Pantomimeteatret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
No edit summary
Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 22:
<ref name=autogeneret2>[http://www.dac.dk/da/dac-learning/netundervisning/arksite-kanon/vaerker/pantomimeteatret/ Pantomimeteatret - Dansk Arkitektur Center<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Bygningen blev rejst af træ og [[blik]]. [[Facade (arkitektur)|Façadens]] store runde [[ornament]]er er hentet direkte fra buddhistiske [[Tempel|templer]]. De to [[drage (fabeldyr)|drager]] på taget vogter ifølge kinesisk tradition mod ild og sikrer rigdom. [[Scene (sted)|Scenen]] på ni x ni meter har flade sidedekorationer, som ved snoretræk skydes sidelæns ind på scenen, når de skal bruges. Omkring scenerne er et virvar af værksteder, rekvisitrum, systue, [[paryk]]mageri og omklædningsrum til de omkring fyrre skuespillere ogtyve dansere, som optræder i aftenens to forestillinger, først en pantomime og senere en ballet. Pantomimeteatrets leder har sit kontor i et af bygningens sidetårne - det er på lidt over én kvadratmeter. Ved 100-årsjubilæet, der faldt på store [[bededag]]saften i 1974, var teatret nymalet og istandsat med ydervægge i de originale kinesiske farver. Spirene fik ægte forgyldning, mens påfuglens hoved og hals (i dag af [[aluminium]]) var blevet forsølvet. De to drager på taget havde været hos [[blikkenslager]]en for at blive rettet op. <ref name=autogeneret1>Adam Wiehe: "Pjerrot siger noget", ugebladet ''Hjemmet'', nr 19/1974</ref>
 
Pantomimeteatret er i dag Tivolis ældste, eksisterende bygning. <ref>[http://www.erikoest.dk/ptheadk.htm#top Picture / Billede<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Plankerne stammer fra den danske [[flåde]], og [[tovværk]]et blev udført ved hjælp af [[flådestation Holmen]]s søfolk. Hans Hansen studerede kinesisk farvelære for at farvelægge teatret rigtigt. Efter [[yin og yang]]s [[princip]]per er det mandlige princip udtrykt ved runde figurer eller ulige antal dele, røde af farve; mens det kvindelige udtrykkes ved [[firkant]]er eller lige antal dele, gule eller blå af farve. Den mandlige røde farve er derfor benyttet til de bærende elementer, mens de dele, der bæres - som bjælker og dragere - er malet gule eller blå. Hansen har også benyttet hvidt, sort og [[guld]], der kan erstatte den gule farve. Over og under sceneåbningen ses tegnene for kærlighed, had, frygt, lyst, vrede, sorg, glæde og skinsyge. <ref name=autogeneret3>[http://www.erikoest.dk/pt_dk.htm Pantomimer og Pantomimeteatret - Teaterhistorie<!-- Bot genereret titel -->]</ref>