Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjalland (diskussion | bidrag) m kosmetiske ændringer |
Rodejong (diskussion | bidrag) Wikificering, Infoboks, sprog m.fl |
||
Linje 1:
{{Kilder}}
{{Infoboks Wikidata person
| wikidata = alle
| ingen_wikidata =
|
|
|
|
|
| billedstørrelse =
|
|
| fødselsdato =
| skole_tradition = ▼
|
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} -->
| inspirationer = [[John Locke]]▼
|
| dødsmåde =
| betydningsfulde idéer = [[Magtadskillelse|Magtens tredeling]]▼
| dødsårsag =
| dræbt af =
| bopæl =
| gravsted =
| statsborgerskab =
| sprog =
| religion =
| politik =
| far =
| mor =
| søskende =
| ægtefælle =
| partner =
| børn =
| uddannelsessted =
| kendt_for =
| beskæftigelse =
| color = #B0C4DE
| region = Vestlig filosofi
| æra = [[Oplysningstiden]]
▲| skole_tradition =
| fagområde =
▲| inspirationer = [[John Locke]]
| påvirket = [[Alexis de Tocqueville]]
▲| betydningsfulde idéer = [[Magtadskillelse|Magtens tredeling]]
| beskrevet =
| webside =
| signatur =
| signaturstørrelse =
| andet =
| noter =
}}
[[Fil:Montesquieu 1.jpg|thumb|Montesquieu]]
'''Charles-Louis de Secondat, [[baron]] de la Brède et de Montesquieu''' (født [[18. januar]] [[1689]]
== Liv og gerning ==
Charles Montesquieu blev født på
▲Charles Montesquieu blev født på [[Château de la Brède]] i det sydvestlige [[Frankrig]]. Hans fader, Jacques de Secondat, var en soldat med adelige aner. Hans moder, Marie Françoise de Pesnel, døde, da Charles var blot syv år gammel. Hun havde arvet en stor pengesum, som medførte, at familien opnåede baronrang i la Brède.
Charles-Louis de Secondat giftede sig med den [[Protestantisme|protestantiske]] Jeanne de Lartigue efter endt studium ved [[Collège de Juilly]]. Som 26-årig fik Charles en anseelig medgift ved giftermålet. Året efter arvede han en formue efter
I de britiske kolonier i Amerika blev Montesquieu højt anset som en forkæmper for britisk frihed men ikke af amerikansk selvstændighed. Ifølge den politiske forsker Donald Lutz blev Montesquieu citeret oftere af de amerikanske grundlæggere end nogen anden kilde, dog med undtagelse af [[Bibelen]]. Hans værker havde fortsat stor indflydelse på mange af de amerikanske grundlæggere efter den amerikanske selvstændighed, især [[James Madison]] fra [[Virginia]], kendt som "Grundlovens fader". Montesquieus filosofi om at "regeringsmagten bør fungere således, at ingen behøver at frygte hinanden" var en påmindelse for Madison og flere andre om, at et tydelig defineret og balanceret skel mellem de ledende magter var nødvendig for at danne et frit og stabilt grundlag for den nye regeringsmagt.
Line 32 ⟶ 60:
Montesquieu rejste rundt i [[Europa]] i flere år, blandt andet til [[Østrig]] og [[Ungarn]] ved siden af sin virksomhed som forfatter af flere værker om samfundet og politik. Han tilbragte et år i [[Italien]] og 18 måneder i England, før han slog sig ned i Frankrig igen.
Han gjorde sig i [[1721]] for første gang internationalt bemærket med en velskrevet satire over samtidens franske samfund, ''Lettres persanes''. Han offentliggjorde i [[1734]] sit første statsteoretiske arbejde, ''Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence''. I det opfølgende værk, ''L'Esprit des Lois'' (''Lovens ånd'') fra [[1748]], drøfter han ulige politiske systemer og analyserer lovværket som et socialt fænomen. Han præsenterer her det, han i eftertiden nok er mest kendt for, nemlig [[magtadskillelse]]sprincippet. På baggrund af sine studier af engelsk historie og filosofi hævdede Montesquieu at kunne finde belæg for at hævde, at politisk magt må være delt mellem tre frit stående institutioner: en lovgivende, en udøvende og en dømmende. Dette værk, som også fremhæver teorier om [[menneskerettigheder]], har siden haft en betydelig indflydelse på vestlig politisk tænkning og konstitutionel praksis. Montesquieus tanker blev en vigtig inspiration ved udformningen af grundlovene til blandt andre [[USA]], [[Frankrig]] og [[Norge]]. Hans næste værk, ''Considérations sur les causes de la grandeur des Romains et de leur décadence'' fra 1734, bliver af nogen forskere betragtet som en overgang fra ''Lettres persanes'' til hans mesterværk. ''De l’Esprit des Lois'' blev udgivet med anonym forfatter i 1748 og fik hurtigt stor indflydelse. Værket mødte modstand fra både tilhængere og modstandere af regimet i Frankrig. I 1751 forbød den katolske kirke flere af Montesquieus værker, også ''l’Esprit'', og inkluderede sidstnævnte i
Han var plaget af dårligt syn og var blind, da han i [[1755]] døde af høj feber. Han blev begravet i [[Èglise Saint-Sulpice]] i [[Paris]].
Line 45 ⟶ 73:
=== Om ulige statsformer ===
Den ledende tanke i ''L’esprit des lois'' er, at samfundsindretningerne ([[Lov (jura)|lovene]] og samfundets institutioner) ikke bør bedømmes efter en universelt gældende målestok, som den da
Med sin skildring af de to republikanske statsformer regnede han egentlig kun med [[fortiden]]s [[stadsrepublik]]ker (Hellas, Rom) og troede ikke, at de var mulige at gennemføre i moderne storstater, men hvad, han sagde om [[dyd]]en (som han definerede som en uselvisk medborgerindstilling) som den uomgængelige forudsætning for et vellykket udfald af den demokratiske statsform, har tidløs gyldighed. Det idealiserede billede, han gav af antikkens demokratiske
Hvad Montesquieu mente med monarki var nærmest Frankrig før [[Ludvig 1. af Frankrig|Ludvig 14.s]] [[centralisering]] og [[nivellering|nivellerende]] [[despotisme]]: en [[stat]], hvor monarken visselig er kilden til al [[magt]] men i sin magtudøvelse begrænses af visse [[grundlov]]e og af aristokratisk formidlede [[korporation]]er (''pouvoirs intermédiaires'')
=== Klimalæren ===
Line 57 ⟶ 85:
Under denne hører Montesquieus opfattelse af typekarakterer hos verdens folk, hvilke han mente var opståede og korresponderede med det [[klima]], som folkene stammede fra. Mennesker i varme lande, mente han, var styrede af deres [[lyst]]er og [[antipati]]er, var ærekære og dovne samt krævede lov og orden i højere grad end folk i nord. Mennesker i nord var kraftigere, mere fremturende eller djærve, højmodige men tilgivende samt uvillige til at nyde og skabe skønhed, i nord nød man uden nøjeregning på det, som blev tilbudt. Mennesker i nord havde ikke lige så udviklede love og dømte efter hvad, øjet så. Europæere, som bosatte sig i [[Indien]], ville med tiden miste deres europæiske træk, alt på grund af klimaet.
Med denne teori fik han indflydelse på senere tiders [[racebiologi]] derved, at han dels opstillede folketypologier, dels indledte et [[metodologi]]sk vendepunkt i [[humanvidenskab]]erne, som der efter i højere grad skulle underkaste sig [[lægevidenskab|medicinsk videnskab]], [[biologi]] og [[etnologi]].<ref>{{sv sprog}}
[http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=1058&a=450219 Carl Frängsmyr, "Vädrets makter : Klimatläran blev en raslära"], [[Dagens Nyheter]], 15. === Menneskets frihed ===
Den højeste form af statsliv anså han være [[frihed]], hvormed han mente, at [[individ]]ernes sikkerhed var betrygget ved, at de ikke kunne tvinges til andet end, hvad loven påbød, eller forhindres fra at gøre, hvad loven tillod. Hertil fordredes, anså han, at magt begrænses af magt, thi "det er en evig erfaring, at enhver magtindehaver fristes att misbruge sin [[myndighed (person)|myndighed]] og går, til han møder grænser". Findes en sådan begrænsning nægtede han ikke, at friheden kunne forekomme i republikker, men nærmest anså han den for at høre hjemme i monarkiet, hvis natur er at på denne måde blive "modereret".
=== Magtdelingsprincippet ===
Fuldt betryggende for friheden fandt han dog kun at være monarkiet med en [[magtfordeling]] (''separation des pouvoirs'') ifølge hvilken, den [[udøvende magt|udøvende]], den [[lovgivende magt|lovgivende]] og den [[dømmende magt]] skulle tilhøre indbyrdes uafhængige indehavere af hans ''trias politica'': den udøvende monarken, den lovgivende [[folkeforsamling]]en bestående af et aristokratisk [[overhus]] og et folkevalgt [[underhus]] og den dømmende af uafhængige [[dommer]]e. Dette anså han være virkeliggjort i [[England]], hvis statsform han derfor fremstillede som forbillede for en fri forfatning.
Udkastet til denne magtfordelingslære var allerede gjort af [[John Locke]], men afvigende fra denne gennemførte Montesquieu den mere fuldstændigt: en indehaver af
Denne absolutte form af magtfordelingslæren har vist sig svær at gennemføre i praksis, men det er dog Montesquieus autoritet, som har givet den en verdenshistorisk udstrækning, og hvad som - trods alle modifikationer af den - står fast er, at under normale forhold både statens egen sikkerhed og den personlige frihed kræver, at, på en eller anden måde, de ulige, hinanden kontrollerende og begrænsende faktorer kan virke på den tilsigtede måde ved udøvelsen af statsmyndigheden. Hvor dette ikke sker (hvor magtadskillelsen ikke er reel eller hvor magten misbruges), forfalder styrets legitimitet og evne til at udføre sin opgave, og magtkorruption får overhånd.
Line 73 ⟶ 100:
=== Lovens væsen og religionen ===
Montesquieu
Det var også med hensyn til religionen, at han på en afgørende måde adskilte sig fra Locke derved, at Locke i egenskab af [[protestant]] opfattede [[katolicisme]]n som [[autoritær]] og overdrevet og dermed uforenelig med det frie sind, som han virkede for i ''Letters concerning toleration''. Montesquieu, der selv var katolik, vurderede denne kristne retning langt højere og anvendte indirekte Lockes egne argumenter for religionsfrihed for at legitimere dens berettigelse.
=== Ejendomsretten ===
I lighed med [[John Locke]] ser han [[ejendomsret]]ten som en af de faktorer, som betinger menneskets frihed. Dette standpunkt drev han til og med videre end Locke ved at tilkende [[handel]] den kraft, som havde fået [[civilisation]] og [[kultur]] til at nå [[Nordeuropa]] fra [[Middelhavslande]]ne:<ref>Friedrich von Hayek: ''Det stora misstaget'', Stockholm 1990, s. 48</ref> ”Hvor der findes handel, findes der også milde sæder” skriver han og fortsætter med at hævde, at for samfundets del, om ikke for individerne, skaber handel [[fred]] mellem lande (''L'Esprit des lois'', bok IV, kapitel I/ Bok XX).
Line 100 ⟶ 126:
== Eksterne henvisninger ==
{{
{{Commonscat|Montesquieu}}
* {{en sprog}} {{gutenberg forfatter|id=Montesquieu|navn=Montesquieu}}
* {{en sprog}} [http://www.freemasonry.bcy.ca/biography/montesquieu_c/montesquieu_c.html Biografie op www.freemasonry.bcy.ca]
* {{fr sprog}} [http://www.ledifice.net/P075-2.html www.ledifice.net]
{{autoritetsdata}}
{{FD|1689|1755|Montesquieu, Charles-Louis de Secondat}}
[[Kategori:Filosoffer fra Frankrig]]
|