Købmagergade: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m konveringer fra Skabelon:coor title d/dm/dms til Skabelon:Coord |
Nordfra (diskussion | bidrag) Illustration og afsnit. |
||
Linje 1:
[[
[[
[[Fil:Messen - 42 Købmagergade.jpg|thumb|[[Varehus]]et Messen, der lukkede i [[1972]].]]
'''Købmagergade''' er en [[gågade]] i centrum af [[København]], der strækker sig fra [[Strøget (København)|Strøget]] til [[Kultorvet]]. På gaden ligger blandt andet [[Rundetårn]], stormagasinet [[Illum (stormagasin)|Illum]], [[kollegium|kollegiet]] [[Regensen]] og hatteforretningen [[Petitgas]].
Også [[Købmagergades Postkontor]], som man tidligere mente havde givet bogstavet K til postdistriktet København K (K'et står i stedet for 'København'<ref>[http://www.biblioteksvagten.dk/svar.asp?qaid=26919 Biblioteksvagten<!-- Bot genereret titel -->]</ref>), ligger her. Det var dette postkontor, som i [[1988]] blev udsat for det postrøveri, der var centralt i [[Blekingegade-sagen]].
== Historie ==
Købmagergades historie kan følges tilbage til [[vikingetid]]en, hvor den udgjorde en del af vejen fra [[Roskilde]] til overfartsstedet til [[Amager]] og [[Skåne]] ved nutidens [[Højbro]]. I
I 1400-tallet flyttede Københavns slagtere til gaden og solgte kød fra åbne boder. Slagterne hed den gang "kjødmangere", og gaden blev derfor kaldt '''Kjødmangergade'''.
I [[middelalder]]en solgte byens slagtere kød fra boder på gaden. Af hygiejniske grunde blev slagterne i [[1583]] af [[Frederik 2.]] forvist til den østlige side af Rosenåen, der løb fra [[Sankt Jørgens Sø]] gennem nutidens Købmagergade på sin vej mod [[Kalvebod Strand]]. Slagterne tømte [[blod]] og slagteaffald ud i åen. Dengang kaldte man slagtere ''kjødmangere'', og efterhånden blev gadens navn ''Kjødmangergade''. <ref>Peder Bundgaard: ''København – du har alt'' (s.134-5), forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4</ref> I [[1432]] var navnet ''Køtmanger Bodher'', i [[1475]] ''Køthmangerstrede'', i [[1504]] ''Kjødmanger Gaadhen''<ref name=rundetaarn />▼
Navnet blev stavet på forskelligt vis:
* '''Køtmanger Bodher''' i [[1432]]
* '''Køthmangerstrede''' i [[1475]]
* '''Kjødmangher Gaadhen''' i [[1504]]
I [[1451]] forbød [[Christian 1.]] andre at bruge kødmanger-[[embede]]t "''end de, der boede i de kjødmangerboder, som af [[Arilds tid]] har været kødmangerboder''", ligesom en [[Laug|lavsskrå]] fra middelalderen fastslog, at "''den, der vil være kødmanger, skal bo i Kødmangergaden i den gård, som kødmangere har boet i''". I 1530'erne blev slagterboderne flyttet til [[Skindergade]]. <ref>http://archive.is/HEn1R</ref>
I [[1530'erne]] flyttede man boderne til det nuværende [[Skindergade]], som derfor i en periode kom til at hedde ''Slagterboderne''. Med tiden udviklede de mange slagtninger inde i byen sig til et sundhedsmæssigt problem. I [[1577]] forbød man slagtning inden for voldene, og slagterne flyttede i stedet ud på [[Vesterbro (København)|Vesterbro]]. Efterhånden glemte københavnerne alt om de gamle slagterboder, og Kjødmangergade blev efterhånden til Købmagergade ([[folkeetymologi]]). Første gang man støder på navnet ''Købmagergade'' er omkring [[1660]], men først på [[1800-tallet]] er navnet almindelig udbredt.▼
▲
[[Den kongelige Porcelainsfabrik]] blev grundlagt [[1775]] i Købmagergade i en tidligere gæstgivergård. Den lå her indtil 1882.▼
▲
I nummer 52, som sikkert er bygget i 1729, men senere moderniseret, havde Studenterforeningen sit første hjem 1820-1824.▼
== Bygninger ==
Købmagergade blev, sammen med [[Store Kannikestræde]] og [[Rosengården]], taget i brug som [[gågade]] [[23. maj]] [[1973]].▼
▲[[Den kongelige Porcelainsfabrik]] blev grundlagt [[1775]] i Købmagergade i en tidligere gæstgivergård. Den lå her indtil [[1882]].
▲I nummer 52, som sikkert er bygget i [[1729]], men senere moderniseret, havde [[Studenterforeningen]] sit første hjem [[1820]]-[[1824]].
▲Købmagergade blev, sammen med [[Store Kannikestræde]] og [[Rosengården]], taget i brug som
== Noter ==
{{Reflist}}
| |||