Nordisk religion: Forskelle mellem versioner

Samfundet og individet i den før-kristne tid blev defineret ud fra slægtstilhørsforhold og rolle i kollektivet i bred forstand.<ref>Schjødt (1999) pp. 50</ref> Vi ved at bestemte ritualer og guder var særligt knyttet til overklassen. Samfundet var skarpt klasseopdelt, noget der bl.a. er blevet konstateret vha. af udgravninger af begravelsespladser.<ref>Fenger (1992) pp. 120</ref> Der var et vigtigt socialt skel mellem dem der ejede jord og dem der ikke gjorde, men det vigtigste var om man var fri eller [[træl]]. Men forskellige klasser havde forskellige behov, og dermed forskellig verdensopfattelse. Det betyder, at samme panteon og mytologi kunne have forskelligt udtryk, alt efter hvor i samfundet man var.<ref>Schjødt (2007) s. 39</ref> I den enkelte husstand havde husherren størst myndighed, og hans egen familie havde en klar forrang overfor [[tyende]] og [[gårdskarl]]e, der igen stod over [[træl]]lene, som stod nederst i hierarkiet. Husherren stod også for husstandens religiøse liv, og han havde en position, der i grove træk var parallel med [[pater familias]] i det antikke [[romersk kultur|romerske samfund]].<ref>Johannesen (2001) pp.</ref> Samfundsstrukturerne i det før-kristne Norden kan bl.a. udledes af de islandske sagaer. Her blev individets slægtstilhørsforhold hovedsageligt defineret med udgangspunkt i faderen, og visse slægter blev regnet som finere end andre. Det betød at selvom [[matrilineær]]e slægtsbånd havde en vis betydning, blev de opfattet som inferiøre i forhold til de [[patrilineær]]e. Kvinder skulle helst skulle gifte sig ”opad”, mens mænd ikke kunne gifte sig med medlemmer af hvilken som helst slægt. Relationen mellem slægtninge fra mødrene og fædrene side kunne få betydning under konflikter mellem forskellige slægter.<ref>Clunies Ross (1994) pp. 57</ref> Selvom den fædrene slægt havde forrang, blev den mødrene side gerne mobiliseret, hvis det indebar en fordel, f.eks. i relation til arvesager.<ref>Clunies Ross (1994) pp. 89</ref>