Særskrivning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
småret
Linje 1:
[[Billede:Danmarks National Stadion.jpg|thumb|220px|Et eksempel på særskrivning.]]
'''Særskrivning''' er det sproglige fænomen at et [[kompositum|kompositasammensat ord]] skrives med mellemrum mellem de ord det består af. Det kan f.eks. være at skrive "sammen satte" i stedet for "sammensatte". En del sammensætninger kræver en bindestreg mellem ordene, og undladelse af at indsætte denne vil ligeledes være særskrivning.
 
Særskrivning betragtes normalt som en skrivefejl på [[dansk (skriftsprog)|dansk]], men er ganske almindeligt blandt både usikre stavere og professionelle skribenter. En fordel medved at indsætte mellemrum eller bindestreger i sammensatte ord er imidlertid, at det højner læsevenligheden, navnlig for [[ordblind]]e.<ref>http://sprogmuseet.dk/stavning/knaeknavneord/</ref>.
 
==Særskrivning og retskrivning==
Linje 21:
 
==Baggrund for særskrivninger==
Særskrivning skyldes en mangelfuld syntaktisk analyse, hvor skribenten fejler i at indse at orddelene samlet set danner ét syntaktisk udeleligt ord. Særskrivning hænger sammen med leksikalisering sådan at veletablerede sammensætninger, som ''sommerfugl'' og ''mælkebøtte'', sjældent særskrives, mens uetablerede [[kompositum|komposita]] oftere særskrives.
 
Særskrivning bruges i nogle tilfælde helt bevidst af designmæssige årsager, da man hurtigere genkender bestanddelene i fx "karry tomat ketchup" end "karrytomatketchup".
 
En populær forestilling er at særskrivning skyldes engelsk indflydelse (hvilken opfattelse giver anledning til det nederlandske udtryk ''Engelse ziekte'' "særskrivningsfejl", ordret "engelsk syge") og mangelfulde ordbøger i fx stavekontroller og mobiltelefoner. Der findes intet videnskabeligt belæg for sådan en sammenhæng, og det er tvivlsomt, at man hos svage stavere skulle kunne finde en sammenhæng mellem særskrivning og beherskelse af engelsk retskrivning eller brugen af stavekontroller.{{km}}
 
Særskrivning forekommer særligt, når et (eller flere) af ordleddene er et
Linje 60:
 
==Særskrivning i ældre tid==
Inden den seneste [[retskrivningsreform]] trådte i kraft, gjaldt andre regler og praksisser for orddeling og -sammensætning i dansk. [[Meïr Aron Goldschmidt|Goldschmidts]] selvbiografi fra [[1877]] hed ''Livs Erindringer og Resultater'', hvilket ofte "moderniseres" som ''Livserindringer og resultater'', skønt meningen snarere er "Livserindringer og -resultater".
 
Også blandt svenske [[1800-tallet|1800-talsforfattere]] kan man finde særskrivninger, der ville regnes som fejl i dag. For eksempel skriver [[Carl Michael Bellman]] "brännvins flaska" i stedet for "brännvinsflaska". Det bør dog understreges, at generelle ortografiske normer ikke fandtes på hans tid; der var store individuelle variationer i skriftsproget.
Linje 67:
 
==Særskrivning på andre sprog end dansk==
[[Billede:Ketchup Deppenleerzeichen.jpg|upright|thumb|Tysk særskrivning på ketchupflaske. ''Currygewürzketchup'' er givetvis blevet spaltet af hensyn til designet, men det kan ikke forklare den manglende bindestreg i ''Hela-Würzung''.]]
Særskrivning er et udbredt fænomen i de kontinentale '''germanske''' sprogområder (skandinavisk, tysk, hollandsk) som alle har tradition for at danne komplekse komposita. '''Engelsk''' adskiller sig fra f.eks. tysk og de skandinaviske sprog ved at composite nouns (sammensatte navneord) normalt ikke sammmenskrives til ét nyt ord. Der findes undtagelser, og britisk og amerikansk sprogbrug er ikke identisk.
 
De '''[[romanske sprog]]''' har andre regler for tryk og orddannelse, og særskrivningsproblematikken er her ukendt. Fx hedder "brugernavn" på [[Italiensk (sprog)|italiensk]] ''nome utente'' ("navn bruger"), med tryk på hvert ord. Det kan ses som en variant af et andet gængs udtryk, ''nome di utente'' ("navn af bruger(en)"), hvor præpositionen ''di'' er udeladt.
 
For '''ikke-indoeuropæiske''' sprog gælder vidt forskellige regler, alt efter hvordan sammensætninger dannes, hvordan trykket falder, hvorvidt der eksisterer en adskillelse mellem [[substantiv]]er og [[adjektiv]]er osv. Det '''[[Baskerland|baskiske]]''' kulturdepartement hedder ''Kultura saila'' ("Kultur departementet"{{cn}}), og det er den rigtige skrivemåde på [[baskisk]].
 
Selv på et '''kunstsprog''' som [[esperanto]] kan der forekomme særskrivningfejl. Et eksempel er navnet på kulturfestivalen ''Kultura Esperanto Festivalo'', hvor der efter lærebogen skal være bindestreg mellem de to sidste ord i navnet.
 
==Referencer ==
Linje 85:
 
==Se også==
*[[bindestregBindestreg]]
 
[[Kategori:Sprogforskning]]