Versionen fra 26. feb. 2018, 01:01 redigér Dawikibot (diskussion \| bidrag) Botter 59.602 edits m Datomaerker kilde mangler-skabeloner ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. feb. 2018, 09:32 redigér fjern redigering Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat noter Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Enteleki''' (fra [[græsk]] ἐντελέχεια "~~virkeliggørelse~~virksomhed"<ref name="Salm 340"/>, "fuldstændiggørelse") er begreb [[Aristoteles]] udviklede i sit værk [[Metafysik (Aristoteles)\|''Metafysikken'']], der angiver en virkeliggørelse af noget, som tidligere kun var en potentiel mulighed. Enteleki kan henvise til en form for [[teleologi]]ske faktor, som bevirker, at et organisk væsen vil udvikle sig i overensstemmelse med sin egenart.▼ ~~{{kilder\|dato=februar 2018}}~~ Begrebet anvendtes først af Aristoteles som betegnelse for den fuldkomne virkelighed, den fulde aktualitet, som formen bevirker, i modsætning til stoffet som blot potentialitet; det er udtryk for det virkelig værende i alt og målet, hvorefter der stræbes. Begrebet blev ligeledes anvendt af [[skolastik]]erne og anvendtes senere også af [[Leibniz]], der betegner sine monader som enteleki, fordi de er principperne for det virkelig værende.<ref name="Salm 340">[http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0354.html Salmonsen, s. 340]</ref> Endelig har [[Hans Driesch]] anvendt begrebet i forbindelse med sin forskning.<ref>Jørgensen, s. 318f</ref>▼ ▲'''Enteleki''' (fra [[græsk]] ἐντελέχεια "virkeliggørelse", "fuldstændiggørelse") er begreb [[Aristoteles]] udviklede i sit værk [[Metafysik (Aristoteles)\|''Metafysikken'']], der angiver en virkeliggørelse af noget, som tidligere kun var en potentiel mulighed. Enteleki kan henvise til en form for [[teleologi]]ske faktor, som bevirker, at et organisk væsen vil udvikle sig i overensstemmelse med sin egenart. ▲Begrebet anvendtes først af Aristoteles som betegnelse for den fuldkomne virkelighed, den fulde aktualitet, som formen bevirker, i modsætning til stoffet som blot potentialitet; det er udtryk for det virkelig værende i alt og målet, hvorefter der stræbes. Begrebet blev ligeledes anvendt af [[skolastik]]erne og anvendtes senere også af [[Leibniz]], der betegner sine monader som enteleki, fordi de er principperne for det virkelig værende. Endelig har [[Hans Driesch]] anvendt begrebet i forbindelse med sin forskning. == Aristoteles == Hos Aristoteles er [[sjæl]]en "den første enteleki hos en organisk krop". Det skal forstås således, at i en organisk krop vil alle dennes dele tjene et formål, og enteleki hos en sådan krop er det i kroppen indeværende formål. Aristoteles mente således, at af alle de mulige former, en krop kunne tænkes at rumme, er sjælen den første eller højeste - den, til hvilken alle andre former forholde sig tjenende. Ved denne definition har Aristoteles så nært forbundet krop og sjæl, at sjæl uden krop ikke lader sig tænke, hvorved således al individuel udødelighed umuliggøres.<ref>[http://runeberg.org/filosofihi/0089.html Youngert, s. 83]</ref> == Litteratur == * Jørgen Jørgensen: "Hans Driesch" (i: Jørgen Jørgensen: ''Store tænkere''; København 1952; s. 314-327) == Eksterne henvisninger ==

Enteleki: Forskelle mellem versioner