Norsk (sprog): Forskelle mellem versioner

Hvis Knud Knudsen er bokmålets far, må [[Moltke Moe]] være ''[[samnorsk]]s far''. Han var en af mændene bag retskrivningsreformen af 1907, men allerede i 1900 skrev han, at han så en retskrivning baseret på Knudsens principper som «det første store steg henimot en målform som én gang kan ''samle'' vort land, med rum for ''alt'' norsk, for by som for bygd, mot et mål som med rette kan kaldes ''<nowiki> 'riksmål'</nowiki>'', med rette '' 'landsmål' ''– ''fordi det er Norges lands, Norges rikes mål''.»<ref name="Moe 1900">{{cite book|last=Moe|first=Moltke|title=Moltke Moes samlede skrifter, bind 1|chapter=Retskrivning og folkedannelse|editor=Liestøl, Knut|year=1900|url= http://www.dokpro.uio.no/litteratur/moltkemoe/}}</ref> Inspireret af succesen i 1907 fortsatte Moe med at arbejde for nye sprogreformer med tanke på en fremtidig sammensmeltning. I 1909 brugte han ordet ''samnorsk'' om dette fremtidssprog.<ref name="Moe 1909">{{cite book |last=Moe|first=Moltke|title=Moltke Moes samlede skrifter, bind 2|chapter=Nationalitet og kultur|editor=Liestøl, Knut|year=1909|url=http://www.dokpro.uio.no/litteratur/moltkemoe/}}</ref> Traditionelt er han derfor blevet regnet som ophavsmanden til samnorskbegrebet, men [[Arne Garborg]] brugte det allerede i 1877 i omtrent samme betydning.<ref name="Hanto 1986">{{cite book |last=Hanto|first=Kristian Ihle|title=Ideologiar i norsk målreising, |year=1986}}</ref>

 

 

Retskrivingsreformen blev gennemført ved [[kongelig resolution]] i 1917. De obligatoriske ændringer var relativt forsitige, men i tilgift kom valgfrie tilnærmingsformer. Spørgsmålet kom op til debat i Stortinget i 1919 efter [[interpellation]] fra [[Carl Joachim Hambro d.e.]]. [[Einar Lundeby]] skriver i 1966: