|
== Traktaktgrundlag og organisering ==
Forbundet havde som sit grundlag forbundsakten af [[8. juni]] [[1815]], der angav det som forbundets mål at sikre Tyskland indre og ydre fred samt at værne om de tyske staters selvstændighed og ukrænkelighed, og den såkaldte »"Wiener-Schlussacht«" af [[15. maj]] [[1820]], der indeholdt indskrænkende bestemmelser om de i forbundsaktens § 13 lovede stænderforsamlingers magtområde.<ref name="Salm 1009">[http://runeberg.org/salmonsen/2/23/1017.html ''Salmonsen'', s. 1009]</ref> Forbundets anliggender styredes af en forbundsforsamling, den såkaldte forbundsdag, der bestod af udsendinge fra alle forbundsstaterne, og havde sit sæde i [[Frankfurt am Main]]. Forbundsdagen holdt under Østrigs forsæde møde enten som plenum, hvor der forhandledes om forandringer i forbundets grundlov, om optagelse af nye medlemmer, om krig og fred og lignende vigtige anliggender, eller som et snævert råd, forbundsregeringen. Til plenum havde alle forbundsgesandter adgang, således at Østrig og de fem kongeriger hver havde fire stemmer, [[Baden]], [[Hessen-Darmstadt]], [[Hessen-Kassel]], [[Luxemburg]] og [[Holsten]] hver tre, [[Mecklenburg-Schwerin]], [[Braunschweig]] og [[Nassau]] hver to, de øvrige stater hver een stemme.<ref name="Salm 1009"/> I forbundsregeringen havde Østrig, de fem kongeriger, Baden, Hessen-Kassel, Hessen-Darmstadt, Luxemburg og Holsten hver een stemme, alle de øvrige stater havde seks kurstemmer.<ref name="Salm 1009"/>
Beslutninger blev taget med to tredjedels flertal og var bindende for [[forbundsstat]]erne.
Den nationale enhed repræsenteredes væsentlig kun af hæren, hvortil alle forbundsstater stillede hver sit kontingent, men på andre områder var der, når en fælles vekselret og en fælles handelslov undtages, så godt som ikke tale om fællesskab. Et fælles møntvæsen og postvæsen fandtes således ikke, og toldforeningen omfattede ikke alle stater.<ref name="Salm 1009"/>
== Afgrænsning ==
|
