|
| noter =
}}
'''
'''Johann Carl Friedrich Gauss''' (født [[30. april]] [[1777]] i [[Braunschweig]], død [[23. februar]] [[1855]] i [[Göttingen]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[matematiker]], [[astronom]], [[geodæt]] og [[fysiker]].
Gauss betragtes af mange som den største matematiker nogensinde og er blevet kaldt ''matematikkens fyrste'' (''princeps mathematicorum'').
Allerede som 3-årig var han i stand til at opdage fejl i faderens regnskab, og otte år gammel kunne han give sin [[lærer]] resultatet af summen af tallene 1,2,3,4,5...,100 direkte.<ref>[http://www.americanscientist.org/issues/pub/gausss-day-of-reckoning/ Gauss's Day of Reckoning » American Scientist]</ref>
I [[1796]] opdagede Gauss, hvordan en regulær syttenkant kan konstrueres med [[passer]] og [[lineal]]. I [[1801]] publicerede han bogen ''Disquisitiones arithmeticae'', hvori han gav en systematisk fremstilling af [[talteori]], og samtidig indførte han mange nye idéer og begreber. Bogen er stadig aktuel.
Gauss blev professor i [[astronomi]] i [[1807]] og var direktør for observatoriet i Göttingen. Han arbejdede desuden meget med [[fysik]], [[mekanik]] og [[geofysik]].
Gennem hele sit liv levede Gauss isoleret fra andre matematikere, hvilket gav ham adskillige fjender. Historien beretter, at unge matematikere kom til Gauss med nye forskningsresultater, blot for at opleve Gauss vise, at det var løsninger, han havde fundet længe før.
Gauss var også opfinder. Sammen med fysikeren [[Wilhelm Weber]] ([[1804]]-[[1891]]) byggede han den første [[Elektrisk telegraf|elektriske telegraf]] i [[1833]].
Gauss er blevet portrætteret i bogen "Opmålingen af verden" (David Kehlmann), hvor han blandt andet i dramatiseret form, mødes med [[Alexander von Humboldt]]. I bogen får man et godt indblik i Gauss tilbagetrukne tilværelse samt af den intellektuelle arrogance, som følger med at være et geni.
== Måleenhed ==
| 