Pave Gregor 1.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m {{Infoboks pave}}
m Smårettelser + udvider infoboks
Linje 1:
{{Infoboks pave}}
| ingen_wikidata =
| billede =
| billedtekst =
| navn =
| latin =
| fødenavn =
| født =
| fsted =
| valgt =
| indsat =
| afsat =
| abdiceret =
| død =
| dsted =
| salig =
| hellig =
| fest =
| før = [[Pave Pelagius 2.|Pelagius 2.]]
| efter = [[Pave Sabinianus|Sabinianus]]
}}
[[Fil:Pope Gregory I.jpg|thumb|Gregor 1.]]
'''Pave Gregor 1.''' (ca. [[540]] – [[12. marts]] [[604]]) var [[pave]] fra [[590]]. Han er også kendt som '''Gregor den Store'''. Han fremstår som en af de mest indflydelsesrige og betydelige paver i historien.
Line 18 ⟶ 38:
I sin bog om [[Jobs Bog]] skrev Gregor en liste over de [[syv dødssynder]]. (Listen blev senere modificeret, og var inspireret av tidligere skrifter af [[Evagrius Ponticus]] og [[Johannes Cassianus]].) <ref>"In his ad 590 book, ''Morals on the Book of Job'', Gregor gave his shortlist for the deadliest sins...he refined previous efforts of the monks Evagrius Ponticus and John Cassian," hentet fra: https://books.google.no/books?id=OCifBAAAQBAJ&pg=PT6&lpg=PT6&dq=pope+gregory+1.+job+book+sins&source=bl&ots=ZiHwQK9HGT&sig=zsmXQN7OLrw4FGmMZBtzv7jh174&hl=en&sa=X&ved=0CEgQ6AEwCGoVChMIi53v4rj9xgIVho8sCh1xbAIN#v=onepage&q=pope%20gregory%201.%20job%20book%20sins&f=false</ref> Gregor 1. fik gennemslag for indføring af [[cølibat]] for hele gejstligheden. Ved [[ordination]] af [[præst]]er måtte de love at afstå fra alt samvær med kvinder. <ref>Kristin B. Johansen: ''Maria Magdalena'' (s. 183)</ref> Han var meget streng mod klostre, hvor munkene åbenlyst tog sig af børn, de havde fået. Det sagdes, at Gregor senere blev klar over, at hans forbud var skyld i mange børns død, efter at deres gejstlige fædre blev tvunget til at forstøde dem. Ifølge et brev fra biskop Huldric til [[pave Nikolaus 1.]], havde Gregor fået sine tjenere til at tømme en fiskedam. På bunden fandt man angiveligt [[skelet]]ter efter 6.000 børn, druknet eller på andet vis dræbt. <ref name=autogeneret1>[http://www.katolsk.no/biografier/historisk/gregor1 Den hellige pave Gregor I den Store (~540-604) — Den katolske kirke<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Han udgav en bog om italienske helgener og [[relikvie]]kult, som lagde grundlaget for [[middelalder]]ens folkefromhed med helgener, [[engle]] og relikvier. Hans udlægninger om de dødes [[sjæl]]e lagde grundlaget for senere teologiske udlægninger om [[skærsilden]]. 21. september 591 holdt han en [[prædiken]], kendt som "[[homilie]] 33", i San Clemente-kirken i Rom. Her skabte han et nyt billede af [[Maria Magdalene]] som [[skøge]] og synder, idet han påstod, at Jesu [[discipel]] Maria fra Magdala ([[Markusevangeliet]] kap. 16:9) var den samme kvinde som [[Lazarus]]' søster Maria fra [[Betania]] og den navnløse kvinde, der vasker Jesu fødder ved banketten hos Simon [[Farisæere|Farisæeren]] ([[Lukasevangeliet]] kap. 7:37-50). Uden noget bibelsk belæg slog Gregor tre forskellige kvinder sammen til én skikkelse. <ref>"Gregory collapsed into one individual the identities of three distinct women described in the gospels," citeret fra: https://books.google.no/books?id=tAxSQ7O4WogC&pg=PA32&lpg=PA32&dq=san+clemente+rome+pope+gregory+mary+magdale&source=bl&ots=FkbAjshN_0&sig=MFcCLyd-yorPMcFb-cyBmwLYWvw&hl=en&sa=X&ved=0CB8Q6AEwAGoVChMI_LPmoa79xgIVywUsCh1fSgCw#v=onepage&q&f=false (s. 32-3)</ref>
 
== Gregor 1., duen og Engelsborg ==
En [[due]] er Gregors særlige [[emblem]], baseret på to historier. Da han først blev valgt til pave, fortæller [[legende]]n, at han gemte sig i en vintønde og senere i en [[grotte]], men hele tiden blev røbet af et himmelsk lys. En hvid due fløj foran dem, der ledte efter ham, og røbede hans gemmested. <ref name=autogeneret1 /> En anden legende beretter, at da Gregor dikterede sine homilier om [[Ezekiels Bog|Ezekiel]], blev et slør trukket mellem ham og hans sekretær. Da paven forholdt sig tavs, skar tjeneren et hul i sløret og kiggede ind til Gregor, som viste sig at have en due siddende på sit hoved. Duen holdt sit næb mellem Gregors læber. Når duen trak næbbet tilbage, talte paven, og sekretæren skrev efter hans diktat; men når han tav, kiggede tjeneren ind igen og så duen sidde med næbbet mellem hans læber. <ref>"A dove is his special emblem, in allusion to the well-known story recorded by Peter the Deacon (Vita, xxviii)," hentet fra: http://nobility.org/2012/09/03/gregory-the-great/</ref>
 
Da Gregor var nyindsat pave, hærgede pesten voldsomt, og dødsfaldene ville ingen ende tage. Gregor prædikede anger og omvendelse, og ledede folket i optog med bøn og sang. Legenden fortæller, at da optoget krydsede en bro over [[Tiberen]], så de [[ærkeenglen Mikael]] stå over kejser [[Hadrian]]s [[mausoleum]] og stikke sit flamme[[sværd]] i skeden som tegn på, at pesten var overstået. Hadrians mausoleum blev derefter kaldt ''Castel d'angelo'' - [[Engelsborg (Rom)|Engelsborg]]. <ref name=autogeneret1 />
 
== Gregor i Peterskirken ==
Line 29 ⟶ 49:
 
==Referencer ==
{{reflist|30em}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
 
{{kirkefædre}}
{{Kirkelærere}}
{{paver}}
{{FD|540|604|Gregor 01., Pave}}
 
{{autoritetsdata}}
 
{{FD|540|604|Gregor 01., Pave}}
[[Kategori:Paver]]
[[Kategori:Kirkefædre]]