Indianerkrigene: Forskelle mellem versioner

'''Indianerkrigene''' er en betegnelse, brugt af [[USA|amerikanske]] historikere til hovedsageligt at beskrive en række konflikter USA og forskellige stammer og føderationer, der tilhørte kontinentets [[Oprindelige amerikanere|oprindelige folkeslag]]. Ofte inkluderes også [[Kolonitidens Amerika|kolonitidens]] krige med indfødte amerikanere, som fandt sted, før USA blev oprettet. Indianerkrigene udgøres af en lang række af mindre konflikter, der hver især involverede forskellige parter og skiftende alliancer.

Selve begrebet ''indianerkrige'' er i realiteten misvisende,{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} da dedet kategoriserer samtlige indfødte folkeslag i Nordamerika under den samme overskrift;: Amerikas oprindelige befolkning tilhørte (og tilhører stadigvæk) mange forskellige folkeslag, som alle har deres egen historie og kultur. Igennem hele perioden optrådte de heller ikke på noget tidspunkt som ét folkeslag–folkeslag – på samme måde som europæerne heller ikke gjorde det. Ofte var nogle folkeslag endda allierede med europæiske magter, og kæmpede mod andre folkeslag. De levede også i samfund, somder var organiseret på vidt forskellige måder. Indianerne tog beslutninger om krig og fred på lokalt niveau, også i de situationer, hvor de kæmpede som del af en kompleks alliance, som fx [[irokeserføderationen]], eller i midlertidige konføderationer inspireret af ledere som [[Tecumseh]].

I nyere tid er historikere begyndt at gå bort fra at beskrive Indianerkrigene som en [[etnisk konflikt]], idet et fokus på en racekrig mellem "indianere" og "hvide" blot er en forenkling af komplekse de historiske realiteter.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} "Indianere" og "hvide" kæmpede ofte også side om side mod andre "indianere" og/eller andre "hvide"; fx er [[slaget ved Horseshoe Bend]] traditionelt blevet omtalt som en "amerikansk sejr" over [[creek (folkeslag)|creekfolket]], men i virkeligheden var sejrherrerne en kombineret styrke, der også bestod af tropper fra [[Cherokee (folk)|Cherokee]], Creek samt [[Tennessee]]militsen ledet af [[Andrew Jackson]].{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Fra et overordnet perspektiv drejede Indianerkrigene sighandled samlet set om erobring af og kontrol over territorium, mens baggrunden for de enkelte konflikter ofte er langt mere kompliceret.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Indianerkrigene begyndte kort efter etableringen af den første engelske koloni i Nordamerika og sluttede med [[massakren ved Wounded Knee]] og ’’lukningen’’ af den amerikanske "frontier" i [[1890]],. Krigene medførte overordneterobringen set til erobringenaf de amerikanske indianeres territorium og en drastisk nedgang i deres befolkningstal,. dertilEn komanden følge var tvangs[[assimilation (sociologi)|assimilering]] eller tvungen flytning til [[indianerreservat]]er.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Der er blevet udarbejdet adskilligelavet [[statistik]]ker over det samlede antal af ofre i disse krige. Nogle af de mest pålidelige tal stammer er indsamlet fra rapporter fra rent militære operationer; deog viser, at 21.586 blev dræbt eller taget til fange mellemi perioden 1850 og -1890.<ref>Michno, "Encyclopedia of Indian Wars" Index.</ref> I andreAndre opgørelser, der tager højde for overgreb udenforuden for de egentlige krigshandlinger, består af estimater, der er baseret korrelationerog udregnetbygger på tal fra [[United States Census Bureau]] fra 1894;. herHer når tallet fra samme periode op på ca.omkring 45.000 indianere og 19.000 af europæisk afstamning.<ref>Thornton, ''American Indian Holocaust'', 48–49.</ref>

De første [[Britiske kolonisering af Nordamerika|engelske kolonister]] havde i reglen et fredeligt forhold til den oprindelige befolkning, men krige eller krigslignende tilstande var ikke ualmindelige. FxDer var der flere eksempler på, at engelske nybyggere og handelsmænd og indianere overfaldt og plyndrede landsbyer og bosættelser. I 1637 valgte kolonisterne side i et indiansk magtopgør, i det, der blev kendt som [[Pequotkrigen]],. medFormålet det formål,var at sikre koloniens sikkerhed og få kontrol over yderligere territorium.

Fx indgik [[Pilgrimmene]], der i 1621 grundlagde [[Plymouth-kolonien]] i [[New England]], indgik på et tidligt tidspunkt en alliance med lederen af områdets dominerende føderation. Uden den hjælp i form af fødevarer og vejledning til dyrkningsmetoder, de modtog fra indianerne, havde de næppe kunnet etablere sig. Alliancen betød også, at de måtte hjælpe indianerne i deres egne opgør med andre stammer, og at de derfor ofte blev involveret i krigshandlinger af forskellig art. Et stadigt stigende antal europæiske tilflyttere i løbet af 17. århundrede1600-tallet betød, at den relativt fredelige sameksistens mellem den oprindelige befolkning og de nyankomne ikke længere var mulig. En kombination af sygdomme og europæisk militær overlegenhed betød, at den indianske befolkning i ved Nordamerikas østkyst drastisk blev reduceret i løbet af århundredet.

[[Den amerikanske uafhængighedskrig]] bestod i realiteten af to parallelle krige. Mens krigen i øst var en kamp mod det britiske kolonistyre, så var krigen i vest en ’’indianerkrig’’. Den nyligt proklamerede stat USA konkurrerede med briterne om at vinde støtte fra indianernationerne øst for Mississippiflodens støtteMississippifloden. De britiske myndigheder havde nedlagt forbud mod videre vestlig ekspansion, da man ønskede at opretholde freden i grænseområdet. Amerikanerne ønskede derimod en fortsat vestlig ekspansion, hvilket også var en af hovedårsagerne til krigen. Hovedparten af de indianernationer, der gik ind i krigen, sluttede sig til briterne i håb om, at krigen kunne føre til, at den europæiske ekspansion ind i deres territorium ville standse. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Mange indfødte samfund var delt i synet på, hvilken side de skulle støtte i krigen. For irokeserføderationen resulterede revolutionskrigen i en reel borgerkrig, da to af de seks stammer allierede sig med amerikanerne, mens de resterende fire forblev loyale overfor briterne. Irokeserne forsøgte at undgå direkte kæmpe mellem stammerne, hvilket dog ikke kunne undgås. For irokeserne betød den amerikanske sejr, at de mistede størsteparten af deres land indenforinden for USA’s grænser; den britiske krone overdrog dem derfor nyt land i Canada. [[Cherokee (folk)|Cherokeserne]] blev splittet i neutrale (eller USA-venlige) og anti-amerikanske fraktioner, bl.a.blandt andre [[Chickamauga]]ene ledet af [[Dragging Canoe]]. På lignende vis blev flere andre samfund splittet. {{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Krigsførelsen i grænseområderne var særdeles brutal, og der blev udført talrige ugerninger på begge sider;. civileCivile led frygteligfrygteligt under krigen, da landsbyer og madforsyninger jævnligt blev ødelagt under militære ekspeditioner. Den største af dem var [[Sullivan-ekspeditionen]] i [[1779]], som ødelagde mere end 40 irokeserlandsbyer,. måletMålet var at neutralisere irokesernes angreb i det nordlige i delstaten [[New York (delstat)|New York]]. Ekspeditionen opnåede dog ikke den ønskede effekt, men gjorde blot indianernes modstand endnu mere sammenbidt.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Trods støtte til briterne måtte indianerne chokeret konstatere, at briterne ved fredsforhandlingerne i [[Parisaftalen (1783)|Paris]] havde afstået et stort område af deres territorium til USA, uden at de var blevet informeret. Amerikanerne behandlede indledningsvist de indianere, der havde kæmpet på britisk side, som et folkeslag, der var blevet erobret. Det viste sig hurtigt umuligt at gennemføre, da indianerne kun havde tabt krigen på papiret, og ikke på slagmarken, og. denneDenne politik blev derfor opgivet. Amerikanerne var imidlertid stadig ivrigivrige efter at udvide landets territorium, og den nationale regering forsøgte i begyndelsen at opfylde ønsket ved at købe indianernes land gennem traktater. De enkelte delstater og bosætterne var ofte uenige omkring denne politik, og presset fra dem førte nye krige med sig.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

[[Northwest Territory]] blev officielt etableret ved [[Northwest Ordinance]] fra [[1787]];. dervedDerved blev området åbnet for europæisk bosættelse, og nybyggere af europæisk oprindelse begyndte hurtigt at strømme ind i regionen. Det førte til voldelige episoder, da den indianske befolkning satte sig til modhverve mod denne tilraning af deres land. [[George Washington]] sendte derfor en væbnet ekspedition ind i området for at slå den indfødte modstand ned. Men en konføderation af flere stammer, under ledelse af [[Blue Jacket]] (Shawnee), [[Little Turtle]] (Miami), [[Buckongahelas]] (Lenape) og [[Egushawa]] (Ottawa), tilføjede den amerikanske hær et knusende nederlag i den [[Nordvestlige indianerkrig]]. General [[Arthur St. Clair]]s nederlag var det mest omfattende, der nogensinde blev påført en amerikansk hær af indianere. Amerikanerne forsøgte nu at fremforhandleforhandle en aftale med føderationen, men Blue Jacket og den Shawnee–lededeShawnee-ledede føderation insisterede på en grænsedragning, som amerikanerne ikke kunne godtage. En ny ekspedition, ledet af general [[Anthony Wayne]] blev derfor udsendt, og det lykkedes Waynes hær at besejre føderationen i [[slaget ved Fallen Timbers]] i [[1794]]. Indianerne havde håbet på britisk assistance, men de blev tvunget til åat signere [[Greenville-avtalen]] i [[1795]], da hjælpen ikke kom;. aftalenAftalen betød, at indianerne måtte afstå [[Ohio]] og dele af [[Indiana]] til USA.

[[Fil:Tecumseh.jpeg|thumb|Shawnee-indianeren Tecumseh blev dræbt i slaget ved Thames.]]

efterEfter Greenville-aftalen fortsatte USA med at overtage kontrollen over indianernes land i et tempo, somder alarmerede de indianske samfund. [[William Henry Harrison]] var blevet guvernør i [[Indiana–territoriet|Indiana-territoriet]] i [[1800]], og under [[Thomas Jefferson]]s instruktioner førte han en aggressiv politik for at skaffe rettighederne til indianernes land. To Shawnee–brødreShawnee-brødre, [[Tecumseh]] og [[Tenskwatawa]], organiserede [[Tecumsehs krig|en ny modstand]] mod den amerikanske ekspantion. Tecumsehs mål var at få indianerlederne til at stoppe med at sælge land til USA. Mens Tecumseh var i syd for at forsøge at rekruttere allierede blandt [[creek (folk)|creeker]], [[cherokee]]r og [[choctaw]]er, marcherede Harrison mod føderationens styrker i nordvest, og han beseirede Tenskwatawa og hans tilhængere i [[slaget ved Tippecanoe]] i [[1811]]. Amerikanerne havde håbet, at denne sejr ville gøre en ende på den militære motstand, men Tecumseh valgte åbent at alliere sig med briterne, som kort efter selv var i krig med amerikanere i [[den britisk-amerikanske krig]].

På samme måde som revolutionskrigen så omfattede krigen i [[1812]] også en massiv indianerkrig på den vestlige front. Opmuntret af Tecumseh, blev [[creek-krigen]] ([[1813]]–-[[1814]]), der begyndte som en [[borgerkrig]] indenforinden for creeknationen, også en del af den større kampen mod den amerikanske ekspansion. Mens krigen mod briterne var præget af stilstand, havde USA mere succes på den vestlige front. Tecumseh var blevet dræbt af Harrisons hær i [[slaget ved Thames]], hvilket knækkede modstanden i nordvest. Creekerne fortsatte kampen mod USA, men blev også besejret;besejre, dethvilket betød, at Florida blev indlemmet USA i [[1819]].

Ligesom ved afslutningen af revolutionskrigen og den nordvestlige indianerkrig, overlod briterne efter den britisk-amerikanske krig igen sine indianske allierede til amerikanerne. Denne krig viste sig siden at være et betydeligt vendepunkt i indianerkrigene, da det var

Et af resultaterne af disse krige var godkendelsen af [[Indian Removal Act]] i [[1830]], som præsident [[Andrew Jackson]] gjorde til lov samme år. Removal Act beordrede ikke direkte fjernelse af indianerne, men den autoriserede præsidenten til at fremforhandleforhandle aftaler, der ville bytte stammeland i øst mod land i vest;. USA havde netop erhvervet en enormt territorium mod vest gennem [[Louisiana-købet]]. Ifølge historikeren [[Robert V. Remini]], fremmede Jackson primært denne politik af hensyn til den nationale sikkerhed, da både [[Storbritannien]] og [[Spanien]] havde rekrutteret og bevæbnet indianere indenforinden for USA’s grænser i deres krige mod USA.

Et antal [[Indian Removal]]-aftaler blev signeretunderskrevet. De fleste indianerstammer gik nølende men fredeligt, og ofte med bitter resignation, ind på betingelserne i fordrivelsesaftalerne, ofte. Nogle grupper gik dog i krig for at modsætte sig disse aftaler, det resulterede i to korte krige – [[Black Hawk-krigen]] i [[1832]] og [[Creek-krigen i 1836]] – udoverud over den lange og kostbare [[Seminolekrigene|Anden seminolekrig]] ([[1835]]–[[1842]]).

[[Fil:Robert McGee, scalped as a child by Sioux Chief Little Turtle in 1864.jpg|thumb|left|Robert McGee, der som teenager blev [[skalpering|skalperet]] af [[sioux]]høvdingen Little Turtle, i 1864. Historien kan læses her.<ref>[http://old-photos.blogspot.com/2008/04/robert-mcgee.html Old Picture of the Day – Robert McGee]</ref>]]

Som i det østlige USA førte den europæiske ekspansion på sletterne og bjergene af nybyggere, settlere og minearbejdere også til konflikter med den oprindelige befolkning i områderne øst for Mississippi. Mange stammer, fra [[Ute]]folket i [[Great Basin]] til [[Nez Perce]]folket i [[Idaho]], kæmpede mod indtrængerne på et eller andet tidspunkt. Men det var [[sioux]]folket fra den [[prærien|nordlige prærie]] og [[apache]]folket i sydvest, der udgjorde den mest betydende modstand mod den europæiske ekspansion. Under militære lederes som [[Red Cloud]] og [[Crazy Horse]] udviklede siouxkrigerne et effektivt [[kavaleri]]. Siouxfolket var på det tidspunkt selv nytilflyttere på prærien, da de tidligere havde de været bofaste bønder i [[Store søer (Nordamerika)|Great Lakes]]-regionen. Da de blev tvunget vestover, måtte de lære, at indfange, tæmme og ride de vilde heste, som oprindeligt var indført af europæerne. De blev frygtede krigere, og fordrev selv adskillige andre stammer. Apachefolkets taktik var godt tilpasset til kamp i et miljø, som primært bestod af ørkner og dale.

I 1750’erne begyndte [[prærieindianere]] at slå sig ned i [[Texas]], og. samtidigSamtidig begyndte konfrontationerne mellem dem og de europæiske kolonister, der dukkede op samtidigt. Efter 1830 emigrerede angloamerikanske til Texas i stort tal, og indtil 1870’erne opstod der en lang række væbnede konflikter, især mellem texanerne og [[comanche]]folket. Det første betydningsfulde slag var [[Fort Parker massakren|Fort Parker-massakren]] i 1836, hvor en hær af comanche-, kiowa-, witchita- og delawarekrigere angreb bosættelsen Fort Parker. Antallet af dræbte europæere var relativt lavt i sammenligning med andre overfald, men tilfangetagelsen af [[Cynthia Ann Parker]] førte til ramaskrig i Texas’ angloamerikanske befolkning.

Da [[Republikken Texas]] havde løsrevet sig, og truslen fra [[Mexico]] var blevet mindre, påbegyndte Texas nye regering under [[Sam Houston]] en politik, hvor comanche- og [[kiowa]]folket aktivt blev konfronteret. Houston løste en konflikt med cherokeefolket med fredelige midler,<ref>{{cite web| last=Krenek | first=Thomas H.| title=Sam Houston | work=Handbook of Texas Online| publisher=Texas State Historical Association| url=http://www.tshaonline.org/handbook/online/articles/fho73 | accessdate=2007-11-11}} </ref> mens den næste præsident [[Mirabeau B. Lamar]] tog andre midler i brug. Under Lamar, lykkedes det Texas’ regering at fordrive cherokeefolket mod vest. Da man forsøgte samme politik overforover for comanche og kiowa kom det til flere voldelige sammenstød. Udgifter til [[Texas-indianerkrigene|indianerkrigene i Texas]] kom i løbet af Lamars 4-årigefireårige administration til at overstige republikkens samlede indtægter, og han blev afløst af Sam Houston, der genoptog hans egen tidligere diplomatiske politik. Texas indgik derpå flere traktater, bl.a.blandt andre med comanchefolket.

Efter at Texas tilsluttede sig USA i 1846, blev de militære operationer mod indianerne overladt til den føderale regerings ansvar. Mellem 1856 og 1858 medførte fornyet ekspansion i comancheterritoriet en række blodige kampe. I 1858 trængte amerikanske tropper ind i de centrale dele af [[Comancheria]] (folkets hjemland), dethvilket signalerede begyndelsen til enden på comanche som et levedygtigt folk. Kampene fortsatte ind i 1860’erne;. iI 1860 blev Cynthia Ann Parker fundet i en plyndret landsby. Hun vendte tilbage til sin oprindelige familie, men måtte efterlade sine børn, heriblandt [[Quanah Parker]]. Han fungerede selv som militær comancheleder, indtil han i 1875 måtte overgive sig til de føderale myndighedmyndigheder og flytte til et reservat i det sydvestlige [[Oklahoma]].

Konflikten mellem [[prærieindianere]] og de europæiske bosættere fortsatte også under [[Amerikanske borgerkrig|borgerkrigen]]. Et af de mest berygtede overfald fandt sted i [[1864]] – [[Sand Creek-massakren]], dahvor en lokalt sammensat milits angreb en landsby, beboet af [[Cheyenne (indfødte amerikanere)|cheyenne]] og [[arapaho]] i det sydøstlige [[Colorado]],. Her blev omkring 150 kvinder, mænd og børn blev lemlæstet eller dræbt. Indianerne ved Sand Creek havde fået en forsikring fra den amerikansle regering, om, at de fredeligt kunne bo i området, men anti-indianske følelser blandt de europæiske bosættere var stærke. En regeringsundersøgelse af begivenheden medførte et kortvarigt krav i offentligheden om stop for massakrer på indianere.

[[Fil:Tatanka Lyotake.jpg|thumb|right|240px|Indianerlederen Sitting Bull.]]

Den sidste alvorlige siouxkrig ([[Black Hills krigen]]) brød ud i 1876, da guldrushet i Dakota ramte [[Black Hills]]. Den amerikanske hær holdt ikke guldgravere bortborte fra [[Lakota]]stammens (som tilhørte siouxfolket) jagtmarker. I stedet for blev det beordret, at der blev sat ind overforover for grupper af siouxer, som bedrev jagt i bjergene, i henhold til deres rettigheder fra traktater. Hæren gik ihærdigt til værks. Efter flere uafklarede sammenstød, fandt general [[George Custer]] i 1876 lakotaernes hovedlejr deres allierede ved [[Slaget ved Little Bighorn|Little Bighorn]]. Custer og hans mænd, som var blevet separeret fra hovedstyrken, blev alle dræbt af de langt numerisk langt overlegne indianere, ledet af [[Sitting Bull]].

Længe før dette var levegrundlaget for indianernes samfund på [[Prærien]] blevet ødelagt af nedslagtingen af [[amerikansk bison|bisonerne]];. iI 1870’erne var den næsten totalt udryddet pga.som følge af hensynsløs jagt. Folkeslag som apacherne, der hidtil havde været fuldkomment afhængige af bisonerne, begyndte i stedet at plyndre de europæiske landsbyer; de. angrebAngrebene fortsatte frem til 1885, da den sidste betydende militære indianerleder, [[Geronimo]], overgav sig.

Et [[åndedans]]-ritual i det nordlige lakotareservat ved [[Massakren ved Wounded Knee|Wounded Knee]], [[South Dakota]], i [[1890]], førte til, at hæren forsøgte at afvæbne lakotaene. Under det forsøg opstod der en skudveksling, og soldaterne, der var bevæbnet med dødelig og kraftig ammunition, dræbte omkring 300 indianere – størsteparten af dem ubevæbnede mænd, kvinder og barnbørn. De omkring 25 soldater, som mistede livet, blev ramt af "friendly fire".

Konflikterne i dette geografisk vidtstrakte område varede fra 1846 til 1895. De involverede alle stammer i regionen, der ikke tilhørte [[pueblo]]folket. Indbyrdes kampe mellem indianerstammer og med spanske kolonister havde præget området længe før 1840’erne, og mange af konflikterne med USA’s regering var udløbere af ældre stridigheder. [[Navajo-krigene|Navajo]]- og [[Apachekrigene]] er blandt de mest velkendte fra dette område, men var langt fra de eneste.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}} Den sidste betydende militære operationeroperation var tilfangetagelsen af [[Geronimo]] sammen med sit følge på 24 krigere, kvinder og børn i 1886,. derOperationen involverede ca.omkring 5.000 soldater i marken..

* [[1823]] – [[Arikarakrigen]].

* [[1848]]–-[[1855|55]] – [[Cayusekrigen]].

* [[1855]]–-[[1858|58]] – [[Yakimakrigen]].

* [[1862]] – [[Siouxoprøret]]: Træfninger i det sydvestlige hjørne af [[Minnesota]] resulterede i hundredvis af døde. I den største massehenrettelsen i amerikansk historie blev 38 [[lakota|dakotakrigere]], som havde været involveret, hængt. Omkring 16001.600 andre blev sendt til et reservat i vore dages [[South Dakota]].

* [[1863]] – [[Lamalchakrigen]], British Columbia.

* [[1864]] – [[Chilcotinkrigen]], British Columbia.

* 1864–1864-[[1865|65]] – [[Coloradokrigen]]: Sammenstød, hovedsageligt på [[Colorado Eastern Plains]], mellem den amerikanske hær og en alliance, bestående af [[Cheyenne (indfødte amerikanere)|cheyenne]]- og [[arapaho]]krigere.

** 1864 – [[Sand Creek-massakren]]: Mere end 450 cheyenne og arapahoe, som havde overgtvetovergivet sig, bliver dræbt.

* [[1866]]–-[[1868|68]] – [[Red Clouds krig]]: Lakotahøvdingen [[Red Cloud|Makhpyia luta]] (Red Cloud) gennemfører de mest vellykkede angreb mod den amerikanske hær i løbet af indianerkrigene. Gennem [[Fort Laramie-aftalen (1868)]] gav USA lakotaene et stort reservat uden militærtilstedeværelsemilitær tilstedeværelse eller overvågning, uden europæiske bosættelser og reserverede bebyggelsesrettigheder. Reservatet omfattede hele [[Black Hills]].

* [[1867]]–-[[1875|75]] – [[Comanche-kampagnen]]: Generalmajor [[Philip Sheridan]], kommandant i Missouri, iværksætter en vinterkampagne (1868–69) for at fjerne de indianerstammer, der har bosat sig i grænseområderne mellem Colorado, Kansas, New Mexico og Texas.

** [[1868]] – [[Slaget ved Beecher Island]]: ”Hundesoldater” fra de nordlige cheyennene, apapahoer og brulé- and oglala-sioux, alle under ledelse af høvding Roman Nose, kæmper mod [[spejder (militær)|spejdere]] af [[U.S. 9th Cavalry Regiment|U.S. 9^th Cavalry Regiment]] i et slag, somder strakte sig over ni dage.

** 1868 – [[Slaget ved Washita River]]: [[George Armstrong Custer]]s [[7th U.S. Cavalry|7^th U.S. Cavalry]] angriber [[Black Kettle]]s cheyennelandsby ved [[Washita River]] (nær mod. [[Cheyenne]]). 250 mænd, kvinder og børn blev dræbt.

** [[1869]] – [[Slaget ved Summit Springs]]: [[3d Armored Cavalry Regiment|3^d Armored Cavalry Regiment]] knuser krigere fra cheyenne og sioux.

** [[1874]] – [[Slaget ved Palo Duro Canyon]]: Cheyenne-, comanche- og kiowa-krigere støder sammen med elementer af [[U.S. 4th Cavalry Regiment|U.S. 4^th Cavalry Regiment]].

* [[1872]]–-[[1873|73]] – [[Modockrigen]] eller modockampagnen: 53 [[modoc]]krigere under [[Captain Jack]] modstår angreb fra 1.000 amerikanske soldater i syv måneder. Generalmajor [[Edward Canby]] blev dræbt under en fredskonference,. ogHan blevvar den eneste amerikanske general, som faldt i løbet af indianerkrigene.

* Apachekampagnerne eller [[apachekrigene]] ([[1873]] og [[1885]]–-[[1886|86]]) og [[navajokrigene]] ([[1861]]–-[[1886|86]]): Efter at [[Kit Carson|oberst Christopher ”Kit” Carson]] havde dræbt og fordrevet mange apacher til reservater i 1862, fortsatte træfninger mellem USA og apacherne frem til 1886, dahvor [[Geronimo]] overgav sig.

* [[1874]]–-[[1875|75]] – [[Red Riverkrigen]]: Comanche kæmper mod amerikanske styrker under [[William Sherman]] og generalløjtnant [[Phillip Sheridan]]s kommando.

* [[1876]]–-[[1877|77]] – [[Black Hills krigen]] eller Little Big Horn-kampagnen: Lakotaer under [[Sitting Bull]] og [[Crazy Horse]] kæmper mod USA efter gentagne brud på [[Fort Laramie-aftalen (1868)]].

** 1876 – [[Slaget ved Rosebud]]: Lakotaer under Tasunka witko støder sammen med en amerikansk hærkolonne, som er på vej for at forstærke Custers 7th7^th Cavalry.

** 1876 – [[Slaget ved Little Bighorn]]: [[Sioux]] og [[cheyenne]]krigere under Sitting Bull og Crazy Horse besejrer 7th7^th Cavalry under [[George Armstrong Custer]].

* [[1877]] – Nez Perce-kampagnen eller [[Nez Percekrigen]]: [[Nez Perce]] under [[høvding Joseph]] må trække sig tilbage under angreb fra [[1st U.S. Cavalry|1^st U.S. Cavalry]], gennem [[Idaho]], [[Yellowstone Park]] og [[Montana]], efter at en gruppe Nez Percekrigere gavdehavde angrebet og dræbt en gruppe angloamerikanske bosættere i begyndelse af 1877.

* [[1878]] – Bannock-kampagnen eller [[Bannock-krigen]]: deleDele af [[21st U.S. Infantry|21^st U.S. Infantry]], [[4th U.S. Artillery|4^th U.S. Artillery]] og [[1st U.S. Cavalry|1^st U.S. Cavalry]] konfronterede indianerne i det sydlige Idaho, heriblandt [[bannock]] og [[piute]], da stammerne havde truet med oprør i 1878, delvis på grund af misfornøjelse over, at de måtte afgive land.

* 1878–1878-[[1879|79]] – Cheyenne-kampagnen eller [[cheyennekrigen]]: En konflikt mellem USA’s vænnede styrker og en lille gruppe [[cheyenne]]familier.

* September 1879–november1879 til november [[1880]] – Ute-kampanjerkampagner eller [[Utekrigen]]: [[29. september]] 1879 blev ca.cirka 200 mænd fra [[4th U.S. Infantry|4^th U.S. Infantry]] og [[5th U.S. Cavalry|5^th U.S. Cavalry]] angrebet og belejret i Red Canyon af 300–400300-400 [[ute]]krigere. Gruppen blev reddet af [[5th U.S. Cavalry|5th5^th]] og [[9th U.S. Cavalry|9^th U.S. Cavalry]] i begyndelsen af oktober, men ikke før de havde lidt betydelige tab af liv. Utefolket blev pacificeret i november 1880.

[[Fil:Buffalo soldiers1.jpg|thumb|175px|[[Buffalo Soldier]] fra 25th25^th Infantry Regiment, 1890.]]

* November [[1890]]–januar til januar [[1891]] – [[Pine Ridge-kampagnen]]: Den sidste betydelige konflikten som, [[sioux]]folket var involveret i. Sammenstødet omfattede næsten halvdelen af infanteriet og kavaleriet i den regulære hær;. kampagnenKampagnen førte til, at de overlevende krigere nedlagde våbnene og trak sig tilbage til deres reservater i januar 1891.

** [[29. december]] 1890 – [[Massakren ved Wounded Knee]]: [[Sitting Bull]]s halvbror, [[Big Foot]], og omkring 300 siouxer blev dræbt af [[U.S. 7th Cavalry Regiment|U.S. 7^th Cavalry Regiment]]. Denne hændelsen udgjorde den sidste erobring af indiansk territorium, og regnes derfor ofte som afslutningen på indianerkrigene. Der blev uddelt 20 Medal of Honor til de amerikanske soldater.

* Efter slaget ved Sugar Point 5. oktober 1898, nær [[Leech Lake]] ([[Minnesota]]), blev [[Medal of Honor]] uddelt for sidste gang for tjeneste i indianerkrigene til menig Oscar Burkard fra [[3rd United States Infantry Regiment (TOG)|3rd3^rd U.S. Infantry Regiment]].

* 1918—blevDen 8. januar 1918 blev [[U.S. 10th Cavalry Regiment|U.S. 10^th Cavalry Regiment]] involveret i en ildkamp med [[Yaqui]]krigere vest for [[Nogales (Arizona)|Nogales, Arizona]] 8. januar. DeSoldaterne var blevet standset, mens de var på vej til at hjælpe stammefrænder i en længerevarende konflikt med Mexico.<ref>{{cite web | url = http://www.hood.army.mil/4id_1-10cavalrysquadron/sqdrnhist.htm | title = 10th Cavalry Squadron History | publisher = US Army}} </ref>

I amerikanske historie bøger,historiebøger er indianerkrigene traditionelt blevet behandlet som en mindre betydelig del af USA’ militære historie. Først i løbet af de sidste årtier af 20. århundrede1900-tallet begyndte et stigende antal historikere, at anskue konflikterne fra indianernes synsvinkel i deres redegørelser af emnet. Samtidigt blev der lagt større vægt på konfliktens indflydelse på de oprindelige folks samfund og kultur. [[Dee Brown]]s roman ''[[Bury My Heart at Wounded Knee]]'' fra 1970 var en af de første bøger, der gav et større publikum indblik i denne historie. I akademiske kredse fik [[Francis Jennings]]' ''The Invasion of America: Indians, Colonialism, and the Cant of Conquest'' (New York: Norton, 1975) stor indflydelse,. ogBogen førte til et skred væk fra den traditionelle opfattelse af relationerne mellem indianere og europæere. Et nyere værk, der har fået stor indflydelse, er Jerome A. Greene's ''Indian War Veterans: Memories of Army Life and Campaigns in the West, 1864–18981864-1898'' (New York, 2007).

I sin bog, ''American Holocaust'', femfører [[David Stannard]] det synspunkt, at ødelæggelse af Amerikas oprindelige folkeslag gennem en række folkemords-kampagner, var verdenshistoriens mest opfattende tilfælde af [[folkedrab]].<ref name=DS-Review>Staff. [http://www.oup.com/us/catalog/general/subject/HistoryAmerican/NativeAmerican/?view=usa&ci=0195085574 Anmeldelse] af ''American Holocaust: The Conquest of the New World'' (af David Stannard), Oxford University Press</ref><ref>David Stannard (1992). ''American Holocaust: The Conquest of the New World'', Oxford University Press, ISBN 0-19-508557-4. "During the course of four centuries — from the 1490s to the 1890s — Europeans and white Americans engaged in an unbroken string of genocide campaigns against the native peoples of the Americas." ([http://www.thirdworldtraveler.com/History/Pestilence_AH.html p.147]). "[It] was, far and away, the most massive act of genocide in the history of the world."([http://www.thirdworldtraveler.com/History/Prologue_AH.html Prologue])</ref>.

Den europæiske ekspansion i Nordamerikas betydning for den oprindelige befolkning er stadig genstand for en debat;, hvor Stannards synspunkt både finder støtte.<ref>Sharon Johnston, ''The Genocide of Native Americans: A Sociological View'', 1996.</ref><ref name = "Legters">Lyman Legters, ''The American Genocide'', Policy Studies Journal, vol. 16, no. 4, summer 1988</ref> og modstand.<ref>Stafford Poole, quoted in Royal, Robert ''1492 and All That: Political Manipulations of History''. Washington, D.C.: Ethics and Public Policy Center, 1992. p. 63.</ref>

* Utley, Robert M., and Wilcomb E. Washburn. 'Indian Wars''. Boston: Houghton Mifflin, 1977, revised 1987. ISBN 0-8281-0202-3.''