Göran Persson: Forskelle mellem versioner

I 1996 blev Persson udpeget til vice-statsminister i stedet for [[Mona Sahlin]] for at lede landet, da Carlsson trådte tilbage. Persson fortsatte, hvor han slap som finansminister – ved konstant at være i spidsen for regeringens bestræbelser på at aflaste Sveriges kroniske budgetunderskud. I 1994 var det årlige underskud omkring 13 % af [[BNP]]. Men efter implementering af velfærdsnedskæringer og skatteforhøjelser faldt det til et forventet 2,6 % af BNP i 1997, hvilket bragte Sverige i en position, hvor det kvalificerede sig til at deltage i den europæiske økonomiske og monetære union. Men prisen var høj: Arbejdsløsheden voksede til 13 %, for så pludselig at falde til 6,5 % samme år. Göran Persson nævner selv budgetsaneringen som sit største politiske resultat: <blockquote>"
{{cquote|detta att vi lyckades återvinna en bra sysselsättning och en stark ekonomisk utveckling utan att behöva fördärva grunderna för vårt välfärdssamhälle. Och vi gick hårt fram, vi gav oss på pensionärernas bostadsbidrag, även om detta beslut togs tillbaka senare, och barnbidragen, flerbarnstillägget, till och med kungahusets apanage, och ingen yrkesgrupp undantogs".<ref>[http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=1042&a=625152 Persson blir personlig] – Dagens Nyheter, 5. marts 2007</ref></blockquote>}}
Han har været tilfreds med at holde Sverige uden for [[ØMU]] – i 1997 modsatte han sig, at Sverige skulle slutte sig til [[eurozonen]] ved dens begyndelse i 1999, idet en svag krone har været en af hovedårsagerne til, at svenske eksportvirksomheder har kunnet konkurrere og erobre markedsandele, og dermed bidraget positivt til Perssons genopretning af svensk økonomi. Han var statsminister fra [[21. marts]] [[1996]] til [[6. oktober]] [[2006]].