Nederlandsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
klammer om lydskrift
Linje 32:
I Danmark og visse andre lande er ''hollandsk'' et almindeligt navn for sproget. Belgiere og nederlændere vil ofte protestere mod at sproget kaldes hollandsk, fordi de opfatter hollandsk som den dialekt, der tales i [[Holland (provins)|provinserne]] [[Noord-Holland]] og [[Zuid-Holland]]. Belgiere vil ofte fremhæve at mange af de ældste tekster på hollandsk faktisk stammer fra det middelalderlige grevskab [[Flandern]].{{kilde mangler|dato=Uge 14, 2013}}
 
Nederlandsk har ved siden af [[Hollandsk (dialekt)|hollandsk]] flere dialekter som [[brabantsk]], [[limburgsk]], [[zeeuws]], [[achterhoeks]], [[vestfrisisk]], [[Stellingwarfsk]], [[Twents (dialekt)|Twents]], [[Veluwsk]], [[groningsk]] og [[drentsk]], m.fl. Standardnederlandsk blev først officielt fastlagt ved udgivelsen af bibelen kaldet [[Statenvertaling]] af 1637. ''[[Flamsk (sprog)|Flamsk]]'' er et dialekt af det nederlandske sprog. Dette kan henvise til [[standardnederlandsk]] med flamsk udtale eller til de egentlige flamske dialekter. I sprogvidenskabelig sammenhæng bruger man kun ordet flamsk om dialekterne vest- og østflamsk, der hører hjemme i det historiske Flandern (den vestlige del af Belgien og det nordligste hjørne af Frankrig){{kilde mangler|dato=januar 2016}}. I resten af Belgien tales der fransk (vallonsk dialekt) og tysk.
 
Selv om mange altså kalder sproget i Nederlandene for hollandsk{{kilde mangler|dato=november 2016}} og sproget i det nordlige Belgien for flamsk, er der tale om en og samme sprog med fælles normer og retskrivning. I begge lande taler man standardnederlandsk i f.eks. radio og fjernsyn. Der er en beskeden forskel i [[ordforråd]]et, svarende til forskellene på tysk i Tyskland og Østrig, og der er karakteristiske forskelle i udtale. I de egentlige dialekter er der langt større forskelle, men udtale- og dialektgrænserne følger ikke statsgrænsen, hvorfor det er forkert at dele nederlandsk op i "hollandsk og flamsk".