Danmarks økonomi: Forskelle mellem versioner

| 2.065142,5 mia. kr. (20162017)<ref name=nan1a>[http://statistikbanken.dk/nan1 Statistikbanken, tabel NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter tid, prisenhed og transaktion. Hentet 2728. oktoberfebruar 2017.2018]</ref>

| 360370.400700 kr. (20162017)<ref name=nan1a/>

| 12,71 % (20162017)<ref name=nan1a/>

| Primære erhverv: 2,16 %, <br /> Sekundære erhverv: 2221,56 %, <br /> Tertiære erhverv: 75,38 % (20162017)<ref name=nabp10/>

| 2,877923 mio. (20162017)<ref name=nan1a/>

| 5355,2 % af BNP (20162017)<ref name=nan1/>

| 4748,2 % af BNP (20162017)<ref name=nan1/>

Landet har som en lille åben økonomi såvel en betydelig [[eksport]] som en betydelig [[import]]; begge har en størrelse på omkring halvdelen af [[BNP]] - eksporten udgjorde i 20162017 5355 % af BNP, og importen 4748 % af BNP.<ref name=nan1/> Den danske økonomi er derfor meget afhængig af den løbende internationale økonomiske udvikling, og de danske [[konjunktur]]udsving følger i vidt omfang bevægelserne i udlandet. Mens faste (dvs. officielt fastlagte) [[valuta]]kurser indtil ca. 1970 var det helt dominerende valutakursregime i [[verden]], er Danmark i dag unikt ved som det eneste [[OECD]]-land fortsat at føre [[fastkurspolitik]], mens vores samhandelspartnere typisk enten følger en [[inflationsmålsætning]] eller har erstattet deres nationale valuta med [[euro]]en.

Servicesektoren (eller de [[tertiære erhverv]]) er helt dominerende i det danske erhvervsliv på samme måde som i de fleste andre vestlige lande. I 1966 var lige over halvdelen af alle beskæftigede ansat i servicesektoren;<ref name=linderoth>Hans Linderoth og Valdemar Smith (2012): Erhvervsstruktur. S. 271-288 i: T. M. Andersen, J. Bentzen, H. Linderoth, V. Smith og N. Westergård-Nielsen: Beskrivende dansk økonomi. 4. udgave, Bogforlaget Handelsvidenskab, 2012. S. 274.</ref> i 2015 var dette tal steget til 80 %. Knap halvdelen heraf eller ca. 31½ % af samtlige beskæftigede var ansat i den [[offentlige sektor]], mens de øvrige arbejdede inden for [[handel]], [[transport]], den finansielle sektor, boligbenyttelse, forretningsservice o.l.<ref name=ras300>[http://statistikbanken.dk/RAS300 Statistikbanken, tabel RAS300: Beskæftigede (ultimo november) efter branche (DB07), socioøkonomisk status, alder og køn. Hentet 24. oktober 2017.]</ref> Målt på værditilvækst udgjorde de tertiære erhverv i 20162017 75,38 % af Danmarks BVT.<ref name=nabp10/>

De [[sekundære erhverv]] omfatter i Danmark dels bygge- og anlægsvirksomhed, dels forsyningsvirksomhed (forsyning med [[elektricitet]], [[varme]], gas, [[vand]] osv.) og dels industrien (inklusive [[håndværk]], der ikke optræder som et selvstændigt erhverv i [[nationalregnskab]]et). I 20162017 stod de sekundære erhverv tilsammen for 22½21,6 % af Danmarks [[bruttoværditilvækst]] - heraf udgjorde industriens andel deknap 15½ procentpoint.<ref name=nabp10>[http://statistikbanken.dk/NABP10 Statistikbanken, tabel NABP10: 1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter transaktion, branche og prisenhed. Hentet 2428. oktoberfebruar 20172018.]</ref> De største undererhverv inden for industrien er jern- og metalindustrien, [[fødevareindustri]]en og den [[kemiske industri|kemiske industri]]. Den sidstnævnte præges blandt andet af en række [[Lægemiddelindustri|medicinalvirksomheder]], der også i international sammenhæng er ganske betydelige.

De [[primære erhverv]] i Danmark udgøres af landbrug, [[skovbrug]], [[fiskeri]] og råstofindvinding, primært fra Nordsøen, men også [[grus]] og [[ler]] mv. I 20162017 skabte de primære erhverv tilsammen godtca. 2½ % af Danmarks bruttoværditilvækst. GodtOmkring halvdelen kom fra indvindingen af [[olie]] og [[gas]] i Nordsøen, mens landbrugetlandbrug, frembragteskovbrug 1og %fiskeri affrembragte den anden BVThalvdel.<ref name=nabp10/> Der var dog flere ansatte i landbruget end i det meget kapitalintensive råstofindvindings-erhverv, hvor beskæftigelsen udgør under en promille af den samlede beskæftigelse.<ref name=ras300/>

Danmark er en lille åben økonomi, der er meget afhængig af sin udenrigshandel. I 20162017 udgjorde værdien af landets samlede eksport af varer og tjenesteydelser 11021183 mia. kr. eller godt 5355 % af BNP, mens værdien af den samlede import var 9631033 mia. kr. eller knapgodt 4748 % af BNP. Varehandel udgjorde godt 60 % af såvel im- som eksporten, og handel med tjenester de resterende knap 40 %.<ref name=nan1>[http://www.statistikbanken.dk/nan1 Statistikbanken, tabel NAN1: Forsyningsbalance, Bruttonationalprodukt (BNP), beskæftigelse mv. efter transaktion og prisenhed. Data hentet 2428. oktoberfebruar 20172018.]</ref>