Judith Butler: Forskelle mellem versioner

Dette projekt fortsatte hun i sit hovedværk ''[[Gender trouble]]'' fra 1990 (da. ''Kønsballade'', 2011). Her argumenterer Butler for et syn på køn (både det biologiske og det sociale) som værende sociale konstruktioner, og grundlæggende performative. Butler mener ikke vi kan erkende det biologiske ud over vores kultur, men videre endnu hævder hun også at det biologiske også er et konstrukt. Dvs hun er både epistemologisk og ontologisk konstruktivist. I bogens første del problematiserer hun ideen om "kvinden" som feminismens omdrejningspunkt, netop fordi begrebet kvinde dækker over en heterogen gruppe af kønsroller og seksualiteter. Og hun gør op med den traditionelle forestilling om biologisk og socialt køn (på engelsk hhv. ''sex'' og ''gender'') som værende adskilt, hvor sidstnævnte traditionelt set formodes at være en overbygning på førstnævnte. Butler mener at "biologisk køn som det prædiskursive bør forstås som effekten af det kulturelle konstruktionsapparat, der betegnes af socialt køn" (s. 46). I bogens anden del gennemgår og kritiserer hun den franske strukturalistiske tilgang til kønstænkning som den findes i psykoanalytikeren [[Jacques Lacan]]'s værk og hos antropologen [[Claude Levi-Strauss]]. Hun foreslår at imodsætning til Freud og Lacans teser der er bygget på en heteronormativ kønsforståelse, så indebærer den heteroseksuelle identitet en form for melankoli, grundet i tabet af afkaldet på det homoseksuelle begær (til forældre af samme køn) som er underlagt kulturelle og diskursive tabuer.

 

Butler's arbejde har været meget indfyldelsesrigt i udviklingen af kønsteori og queer-teori, og diskuteres i vide kredse. Selv Paven [[Pave Benedikt 16.|Benedikt XVI]] diskuterede og kritiserede hends værker i sine teologiske skrifter.<ref>[http://www.theguardian.com/commentisfree/2009/jan/18/pope-benedict-xvi-catholicism Angela McRobbie: The pope doth protest] | Opinion | The Guardian - hentet 28. februar 2018</ref>