Forskel mellem versioner af "Norsk (sprog)"

30 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Skabelon:Kilde artikel > Kilde.
m (Gendannelse til seneste version ved Madglad, fjerner ændringer fra 85.191.250.115 (diskussion | bidrag))
m (Skabelon:Kilde artikel > Kilde.)
Hvis Knud Knudsen er bokmålets far, må [[Moltke Moe]] være ''[[samnorsk]]s far''. Han var en af mændene bag retskrivningsreformen af 1907, men allerede i 1900 skrev han, at han så en retskrivning baseret på Knudsens principper som «det første store steg henimot en målform som én gang kan ''samle'' vort land, med rum for ''alt'' norsk, for by som for bygd, mot et mål som med rette kan kaldes ''<nowiki> 'riksmål'</nowiki>'', med rette '' 'landsmål' ''– ''fordi det er Norges lands, Norges rikes mål''.»<ref name="Moe 1900">{{cite book|last=Moe|first=Moltke|title=Moltke Moes samlede skrifter, bind 1|chapter=Retskrivning og folkedannelse|editor=Liestøl, Knut|year=1900|url= http://www.dokpro.uio.no/litteratur/moltkemoe/}}</ref> Inspireret af succesen i 1907 fortsatte Moe med at arbejde for nye sprogreformer med tanke på en fremtidig sammensmeltning. I 1909 brugte han ordet ''samnorsk'' om dette fremtidssprog.<ref name="Moe 1909">{{cite book |last=Moe|first=Moltke|title=Moltke Moes samlede skrifter, bind 2|chapter=Nationalitet og kultur|editor=Liestøl, Knut|year=1909|url=http://www.dokpro.uio.no/litteratur/moltkemoe/}}</ref> Traditionelt er han derfor blevet regnet som ophavsmanden til samnorskbegrebet, men [[Arne Garborg]] brugte det allerede i 1877 i omtrent samme betydning.<ref name="Hanto 1986">{{cite book |last=Hanto|first=Kristian Ihle|title=Ideologiar i norsk målreising, |year=1986}}</ref>
 
Moe døde i 1913, men ideerne blev videreført af [[Stortinget]], som dette år på regeringens anmodning bevilgede 6&nbsp;000 kroner til en komité «til at ta under overveielse spørsmaalet om en revision av saavel landsmaalets som riksmaalets retskrivning». Komiteens mandat er det første stortingsvedtaket som kan sies å underbygge den kommende samnorskpolitikken: «Endelig kan det kanske ogsaa være spørsmal om en viss tilnærmelse i grammatisk henseende mellem de to maalformer, forsaavidt en saadan tilnærmelse kan bygge paa levende taleform.»<ref name="Lundeby">{{Kilde artikel| forfatter=Einar Lundeby| år=1966| titel=Stortinget og språksaken| work=Innstilling om språksaken fra Komitéen til å vurdere språksituasjonen m.v. oppnevnt ved kongelig resolusjon 31. januar 1964| url=http://www.språkrådet.no/Politikk-Fakta/Fakta/Andre_oversikter/Stortinget_og_spraaksaken}}</ref>
| forfatter=Einar Lundeby
| udgivelsesår=1966
| titel=Stortinget og språksaken
| publikation=Innstilling om språksaken fra Komitéen til å vurdere språksituasjonen m.v. oppnevnt ved kongelig resolusjon 31. januar 1964
| url=http://www.språkrådet.no/Politikk-Fakta/Fakta/Andre_oversikter/Stortinget_og_spraaksaken
}}</ref>
 
Retskrivingsreformen blev gennemført ved [[kongelig resolution]] i 1917. De obligatoriske ændringer var relativt forsitige, men i tilgift kom valgfrie tilnærmingsformer. Spørgsmålet kom op til debat i Stortinget i 1919 efter [[interpellation]] fra [[Carl Joachim Hambro d.e.]]. [[Einar Lundeby]] skriver i 1966:
8.059

redigeringer