplomat ved kejserhoffet i Wien besad han i hele 18 år. Netop hans diplomatisk evner og dygtighed blev afgørende i en tid, der var præget af klare uoverensstemmelser mellem den danske konge og den østrig-ungarske kejser omkring de sønderjyske besiddelser. Det lykkedes Berckentin at mægle mellem parterne og få genoprettet det gode forhold mellem kongen og kejseren. Berckentin og hans familie boede i et elegant udstyret palæ og gav store fester, hvor der ikke blev sparet på noget, som kunne kaste glans over den danske konges repræsentation i Wien.
Linje 50:
I 1746 solgte han fædrenegodset Dassow til [[Friedrich von Eyben (1699-1787)|Friedrich von Eyben]] og afsluttede dermed 400 års familiehistorie i Mecklenburg.<ref>[[Friedrich Schlie]]: ''Die Kunst- und Geschichts-Denkmäler des Grossherzogthums Mecklenburg-Schwerin'' bind 2: ''Die Amtsgerichtsbezirke Wismar, Grevesmühlen, Rehna, Gadebusch und Schwerin.'' Schwerin 1898, genoptryk Schwerin 1992, ''Dassow'' s. 392-398 (394 ff.). ISBN 3-910179-06-1</ref>
Greven betragtedes som en af datidens mest kunstforstående og åndeligt interesserede mænd. Han fik med sin indflydelse også kongen til at støtte kunsten og den videnskabelige litteratur. I hans palæ fandt man efter datidens forhold et meget stort og rigt bibliotek, der fyldte hele to sale, hvortil han gavmildt lod bl.a. studerende få adgang. Greven optrådte med den ydre glans, der svarede til hans høje rang og fornemme stand og han var kendt for at føre et meget gæstfrit hus, hvor han levede med en stor tjenestestab med bl.a. [[hofmester]], [[Sekretær (arbejde)|sekretær]], [[lakaj]]er, [[kok]] og [[kusk]]e.
== Datteren Louise ==
Grev Berckentin døde den [[2. juli]] [[1758]], 63 år gammel, og blev ved en storstilet ceremoni bisat fra [[Holmens Kirke]]s kapel og siden stedt til hvile i [[Lübeck Domkirke|domkirken]] i [[Lübeck]], hvor faderen havde ladet opføre et gravkapel.<ref>Zur Grablege und den hier Bestatteten siehe [[Johannes Baltzer]], Friedrich Bruns: ''Die Bau- und Kunstdenkmäler der Freien und Hansestadt Lübeck.'' Herausgegeben von der Baubehörde. Bind III: ''Kirche zu Alt-Lübeck. Dom. Jakobikirche. Ägidienkirche.'' Verlag von Bernhard Nöhring, Lübeck 1920, s. 9-304 uforandret genoptryk 2001: ISBN 3-89557-167-9, s. 96f.</ref> Efter ødelæggelserne under [[2. verdenskrig]]s [[Bombardementet af Lübeck under 2. verdenskrig|luftbombardement af Lübeck]] blev Berckentin-sarkofagerne flyttet til et af korrundgangskapellerne.
Efter grevens død arvede datteren [[Louise von Plessen|Louise]] faderens ejendomme og betydelige formue.
Datteren var i [[1744]] blevet gift med den ni år ældre kammerjunker og [[major]] [[Christian Sigfred von Plessen (amtmand)|Christian Sigfred von Plessen]] (senere kammerherre og [[amtmand]] over [[Københavns Amt]]) og bar nu navnet Louise von Plessen. Hun blev efter elleve års ægteskab enke i [[1755]], hvorefter hun flyttede tilbage til sin fars hjem i Bredgade. Her boede hun frem til hans død i [[1758]]. Hun fungerede fra [[1766]] som overhofmesterinde for den unge dronning [[Caroline Mathilde]], men blev i [[1768]] tvunget til at forlade sin post, da stærke kræfter i det intrigeplagede hof følte sig truet og bange for hendes mulige indflydelse gennem dronningen. Dette indebar, at Louise von Plessen kort efter blev beordret til at forlade landet. Hun bosatte sig i [[Celle (Tyskland)|Celle]], [[Hannover]], hvortil hendes dronning et par år senere blev landsforvist efter affæren med kongens livlæge, [[Johann Friedrich Struensee]] og dennes fald fra magtens tinder. Caroline Mathilde tog ophold på slottet i Celle og de to blev under disse omstændigheder genforenet.
[[Fil:BerckentinSarkophage.JPG|thumb|Christian August von Berckentins sarkofag]]
Linje 88:
[[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
[[Kategori:Kammerherrer fra Danmark]]
[[Kategori:Slægten Parkentin
[[Kategori:Numismatikere fra Danmark]]
[[Kategori:Bogsamlere fra Danmark]]
| |||