Gunhild Kongemor: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Harald Haarfagres saga - Gunnhild lar finnene drepe - C. Krohg.jpg|thumb|200px|upright|Gunhild overtaler Erik Blodøkse til at dræbe troldkarlene. Tegnet af [[Christian Krohg]].]]

Ægteparret blev fordrevet fra Norge af Eriks yngre halvbror, [[Håkon den Gode]], efter beskyldninger om at have dræbt fem af Eriks halvbrødre og rivaler om tronen. Parret slog sig ned i [[York]] med tilladelse af kong [[Adalstein af England]], der også havde opfostret Håkon den Gode. Som en del af aftalen måtte parret lade sig [[Dåb|døbe]]. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 77)</ref>

De fik en række børn, men listerne er ikke samstemmende. ''Orknøingesagaen'' fortæller om datteren Ragnhild, opkaldt efter sin farmor, der fik et ligeså grimt ry som sin mor. Sønnernes navne er Harald Gråfeld, Gamle, Guttorm, Erling, Ragnfrød og Sigurd. Der nævnes også Gorm [Guttorm?], Halvdan, Gudrød, Øyvind, Sigvard [Sigurd?] og Gunrød [Gudrød?]. Nogle af navnene genkendes fra lister over Eriks halvbrødre, så her kan man have forvekslet Eriks sønner med hans brødre. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 52)</ref>

Alle fik kongenavn. Måske er Guttorm og Gamle den samme person (Guttorm med [[tilnavn]]et "gamle"). Kongesagaerne fremstiller alligevel Gamle som "overkonge" til han faldt, hvorefter Harald skal være blevet overkonge. Men da Erikssønnerne i første række var vikingekonger og førte krig – snart sammen, snart hver for sig – er det usikkert, hvad et "overkongedømme" som Gamles og Haralds har været. Måske har sagaerne fremhævet Harald Gråfelds "overkongedømme" for at skabe indtryk af et veldefineret, norsk rigskongedømme ligesom det, hans navnebror Harald Hårfager havde grundlagt. <ref>https://nbl.snl.no/Harald_2_Eiriksson_Gr%C3%A5fell</ref>

Efter Eriks død i slaget ved Stainmore i [[954]] <ref>http://www.bbc.co.uk/history/ancient/vikings/bloodaxe_01.shtml</ref> sagdes Gunhild og børnene at have søgt tilflugt hos Harald Blåtand i Danmark. Enken skal have bestilt et [[kvad]] om, hvordan hendes mand modtagesblev modtaget af [[Odin]] i [[Valhal]]. ''Eiríksmál'' er skrevet i versemålet ''ljóðaháttr'' af en ukendt [[skjald]]. Vi kender kun den del af kvadet, som er medtaget i ''Fagrskinna''. <ref>http://www.heimskringla.no/wiki/Eiríksmál</ref>

Ifølge ''Heimskringla'' og ''Orknøingesagaen'' rejste Erikssønnerne først til [[Orknøerne]], hvor de overtog magten efter Torfinn Skallekløver, bror af [[Jarl (titel)|jarlene]] Arnkjell og Erlend, der var blevet dræbt sammen med Erik. De blev der nogle vintre, og hærgede derfra Skotland og Irland om somrene. Her giftede søsteren Ragnhild sig med Torfinns søn Arnfinn, mens Gunhild og sønnerne fortsatte til Danmark. Historien om Ragnhilds [[giftermål]] findes dog ikke i andre sagaer, og [[Snorre Sturlason]] har ikke taget den med i ''Heimskringla'', selv om der ellers er stor overensstemmelse mellem den og ''Orknøingesagaen''. Ifølge sagaerne ankom Gunhild og sønnerne Danmark, mens Blåtand var konge, og det blev han i [[958]], fire år efter Eriks død. Med hans hjælp igangsatte Erikssønnerne en serie togter for at generobre Norge fra farbroren Håkon den Gode. Gamle blev dræbt af Håkon i slaget ved Freidarberg, Guttorm døde i et slag i [[Østersøen]], mens Sigurd blev dræbt af hersen Klypp som [[hævn]], fordi han havde bortført Klypps kone. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 117-8)</ref>

[[Ironi]]sk nok overvandt Håkon den Godes styrker Erikssønnerne i slaget ved [[Fitjar]] i [[961]]; <ref>http://heimskringla.no/wiki/Billeder_fra_Fitjar</ref> men at Håkon selv faldt i slaget, skabte et tomrum, som Harald Gråfeld, med dansk støtte, kunne udnytte. Gunhild vendte tilbage til Norge i triumf med sine sønner ved magten, og bar fra nu af tilnavnet '''kongemor'''. Håkon den Gode døde ifølge andre kilder af en pil, der ramte ham i armen; men [[Saxo]] skildrer slaget sådan: "''Man så et [[spyd]] svæve om oppe i luften, hid og did, hvilket fyldte alle, der så det, med lige så megen frygt som undren; det fløj nemlig med usikre svingninger til forskellige sider, som om det spejdede efter, hvor det skulle slå ned. Mens alle med umådelig forbavselse stirrede på dette under og ikke vidste, hvad en så usædvanlig ting varslede, faldt det pludseligt og bragte den fare, der syntes at true alle, over Håkons hoved alene. Somme holder for, at Haralds mor Gunhild ved trolddomskunster har skaffet dette spyd til veje, og dermed hævnet sin søns nederlag på sejrherren.''" <ref>https://www.duo.uio.no/bitstream/handle/10852/45096/Karmhus_Master.pdf?sequence=1 (s. 53)</ref>

I Harald Gråfelds regeringstid dominerede Gunhild angiveligt kongens kreds. Ifølge ''Heimskringla'' var det Gunhild, som efter [[Tryggve Olavsson]]s død sendte mænd for at dræbe hans lille søn [[Olav Tryggvason]], så enken Astrid Eriksdatter var tvunget til at flygte fra Norge med drengen. Gunhild stod i åbenlyst forhold til den islandske høvding Hrut Herjolfsson, selv om han kunne have været hendes søn, og skulle giftes med Unn Mårdsdatter. I ''[[Njáls saga|Njåls saga]]'' hører viman om, hvordan Gunhild hjalp Hrut til at komme i besiddelse af en arv ved at sende sin søn Gudrød efter ham; Gudrød kom over Sote og fik ham uden videre [[Hængning|hængt]], før han bragte mandens gods med hjem til sin mor. <ref>http://heimskringla.no/wiki/Nials_Saga_(Dansk) (kap. 5)</ref> Da Hrut skulle tilbage til Island for at gifte sig med Unn, gav Gunhild ham dyre gaver, blandt andet en guldring om armen, med ordene: "''Hvis jeg har så megen magt over dig, som jeg tænker, så lægger jeg det på dig, at du ingen glæde skal have med den kvinde på Island, som din hu står til, men vel med andre kvinder; og nu har ingen af os båret sig vel ad. Du betroede mig ikke alt.''" <ref>http://heimskringla.no/wiki/Nials_Saga_(Dansk) (kap. 6)</ref> Med det viste hun til, at Hrut havde svaret benægtende, da hun spurgte, om han havde en anden kvinde i hjemlandet. Hrut gik nu leende bort; men Gunhild havde med ringen lagt en [[forbandelse]] på ham ([[priapisme]]) for at ødelægge hans ægteskab med Unn. Det unge par blev da også skilt. <ref>''Njal's Saga'' §§ 5–8; Fox 289–310. In describing the problem to her father, Unn says "when he comes to me his [[penis]] is so large that he can't have any satisfaction from me, and we've both tried every possible way to enjoy each other, but nothing works."</ref> I ''Njåls saga'' står også om den gangdengang, Gunhilds tjener Ogmund rejste med en indbydelse fra hende til Hrut og Øssur, der sagde: "''I det øjeblik vi afviser hendes indbydelse, vil hun jage os af lande, og beslaglægge alt, hvad vi ejer. Accepterer vi den, vil hun behandle os ordentligt, som hun har lovet.''" <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 118)</ref>

[[Fil:Dronning Gunhild (moselig).JPG|thumb|180px|[[Moselig]]et i [[Haraldskær]] udstillet i [[Vejle]].]]

I oktober [[1835]] blev der fundet et [[moselig]] i [[Tørvegravning|tørvegravene]] ved [[Haraldskær]] vest for [[Vejle]]. KvindenKvindeliget var velbevaret, og blev undersøgt ved [[Vejle Sygehus]], hvor man konkluderede med, at der nok var tale om liget af dronning Gunhild. Ifølge den [[island]]ske saga ''Ågrip'' skulle hun være narret til Danmark for at giftes med Harald Blåtand, og på hans ordre være druknet i en [[mose]]. Kong [[Frederik 6.]] bekostede en kiste, så "dronningen" kunne få en standsmæssig grav i et sidekapel i Skt. Nikolaj kirke i Vejle. I virkeligheden drejer det sig om en kvinde i 30'erne, der blev dræbt cacirka [[490 f.Kr.]], enten ved en [[forbrydelse]] eller som et [[ofring|offer]], idet liget blev fæstet til [[tørvemosen]] ved hjælp af trækroge i knæ- og albueled, hvad der er ualmindeligt hos moselig. <ref>[http://historiskatlas.dk/Dronning%20Gunhild Historisk Atlas – Dronning Gunhild<!-- Bot genereret titel -->]</ref>

Gunhild kan have levet sine sidste år hos datteren Ragnhild på Orknøerne, hvis det ellers passer, at Ragnhild var gift der (angiveligt først med Arnfinn og derefter to af hans brødre). Men ifølge ''Ágrip'' blev Gunhild taget til fange af [[Håkon jarl]], og af Harald Blåtand sænket i en [[mose]] ved Vejle. <ref>Ågrip, kap. 11</ref> Det samme fortælles af Theodoricus Monachus. <ref>Theodoricus Monachus: kap. XXVII</ref> Selv om Gunhild i virkeligheden var Blåtands søster, kan han alligevel have ønsket hende død. Hun blev sagt at opmuntre sin søn, Harald Gråfeld, til onde handlinger, og at forføre islandske rejsende ved brug af trolddom. CaCirka [[970]] fik Harald Blåtand overtalt Harald Gråfeld til at komme til Danmark, hvor han blev dræbt i et [[baghold]] ved [[Hals (by)|Hals]]. Gunhilds og Erik Blodøkses genlevende sønner genvandt aldrig magten i Norge. <ref>Gareth Williams: ''Eirik Blodøks'' (s. 119)</ref>

Gunhild er hovedperson i den dansk-amerikanske [[Poul Anderson]]s [[roman]] ''Mother of Kings''. Hun skildres også i Robert Lows ''The Crowbone''. <ref>http://www.robert-low.com/oathswornseries.htm</ref>

== HenvisningerReferencer ==