Wikipedia

Oscar Albert Johnsen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m →‎Kildeudgivelser: tilføjer note
Rodejong (diskussion | bidrag)
32.072 edits
Wikificering, Infoboks, sprog m.fl
Linje 1:
{{Infoboks Wikidata person
[[Fil:OscarAlbertJohnsen.jpg|thumb|Oscar Albert Johnsen.]]
| wikidata = alle
| ingen_wikidata =
| navn =
| fulde navn =
| fødselsnavn =
| billede =
| billedtekst =
| billedstørrelse =
| imagealt =
| fødselsdag =
| fødselsdato =
| fødested =
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| dødsted =
| dødsmåde =
| dødsårsag =
| dræbt af =
| bopæl =
| gravsted =
| statsborgerskab =
| sprog =
| religion =
| politik =
| far =
| mor =
| søskende =
| ægtefælle =
| partner =
| børn =
| uddannelsessted =
| kendt_for =
| beskæftigelse =
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
}}
'''Oscar Albert Johnsen''' (født [[13. oktober]] [[1876]] på [[Tjøme]], død [[11. oktober]] [[1954]]) var en [[Norge|norsk]] [[historiker]]. Han har skrevet en række bøger om historiske emner.
 
== Liv og gerning ==
 
Han tog [[student|artium]] i 1896, sproglig-historisk embedseksamen 1901, virkede fra 1899 som lærer og var 1902—04 inspektør ved Ragna Nielsen’s Skole.<ref name="Salm 136">[http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0144.html Keilhau (1922), s. 136]</ref>
 
Line 9 ⟶ 47:
 
=== Bohuslens historie ===
Med understøttelse af det [[Hjelmstjerne-Rosencrone’skeRosencroneske Legat]] foretog han arkivstudier i København og Göteborg; det vigtigste udbytte heraf var to økonomisk-historiske monografier: "''Bohuslens Ejendomsforhold, en historisk-topografisk-statistisk Studie''" fra 1905, og "Bidrag til Oplysning om Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen (1528—1658)" offentliggjort i ''Norsk historisk Tidsskrift'' (4. Rk., Bd III, 1905).<ref name="Salm 136"/> ▼
 
▲Med understøttelse af det Hjelmstjerne-Rosencrone’ske Legat foretog han arkivstudier i København og Göteborg; det vigtigste udbytte heraf var to økonomisk-historiske monografier: "''Bohuslens Ejendomsforhold, en historisk-topografisk-statistisk Studie''" fra 1905, og "Bidrag til Oplysning om Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen (1528—1658)" offentliggjort i ''Norsk historisk Tidsskrift'' (4. Rk., Bd III, 1905).<ref name="Salm 136"/>
 
Da han fra 1904 af havde fået Gustav Bruun’s Legat, kunne han herefter ofre sig helt for sin videnskab. Efter omfattende arkivforskninger udgav han allerede 1906 et større, grundlæggende og sjælden værdifuldt monografisk arbejde, "''De norske Stænder, Bidrag til Oplysning om Folkets Deltagelse i Statsanliggender fra Reformationen til Enevældet, 1537—1661''" (i Kristiania Videnskabelige Selskabs Skrifter, 1906), med hvilket han juni samme år fik [[dr.phil.|doktorgraden]]. I 1907 blev han universitetsstipendiat i historie og medlem af Videnskabsselskabet i Kristiania.<ref name="Salm 136"/>
Line 16 ⟶ 53:
I 1906–07 studerede han med [[statsstipendium]] i [[København]], [[Paris]] og [[Berlin]]. Senere foretog han en række studierejser til blandt andre [[England]], [[Tyskland]] og [[Baltikum]].{{kilde mangler|dato=november 2016}}
 
Efteråret 1909 udgav han "''Hannibal Sehesteds Statholderskab. Et Tidsskifte i Norges Historie''", et værk, der som hans tidligere udmærker sig ved i væsentlige punkter at begrunde en ny opfattelse af de med dyb, selvstændig, åndfuld forstaaelseforståelse og i smuk form skildrede personligheder og forhold.<ref name="Salm 136"/>
 
=== Kildeudgivelser ===
Sammen med professor [[A. Taranger]] deltog han siden 1907 i udgivelsen af "Norges gamle Love", og med lektor [[Tord Pedersen]] var han i 1909 forfatter til en fortrinlig lærebog i "''Norges, Danmarks og Sveriges Historie''", der blev indført i alle landets gymnasier.<ref name="Salm 136"/> ▼
 
Han blev i 1911 docent og var [[professor]] i historie ved Kristiania Universitet fra 1913<ref name="Salm 136"/> til 1945.<ref>{{cite news |url=https://nbl.snl.no/Oscar_Albert_Johnsen |title=Oscar Albert Johnsen |work=NORSKNorsk BIOGRAFISKBiografisk LEKSIKONLeksikon |date=13. februar 2009 |accessdate= 28. december 2016}}</ref>▼
▲Sammen med professor A. Taranger deltog han siden 1907 i udgivelsen af "Norges gamle Love", og med lektor Tord Pedersen var han i 1909 forfatter til en fortrinlig lærebog i "''Norges, Danmarks og Sveriges Historie''", der blev indført i alle landets gymnasier.<ref name="Salm 136"/>
 
▲Han blev i 1911 docent og var [[professor]] i historie ved Kristiania Universitet fra 1913<ref name="Salm 136"/> til 1945.<ref>{{cite news |url=https://nbl.snl.no/Oscar_Albert_Johnsen |title=Oscar Albert Johnsen |work=NORSK BIOGRAFISK LEKSIKON |date=13. februar 2009 |accessdate= 28. december 2016}}</ref>
 
Fra 1921 virkede han for udgivelsen af "Aktstykker til de norske Stændermøders Historie 1548—1661", der offentliggjordes for det norske historiske Kildeskriftfond. For en stor ny "''Norges Historie''" af flere forfattere udarbejdede han bind V (2 dele, Kristiania 1911—14), der omhandler tidsrummet 1660—1813.<ref name="Salm 136"/>
Line 30 ⟶ 66:
=== Lokalhistoriske studier ===
 
Sammen med lærerne [[Lorens Berg]] fra [[Andebu]] og [[Jakob Aaland]] fra [[Nordfjord]] samt professor [[Edvard Bull den ældre]], var Johnsen central i den nye lokalhistoriske bevægelse, som opstod efter [[unionsopløsningen]] med Sverige. Dette ledte til oprettelsen af Landslaget for bygde- og byhistorie i 1920, hvor JohsenJohnsen sad som formand fra starten og helt frem til 1945. Johnsen, Berg og Aaland havde et tæt samarbejde og satte standarden for den moderne [[bygdebog]]. De orienterede sig bort fra historiefaget og studerede livet i de små lokalsamfund, hvor de byggede på kildekritiske undersøgelser i lokale og nationale arkiver.<ref>Høgskolen i Vestfold – [http://www-lu.hive.no/vestfoldportalen/forfattere/berg.htm Presentasjon av Lorens Berg] (besøgt 11. september 2008)</ref>
 
Han udgav 1923 efter Udenrigsdepartementets foranstaltning det store arbejde "''Finmarkens politiske Historie, aktmæssig fremstillet''". Bogen behandler landsdelens historie under særlig hensyntagen til grænsespørgsmål og grænseforhandlinger fra de ældste tider til og med den norsk-russiske [[grænsekonvention af 1826]].<ref name="Salm 565">[http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0589.html Keilhau (1930), s. 565]</ref>
Line 38 ⟶ 74:
Han fortsatte ligeledes sine sagahistoriske studier. Som et resultat heraf udsendte han 1922 den legendariske Olavssaga (''[[Saga Ólafs hins helga]]''); og sammen med professor Jón Helgason forberedte han en udgave af den store eller selvstændige Olavssaga.<ref name="Salm 565"/>
 
Senere har han tillige beskæftiget sig meget med byhistoriske studier og har i norske og udenlandske tidsskrifter publiceret en række ahandlingerafhandlinger blandt andet om de nordiske landes handelsforbindelser med Frankrig i det 17. og 18. århundrede, [[Hanseforbundet]] i Norge i middelalderen m.m.<ref name="Salm 565"/>
 
I 1929 udkom første bind af et værk om [[Tønsberg]]s historie, og 1921 redigerede han "''Larviks Historie''".<ref name="Salm 565"/>
Line 46 ⟶ 82:
=== Institutt for middelaldertekster ===
 
Under [[2. verdenskrig]] var den nationalkonservative Johnsen leder for det nyoprettede Instituttinstitut for middelaldertekster. Instituttet fik ingen særlig støtte fra tyskerne, men [[Nasjonal Samling]] var temmelig interesseret. Johnsen blev siden anklaget for at have samarbejdet for meget med det nazistiske departement.<ref>http://www.appolon.uio.no – [http://www.apollon.uio.no/vis/art/2007_2/Artikler/naziprofessorer Udugelige naziprofessorer] op appolon.uio.no (besøgt 11. september 2008)</ref>
 
Oscar A. Johnsen og [[Halvdan Koht]] påvirkede norsk historieskriving i 1900-tallet ved sine synspunkter om, at der ikke var en statsretslig ligestilling mellem Danmark og Norge efter indførelsen af [[enevælden]] i 1660.<ref>Spor i tid (Aschehoug) – [http://sporitid.aschehoug.no/3.3.1.7.6.html Norske historikeres syn på perioden 1536-1814] (besøgt 11. september 2008)</ref>
 
=== Redaktørposter ===
 
Johnsen var redaktør af tidsskriftet ''[[Heimen]]'' 1922–45 og redaktør af ''[[Vestfoldminne]]'' 1924-32.
 
== Hædersbevisninger ==
 
Oscar Albert Johnsen modtog den svenske [[Nordstjerneordenen|Nordstjerneorden]].
 
== Privat ==
 
Han blev i 1901 gift med Anna Evie Tollefsen (1877–1944), datter af [[Even Tollefsen]], opfinderen af [[tankskib]]et. De fik fire børn, hvoraf den yngste var historikeren [[Arne Odd Johnsen]].
 
== Forfatterskab ==
 
* ''Hurum herred – en historisk-topografisk beskrivelse'' (1903)
* ''Bohuslens eiendomsforhold – indtil omkring freden i Roskilde'' (1905)
Line 100 ⟶ 132:
 
== Noter ==
 
{{Reflist|2}}
 
== Litteratur ==
 
* [[Gunnar Tank]]: ''Studentene fra 1896 – Biografiske oplysninger samlet til 25-aars-jubilæet 1921''; Kristiania 1921
* [[Harald Gram]] og [[Bjørn Steenstrup]]: ''Hvem er hvem''; Aschehoug, Oslo 1948
Line 111 ⟶ 141:
* Wollert Keilhau: [http://runeberg.org/salmonsen/2/13/0144.html "Johnsen, Oscar Albert" (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XIII (1922),; s. 136)]
* Wollert Keilhau: [http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0589.html "Johnsen, O. A." (i: ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXVI (1930),; s. 565)]
 
* [http://www.nb.no/nbsok/search?action=search&mediatype=b%C3%B8ker&format=Digitalt%20tilgjengelig&CustomDateFrom=&CustomDateTo=&pageSize=10&sortBy=ranking&searchString=creator:johnsen,oscar%20albert Digitaliserede bøger af Oscar Alb. Johnsen] og [http://www.nb.no/nbsok/search?action=search&mediatype=b%C3%B8ker&format=Digitalt%20tilgjengelig&CustomDateFrom=&CustomDateTo=&pageSize=10&sortBy=ranking&searchString=subjectname:johnsen,oscar%20albert om Johnsen] hos [[Nasjonalbiblioteket]]
 
Line 117 ⟶ 146:
 
{{FD|1876|1954|Johnsen, Oscar Albert}}
 
[[Kategori:Historikere fra Norge]]
[[Kategori:Professorer fra Norge]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Oscar_Albert_Johnsen"