C) Tyskland indgik i 1936 [[Antikominternpagten]] med Japan. Pagten var rettet imod [[Komintern|den kommunistiske internationale]], og dermed ikke mindst imod Sovjetunionen. Med Antikominternpagten var Sovjetunionen militært truet fra to sider og den sovjetisk-tyske ikke-angrebspagt blev derfor set som et middel til at splitte Antikomintern-pagtens deltagere.
Molotov-Ribbentrop-pagten garanterede efter andre historikeres (hovedparten af danske og britiske historikere fx) mening mening tyskerne [[frit lejde]] til at angribe Polen og var en forsikring om, at Sovjet ikke ville støtte briterne og franskmændene i kampen mod tyskerne. I en hemmelig tillægsaftale blev [[Centraleuropa|Central-]] og [[Østeuropa]] opdelt i en tysk og en sovjetisk interessesfære. [[Finland]], [[Estland]], [[Letland]], de østlige dele af [[Polen]] samt [[Rumænien]] og [[Moldavien]] blev en del af den sovjetiske interessesfære, mens resten af Central- og Østeuropa lå i den tyske, senere i en hemmelig protokol enedes parterne om at [[Litauen]], der i den oprindelige tillægsaftale betragtedes som tysk, blev overført til den sovjettiske interessesfære. Som aftalt rykkede parternes tropper ind i de respektive interessesfærer i løbet af sommeren og efteråret 1939 samt 1940.[[Fil:Ribbentrop-Molotov.svg|thumb|center|750px|<span style="font-size:larger">'''Kort over planlagte og gennemførte territorial ændringer i Centraleurope 1939–1940'''</span>]]
Molotov-Ribbentrop-pagten varede til [[Operation Barbarossa|Nazitysklands angreb på Sovjetunionen]] i juni [[1941]].
