[[Stearin]]lys, [[petroleum]]slamper og tilsvarende omdanner en forsvindende lille del af den kemiske energi i [[brændsel|brændslet]] til [[lys]]. Virkningsgraden er af størrelsesorden en promille. Sagt på en anden måde går 99,9 procent af den omsatte energi til spilde.
Traditionelle [[glødepære]]r omdanner en noget større andel af den elektriske energi til lys. Virkningsgraden er af størrelsesorden ca.2,5 3%. For halogenpærer er virkningsgraden af størrelsesorden ca.5 6%. Den højere nyttevirkning skyldes at glødetråden er varmere end i en traditionel glødepære. Jo varmere glødetråden er, jo større en del af den elektromagnetiske stråling udsendes i det synlige område.
[[Lysstofrør]] og energisparepærer har atter en nogetvæsentlig højere virkningsgrad. De omdanner opaf tilstørrelsesorden 2515 % af den elektriske energi til lys. Den højere virkningsgrad skyldes at de ikke lyser fordi de er varme. I lysstofrør anslås [[kviksølv]]atomer af elektriske udladninger. Kviksølvatomerne skiller sig af med den overskydende energi ved emission af [[ultraviolet stråling]], som rammer en [[fluorescens|fluorescerende]] belægning, der udsender lys.
Til visse formål accepterer man en meget lille virkningsgrad. Det kan f.eks. dreje sig om en HeNe-[[lasergaslaser]], der typisk omdanner mindre end en promille af den totale energi til nyttig energi i form af lys. Til gengæld har laserlyset nogle meget værdifulde egenskaber. [[Halvlederlaser]]e har typisk væsentlig større virkningsgrad.
