Kronregalier: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Christian v crown.jpg|thumb|Christian 5.'s krone.]]

Det er de første gang ved [[Christian 5.]]’ss [[kroning]] benyttede danske kronregalier, krone, spir, sværd og æble, som siden har været benyttede af alle enevældskongerne ved deres kroninger, sidste gang af [[Christian 8.]] 1840, og som endnu er i brug ved kongens [[castrum doloris]].

Kronen, tegnet på herredømmet, skulde allerede ved sin form kunne skelnes fra valgkongedømmets krone. Medens denne var en åben ring, prydet med opstående, gavltakkede spidser, blev enevældens krone, mulig med [[Karl den Store]]’ss kejserkrone i minde, dannet som en lukket krone, dvs. gavlspidserne på ringen blev forlænget som svagt bøjede radier og mødtes i en fælles knop over ringens centrum. De åbne kroner overlodes nu til adelen.

Ringen, et opretstående fladt bånd, på [[Christian 5.]]’ss krone er firdelt ved to meget store [[safir]]er, en flad <!-- (vurderet til 60000 kr) --> midt for panden og en "tyk safir" <!-- (vurderet til 40000 kr) --> diametralt modsat over nakken, en rubin-spinel <!-- (vurderet til 36000 kr) --> på den ene og en granat <!-- (værdi 4000 kr) --> på den anden side. De fire buede stykker af ringen mellem disse stene er prydet med sløjfe- og volutornamenter med diamanter (taffelstene).

Dronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalie]] bar ingen krone, enten det nu var, fordi hun som reformert ikke hørte til [[folkekirken]], eller på grund af Christian 5.’ss opfattelse: »at Dronninger nu herefter ikke som udi forrige Valgrige behøver nogen Kronings- eller Salvings-Ceremonie, men formedelst deres Ægteskab med en Arvekonge fuldkommen kronede og med alle Regalier zirede ere«.

Dette blev dog ikke overholdt for de følgende dronningers vedkommende [[Frederik 4.]]’ss dronning, [[Louise af Mecklenburg-Güstrow|Louise]], blev kronet med en utvivlsomt til hende udført »net liden« dronningekrone, med hvilken også Frederik 4. kronede hendes efterfølgerske, [[Anna Sophie Reventlow]]. Sophie Magdalene ville imidlertid ikke benytte den af Anna Sophie bårne krone, men lod en ny udføre af hofguldsmeden Fabritius.

I valgrigets dage var det rigsrådets medlemmer, der tog kronen fra alteret og satte den på kongens hoved for at minde om, hvem kongen skyldte sin krone. Efter 1660 er det egentlig urigtigt at tale om nogen kroningsceremoni. »Eftersom ingen af Rigets Undersåtter var dygtig, capable og suffisant til at sætte Kronen på Kongens Hoved«, så satte han den på selv oppe på sit slot og mødte i kirken med kronen på hovedet. Nu blev salvingen, indgnidningen med olie, overførelsen af den himmelske visdom, det centrale i ceremonien. Ved denne benyttedes endvidere tronstolen af narhvalstand, lavet 1662 af [[Bendix Grodtschilling den ældre|Bendix Grodtschilling]], i hvis top der prangede en mægtig sibirisk [[ametyst]], der ligeledes hører med til kronregalierne. På bagsiden blev den dækket med en guldkapsel med Christian 5.’ss navnetræk i blå emalje. <!-- (værdi 40000 Kr) --> Foran tronstolen stod de tre løver, oprindelig hentydning til løverne ved [[Salomo]]’ss trone. At de skulle betegne de tre vandløb, sund og bælter, er en langt senere tids opfindelse.

Krone, spir, sværd og æble synes straks efter Christian 5.’ss kroning at være blevet bragt til Rosenborg og anbragt i det tårnkammer, hvor de endnu findes. Indtil 1860 lå de i et murskab i væggen med en glasdør for; ved en særlig mekanisme kunne kronen drejes, så den kunde vise sig fra alle sider. 1860 blev de udstillet i en pyramide midt på gulvet, og endelig 1889 flyttedes de ind i et stort jernskab på væggen.

[[Fil:Denmark crown.jpg|thumb|Christian 4.'s krone]]

Til danske kronregalier regnes de gamle regalier, nemlig [[Christian 4.]]’ss krone, Christian 3.’ss rigssværd og Christian 4.’ss ridderslagskårde; den første, en åben ring af guld med syv gavlspidser, prydet med en mangfoldighed af store perler, diamanter og emaljerede figurer, er udført 1595-96 i Odense af [[Didrik Fuiren (guldsmed)|Didrik Fuiren]] med hjælp af en meget dygtig Nürnberg-mester Corvinianus Saur. Christian 3.’ss rigssværd med hæfte og skede af guld i drevet og ciseleret arbejde, besat med diamanter, kan måske henføres til kongens dygtige mester, Zibe. – På Christian 4.’ss ridderslagssværd er hæftet blåt emaljeret og besat med diamanter.

[[Fil:Weltliche Schatzkammer Wienc.jpg|thumb|right|290px|Roger 2.'s kongelige kåbe. Har blandt andet en inskription på [[Arabisk (sprog)|arabisk]], der tidsfæster den til 1133. Motivet er tigre, der angriber kameler. Kåben gik senere i arv til de tysk-romerske kejsere og den er bevaret i det kejserlige skatkammer (''[[Kunsthistorisk Museum Wien|Schatzkammer]]'') på [[Hofburg]] i [[Wien]].]]

[[Roger 2. af Sicilien]]s kroningskappe er fremstillet af rød [[silke]] med gylde dekorationer, der viser to [[løve]]r angribe to [[kamel]]er. I midtyen af kappe er et [[livstræ]]. Nederst på kanten er en inskription med årstallet 528, dette muslimske årstal svarer til 1133/34, hvilket er efter Roger 2.'s kroning 1130. Kappen blev senere anvendt af de habsburgske kejsere ved kroningsceremonier.<ref>Øystein Hjort, ''Arven fra Byzans'', side 75</ref>