Epikur: Forskelle mellem versioner

| wikidata = alle <!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder -->

| ingen_wikidata =

|region navn = Vestlig filosofi =

|æra fulde navn = Antikken

|color fødselsnavn = #B0C4DE

|navn fødested = Epikur

|død dødsted = Cirka [[270 f.Kr.]] i [[Athen]] =

Epikurs liv kendes godt igennem talrige bevarede breve som han skrev for at holde kontakt med sine elever.<ref name="sideLauersen19">Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, {{ISBN |87-89504-26-7}}, side 19.</ref> Han blev født på [[Samos]]. Allerede i skolen blev hans interesse for filosofi vakt, fordi hans lærer ikke kunne forklare hvad der fandtes "før" kaos hos [[Hesiod]].<ref name="sidefrissjohside531">Friis Johansen, Karsten: (1994): ''Den europæiske filosofis historie, Bind 1 Antikken'', Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, {{ISBN |87-17-05308-0}}, side 531.</ref> Han blev undervist af platonikeren [[Pamphilos]] og af demokritæeren [[Nausiphanes]], der gjorde større indtryk på ham. [[323 f.Kr.]] - [[321 f.Kr.]] aftjente han værnepligt i [[Athen]]. [[322 f.Kr.]] mister Athen kontrollen over Samos, og Epikur flytter formentligt til [[Kolophon]]. I byen [[Lampsakos]] danner han en gruppe tilhængere, fra her flytter han formentlig tilbage til Athen hvor han i [[307 f.Kr.]] grundlagde sin skole i [[Athen]] der kaldtes "ha­ven".

Haven brød med traditionelle normer. Den var åben for slaver og kvinder der også havde taleret.<ref name="Lauersenside20">Lauersen, Simon (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, {{ISBN |87-89504-26-7}}, side 20.</ref> <ref name="nussbaum" /> Efterhånden dannedes der flere skoler, og nogen af dem bl.a. en på [[Rhodos]] opnåede senere en vis grad af selvstændighed.

* Tiende bog af [[Diogenes Laertius]] filosofihistorie. Denne indeholder tre breve og 40 epikuræiske teser.<ref name="40teser">[http://www.epicurus.info/etexts/PD.html , ''De 40 teser''] − onlineOnline.]</ref>

** ''Brevet til Herodot''<ref name="Her">[http://www.epicurus.info/etexts/Lives.html#I9 , ''Brevet til Herodot'',] Online− tekstOnline.]</ref> stammer fra Epikur selv. Svært tilgængeligt, da det indeholder terminologi hvis betydning vi ikke kender.

** ''Brevet til Menoikeus.'' Skrevet for almindelige mennesker, ikke dateret.<ref name="Menoikeus">[http://www.epicurus.info/etexts/Lives.html#I40 , ''Brevet til Menoikeus.'',] − Online tekst.]</ref>

** ''Brevet til Pythokles.''<ref name="Pyth">[http://www.epicurus.info/etexts/Lives.html#I26 , ''Brevet til Pytholkes'',] − Online tekst.]</ref> Der er stor tvivl om dette brevs ægthed.

* ''Sentenssamlingen fra [[Vatikanet]].'' En række læresætninger.<ref name="Vat">[http://www.epicurism.info/etexts/VS.html , ''Sentenssamlingen fra Vatikanet'',] − Online tekst.]</ref>

* Derudover kendes en række ''fragmenter'' fra forskellige klassiske bøger. <ref name="frag">[http://www.epicurus.info/etexts/fragments.html , ''87 fragmenter''] samlet af C. Bailey's 1926 online− Online.]</ref>

* ''Det herkulanensiske materiale''. Et stort bibliotek på 800-1000 ruller der er udgravet fra [[PapyrusernesPapyrussernes Villa]] i [[Herculaneum]]. Rullerne er stærkt beskadigede. Der er rester af hans værk ''Om naturen'' og af andre bøger. Teksterne er ekstremt tekniske og vanskelige at forstå.

*Tekster af [[Filodem]] udgør hovedparten af teksterne i ''Det herkulanensiske materiale''. Teksterne er beskadigede og omhandler ofte kritik af nu ukendte filosoffer. Ikke desto mindre er der en del brugbart.<ref name="filodem">Lauersen, Simon: (1997): Epikur og epikuræismen, Klassikerforeningens Kildehæfter, {{ISBN |87-89504-26-7}}, side 33.</ref>

*[[Diogenes fra Oinoanda]]. I ruinbyen [[Oinanda]], vest for [[Antalya]] blev der opdaget en stor inskription op en mur af værker om epikuræiske emner.<ref name="Oinanda">[http://www.epicurus.info/etexts/tei.html , ''Inskriptionen fra Oinanda'',] Online− tekstOnline.]</ref>. Teksten har huller idet der manglede en del sten men indeholder fremragende materiale.

Epikur fulgte [[Demokrit|Demokrits]] [[Atomisme|atomistiske]] teori at [[Atom|atomet]] er altings mindste bestanddel. Verden består af et uendeligt antal bittesmå udelelige atomer, der bevæger sig i et ellers tomt rum. Det tomme rum har ingen grænser. Kollisioner mellem atomerne skaber [[kædereaktion]], atomerne indgår i forskellige forbindelser og der opstår verdener. Vores verden er en sådan verden, som der kan findes mange af.<ref name="side13">Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, {{ISBN |87-89504-26-7}}, side 13.</ref>

Atomerne er alle på vej "nedad", men i modsætning til [[Demokrit]] der var konsekvent [[Determinisme|determinist]], foretager atomerne for Epikur en gang imellem vilkårlige spring <ref name="Lukrspring"> Tesen om 'udsvingene' er beskrevet i [[Lukrets]] ''Om naturen''.</ref> til siden så de kolliderer. Det er grundlaget for den [[fri vilje]], som er opfundet af epikuræerne.<ref name="vilje.">Tim O'Keefe (2007): ''Epicurus on Freedom'', Cambridge University Press, {{ISBN |97-80521-11-4912}}, Kapitel 7 ''Epilogue: Epicurus and the invention of libertarian free will'' s 153-162.</ref>

Sjælen er sammensat af fire slags atomer, og er således materiel lige somligesom vores evne til sansning er. Sanseindtryk består af 'billeder' der er afsondret fra overfladen af det man ser på. Billederne bevarer strukturen fra det de kommer fra og er utroligt hurtige.<ref name="side54">Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, {{ISBN |87-89504-26-7}}, side 54.</ref> Der kan dog også opstå spontane billeder ud af det rene ingenting, Epikur tænker her muligvis på hallucinationer.

Atomerne er evige og er således ikke skabt af guderne. Epikur skriver i ''Brevet til Menoikeus'', at 'guder findes, for erkendelsen af dem er klar'.<ref name="Menoikeus"/> Normalt forstås Epikur sådan, at han mente, at guderne var materielle og eksisterer evigt, fordi de har en mekanisme, der konstant reparerer dem. Guderne er lykkelige.<ref name="side49">Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, {{ISBN |87-89504-26-7}}, side 49. </ref> Epikur er derfor [[Naturalisme (filosofi)|naturalist]]. Guderne lever i fuldkommen lykke og harmoni langt fra menneskets forgængelige og tilfældige verden og interesserer sig for ikke for menneskene, dermed fungerer de som forbilleder for menneskene. Troen, at guderne bekymrer sig for menneskene, skyldes fejlfortolkninger af de sansebilleder, vi får af guderne. Guderne griber ikke ind i menneskets liv, så der er ingen grund til at frygte dem. Epikur betragtede religionen som en sygdom i sjælen forårsaget af menneskets frygt for døden og guderne.

Mennesket kan skabe et liv i indre frihed, uafhængig af den ydre verden. Den frie vilje gør os i stand til at forme vores egen verden ved rationelt at undersøge vores begreber. Målet med det er at komme i forbindelse med menneskets egen natur og at leve uforstyrret med mindst mulig ubehag og smerte. Epikurs filosofi har derfor et praktisk sigte, og i de epikuræiske haver har eleverne formentlig arbejdet med sig selv og ikke kun med teorierne.<ref name="nussbaum">Martha C. Nussbaum (1996): The Therapy of Desire, Princeton University Press. {{ISBN |0-691-14131-2}}, [[Martha Nussbaum]] beskriver ud fra den nyeste forskning, hvordan man forestiller sig det konkrete liv i en epikuræisk skole.</ref>

* Lauersen, Simon (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, {{ISBN |87-89504-26-7}}

* Mørch, Arne (1992): ''Du skal le og filosofere. Historien om humanisten Epikur.'', Forlaget Hovedland, {{ISBN |97-88774-66-2099}}

* Poulsen, Frederik (1948): ''Fra Epikurs have.'' Forlaget Boghallen.

* {{Commonscat|Epicurus}}
* [http://www.iep.utm.edu/epicur/ Artikel om Epikur] − Online på IEP.]

* [http://plato.stanford.edu/entries/epicurus/ Artikel om Epikur] − Online på [[Stanford Encyclopedia of Philosophy.]].

* [http://www.epicurus.net/en/history.html Online artikelArtikel om epikuræismens historie] − Online på epicurus.net