Langobarder: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Smårettelser
Linje 89:
De ostrogotere, der var blevet i Italien efter deres kongeriges ødelæggelse, havde valget mellem at være underlagt [[Det Byzantinske Rige|Øst-Romerne]] og langobarderne, der var germanere som dem selv.
 
Øst-Romerne, der ikke havde formået at opstille en organiseret modstand mod invasionen, beholdt dog stadig nogle kystområder og befæstede byer, som langobarderne ikke kunne indtage; Exarkatet ([[Romagna]] inkl. hovedstaden [[Ravenna]]), [[Pentapolis]] (inkl. kystområderne af [[Emilia-Romagna]] og [[Marche]] samt de fem byer [[AncodaAncona]], [[Peraso]], [[Fano]], [[Senigallia]] og [[Rimini]]), nogle dele af [[Lazio]] og nogle byer i det sydligste Italien (byer langs kysten af [[Campania]], [[Salerno]], [[Apulien]] og [[Calabrien]]).
 
I starten var langobardernes fremfærd i Italien hård og nådesløs, grundet som den var i militær invasion og plyndring og ikke mildnet af en længerevarende kontakt med den latinske kultur, men imod slutningen af det [[6. århundrede]] blev langobardernes fremfærd noget mildere, og i særdeleshed i forbindelse med deres omvendelse fra hedenskab og [[Arianisme|ariansk]] kristendom til den romersk-katolske kirke<ref>Cfr. Cardini-Montesano, cit., pag. 81, e Jarnut, cit., pag. 31.</ref>