Versionen fra 26. feb. 2018, 14:27 redigér Tjalland (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 31.389 edits m kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. feb. 2018, 15:02 redigér fjern redigering Rodejong (diskussion \| bidrag) 32.072 edits Wikificering, m.fl Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig\|Schopenhauer (flertydig)}} {{Infoboks Wikidata person \| wikidata = alle ~~<!-- Dvs. alle tilgængelige der ikke udfyldes herunder -->~~ \| ingen_wikidata = ~~arbejdsgiver~~ \| navn = Arthur Schopenhauer ▼ \| fulde navn = \| fødselsnavn = \| ~~billede_navn~~billede = Schopenhauer.jpg ▼ \| ~~billede_note~~billedtekst = Arthur Schopenhauer ▼ \| billedstørrelse = \| imagealt = \| fødselsdag = \| fødselsdato = \| fødested = ~~[[Danzig]]~~ ▼ \| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder\|dødsår\|måned\|dag\|Fødselsår\|måned\|dag}} --> \| dødsted = \| dødsmåde = \| dødsårsag = \| dræbt af = \| bopæl = \| gravsted = \| statsborgerskab = \| ~~født~~sprog = ~~[[22.~~ ~~februar]]~~ ~~[[1788]]~~ = ▼ \| religion = \| politik = \| ~~død~~far = ~~[[21.~~ ~~september]]~~ ~~[[1860]]~~ = ▼ \| mor = \| søskende = \| ægtefælle = \| partner = \| børn = \| uddannelsessted = \| kendt_for = \| beskæftigelse = \| region = Vestlig filosofi \| æra = Det 19. århundrede \| color = #B0C4DE ▲\| billede_navn = Schopenhauer.jpg ▲\| billede_note = Arthur Schopenhauer ▲\| navn = Arthur Schopenhauer ▲\| født = [[22. februar]] [[1788]] ▲\| fødested = [[Danzig]] ▲\| død = [[21. september]] [[1860]] ~~\| dødssted = [[Frankfurt am Main]]~~ \| skole_tradition = [[Kantianisme]], [[idealisme]] \| fagområde = [[Metafysik]], [[æstetik]], [[fænomenologi]], [[moral]], [[psykologi]] \| inspirationer = [[Platon]], [[Immanuel Kant\|Kant]], [[Upanishads]], [[Johann Wolfgang von Goethe\|Goethe]] \| påvirket = [[Samuel Beckett\|Beckett]], [[Henri Bergson\|Bergson]], [[Jorge Luis Borges\|Borges]], [[L. E. J. Brouwer\|Brouwer]], [[Albert Einstein\|Einstein]], [[Mihai Eminescu\|Eminescu]], [[Sigmund Freud\|Freud]], [[Knut Hamsun\|Hamsun]], [[Eduard von Hartmann\|Hartmann]], [[Hermann Hesse\|Hesse]], [[Max Horkheimer\|Horkheimer]], [[Carl Gustav Jung\|Jung]], [[Susanne Langer\|Langer]], [[Thomas Mann\|Mann]], [[Friedrich Nietzsche\|Nietzsche]], [[Karl Popper\|Popper]], [[Gilbert Ryle\|Ryle]], [[Lev Tolstoj\|Tolstoj]], [[Hans Vaihinger\|Vaihinger]], [[Swami Vivekananda\|Vivekananda]], [[Guy de Maupassant\|Maupassant]], [[Marcel Proust\|Proust]], [[Richard Wagner\|Wagner]], [[Ludwig Wittgenstein\|Wittgenstein]], [[Michel Houellebecq\|Houellebecq]], [[Erwin Schrödinger\|Schrödinger]], [[George Santayana\|Santayana]] \| beskrevet = \| webside = \| signatur = \| signaturstørrelse = \| andet = \| noter = }} '''Arthur Schopenhauer''' (født '''Arthur Schoopenhauer''', [[22. februar]] [[1788]], –død [[21. september]] [[1860]]) var en [[Tyskland\|tysk]] [[filosof]] født i [[Danzig]]. Han er bedst kendt for sit hovedværk "Verden som vilje og forestilling". Schopenhauers filosofi var på mange måder et modsvar til og en udvidelse af [[Immanuel Kant]]s [[erkendelsesfilosofi]]. ▼ ▲'''Arthur Schopenhauer''' ([[22. februar]] [[1788]] – [[21. september]] [[1860]]) var en [[Tyskland\|tysk]] [[filosof]] født i [[Danzig]]. Han er bedst kendt for sit hovedværk "Verden som vilje og forestilling". Schopenhauers filosofi var på mange måder et modsvar til og en udvidelse af [[Immanuel Kant]]s [[erkendelsesfilosofi]]. Blandt tænkere og kunstnere, som er inspireret af Schopenhauers filosofi kan nævnes [[Richard Wagner]], [[Friedrich Nietzsche]], [[Lev Tolstoj]], [[Sigmund Freud]], [[Carl Gustav Jung]], [[Thomas Mann]] og [[Ludwig Wittgenstein]]. Line 34 ⟶ 61: Ifølge Schopenhauers første biograf Wilhelm von Gwinner, skulle faderen dengang have sagt: "Min søn skal læse i livets bog."<ref>Wilhelm Gwinner, ''Arthur Schopenhauer''. ''Aus persönlichem Umgang daegstellt'', Frankfurt a. M. 1987, 30.</ref> Schopenhauer skriver dog selv senere, i et brev til en professor ved universitetet i [[Halle (Sachsen-Anhalt)\|Halle]] i [[1851]]: "Det var ikke bøgerne, men verden der berigede mig."<ref>''Schopenhauer-Briefe. Sammlung meist ungedruckter oder schwer zugänglicher Briefe von, an und über Schopenhauer'', udg. af Ludwig Schemann, Leipzig 1893, 332.</ref> Dette bliver aldeles tydeligt i den filosofi han senere udviklede, hvor anskuelsen netop var vægtet højere end den begrebsmæssige og abstrakte tænkning.<ref>Arthur Schoopenhauer, Verden som Vilje og Forestilling, Dansk Version, Oversætterens indledning.</ref> ~~Scopenhauers~~Schopenhauers far døde i [[1805]] (Nogle mistænker ham for at have begået [[selvmord]]<ref>Safranski (1990) page 12. "There was in the father's life some dark and vague source of fear which later made him hurl himself to his death from the attic of his house in Hamburg."</ref>). Johanna, som var forfatter, flyttede til [[Weimar]], hvilket dengang var midtpunktet for tysk litteratur. På grund af løftet om at blive forretningsmand blev Schopenhauer i [[Hamburg]]. Hans afsky overfor sin karriere drog ham dog til at flytte over til sin moder i [[Weimar]] efter blot et år. Han kom aldrig rigtigt godt ud af det med sin moder; da digteren [[Goethe]], som var en ven af [[Johanna Schopenhauer]], fortalte hende, at han mente hendes søn var forudbestemt til at udrette store ting, protesterede Johanna: hun havde aldrig hørt om, at der nogensinde ville kunne være to genier i en enkelt familie. [[Goethe]] havde måske ret, for Schopenhauer kaster sig over bøgerne og får i løbet af få år læst sig igennem store dele af den klassiske litteratur og lærer at beherske det latinske sprog perfekt. [[Goethe]] havde dog ikke opgivet ham, efter moderens kommentar, og indlader sig på en samtale med ham, da de mødes i moderens salon den [[6. november]] [[1813]], hvor han bl.a. indvier ham i sin [[Goethes farveteori\|farveteori]]. Allerede næste dag er Schopenhauer på besøg hos [[Goethe]], hvor de arbejder på farveteoretiske tanker sammen, omend de ender i uenighed, da Schopenhauer hovedsageligt betragtede farverne, og verden i det hele taget, som vor forestilling, hvorimod [[Goethe]] anså farverne for at have en mere objektiv natur. Line 91 ⟶ 118: * ''Kunsten altid at få ret'', ([[1831]]), dansk oversættelse [[2006]] ved [[Hans Christian Fink]]. == ~~Literatur~~Litteratur på dansk == * [[Børge Kristiansen\|Kristiansen, Børge]] "'At blive sig selv' og 'At være sig selv'. En undersøgelse af identitetsfilosofien i Henrik Pontoppidans roman [[Lykke-Per]] i lyset af Luthers teologi, Schopenhauers og Nietzsches filosofi. Et bidrag til identitetsfilosofi", [[Forlaget Multivers\|Multivers Academic]], København 2007. == Online == {{Søsterlinks\| emne = Arthur Schopenhauer\| commonskat = Arthur Schopenhauer\| quote = Arthur Schopenhauer}} * [http://web.archive.org/20010428073904/www.geocities.com/c_ansata/Women.html ''Of Women'' (Über die Weiber.)] * ''[http://coolhaus.de/art-of-controversy/ The Art Of Controversy (Die Kunst, Recht zu behalten)]'' Line 105 ⟶ 133: == Kilder == {{Reflist}} {{Autoritetsdata}} ~~{{Søsterlinks~~ ~~\| emne = Arthur Schopenhauer~~ ~~\| commonskat = Arthur Schopenhauer~~ ~~\| quote = Arthur Schopenhauer~~ }} {{FD\|1788\|1860\|Schopenhauer, Arthur}} [[Kategori:Filosoffer fra Tyskland]] [[Kategori:Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin]]

Arthur Schopenhauer: Forskelle mellem versioner