Versionen fra 18. feb. 2018, 17:30 redigér 62.107.220.246 (diskussion) på det der stod Tag: Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. feb. 2018, 17:32 redigér fjern redigering 62.107.220.246 (diskussion) det man skal Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Harflertydig3\|historisk '''kildekritik'''\|kildekritik (tværfaglig)}} == Denne artikel omhandler om Kildekritik == I historiefaget undersøger vi ofte, hvad der skete i fortiden. Men da vi ikke var der selv, har vi brug for at finde kilder, der kan give os viden. Her er mulighederne mange. Vi kan læse artikler på internettet, gå på museum, låne bøger, se film og meget andet. I princippet kan vi bruge alt som <dfn>kilde</dfn>, der kan give os viden. Helt overordnet findes der to forskellige kildetyper: de skriftlige og de ikke-skriftlige kilder. Skriftlige kilder kan fx være: Kildekritik er en [[videnskabelig metode]], når forskeren vægter [[kilde (historievidenskab)\|kilders]] troværdighed i forhold til den begivenhed eller det fænomen, forskeren ønsker belyse. I de seneste 20 år er betegnelsen "kildeanalyse" hyppigere anvendt, idet det strengt taget ikke er kilden, men analysen af kilden og dens baggrund, der udsættes for kritik.{{kilde mangler\|dato=september 2016}} De vigtigste metodiske principper drejer sig om at identificere, vurdere og fortolke kilder og drage konklusioner herfra.<ref>[http://historiskmetode.hansreitzel.dk/ '' Bent Egaa Kristensen'': Historisk metode]</ref> * dagbøger * avisartikler * breve * taler * lovtekster * skønlitteratur. Ikke-skriftlige kilder kan fx være: * fotografier * malerier * sange * spillefilm * computerspil * monumenter. Man kan sammenligne kildearbejdet med en detektiv, der vil opklare en sag og derfor leder efter spor. Men ligesom detektiven skal vi tænke os godt om. Det er nemlig ikke alle kilder, der er lige anvendelige. Nogle kilder lyver ligefrem, mens andre kun fortæller en halv sandhed. Derfor skal vi være dygtige til at vurdere kilderne. Det kan kildekritikken hjælpe os med. <dfn>Kildekritik</dfn> er en metode, der hjælper os med at vurdere kilderne. Ved at stille kritiske spørgsmål kan vi bedre afgøre, hvad kilderne kan lære os. De kildekritiske redskaber kan styrke vores fornemmelse for, hvorfor kildens indhold er, som det er. I bund og grund handler kildekritik om, at vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi møder ny information. Hvem har fremstillet kilden? Hvorfor er kilden fremstillet? Og hvordan har det påvirket indholdet? Dette er nogle af de spørgsmål, der altid er gode at huske på. ~~== Kildekritikkens historie ==~~ Kildekritik opstod den moderne [[historie (videnskab)\|historievidenskab]] i [[Tyskland]] i midten af det [[19. århundrede]] inspireret af positivismen og udviklingen i de andre videnskaber, især [[naturvidenskab]]erne. Som foregangsmand regnes historikeren og teologen [[Leopold von Ranke]], der med sit værk ''Zur Kritik neuerer Geschichtsschreiber'' fra [[1824]] indledte en epoke, hvor ambitionen om en historisk objektivitet blev det primære mål. "..Bloss zeigen, wie es eigenlich gewesen ist," dvs. ''blot vise hvordan det egentlig har været''. [[Caspar Paludan-Müller]]s værk ''Grevens Fejde, skildret efter trykte og utrykte Kilder i to bind (1853-1854)'' præsenterer den første sammenhængende redegørelse for et udsnit af [[Danmarks historie\|Danmarkshistorien]], hvor der samtidig er en konsekvent kritik af den traditionelle fremstilling og udstrakt benyttelse af [[Arkiv\|arkivalsk]] materiale. I [[Danmark]] anses [[Kristian Erslev]] for kildekritikkens indfører og fremmeste praktiker og teoretiker. Erslev var elev af Paludan-Müller og oprindelig påvirket af dennes principper, men blev senere kritisk overfor dennes [[historisme]].{{Sfn\|Kristensen\|2007\|p=19}}. == Metode == I analysen af kilderne indgår flere dimensioner af vurderinger:

Kildekritik: Forskelle mellem versioner