Forskel mellem versioner af "Ludvig 2. af Bayern"

41 bytes fjernet ,  for 1 år siden
m
ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer
m (Smårettelser)
m (ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer)
}}
 
'''Ludwig 2. af Bayern''' ([[25. august]] [[1845]] i [[München]] – [[13. juni]] [[1886]] i Würmsee, nu [[Starnberger See]] ved [[Schloss Berg (Bayern)|Schloss Berg]]) stammede fra huset [[Wittelsbach]] og var fra [[10. marts]] [[1864]] til sin død konge af [[Kongeriget Bayern|Bayern]]. Efter sin umyndiggørelse den 10. juni 1886 overtog hans farbror [[Luitpold, prinsregent af Bayern|Luitpold]] regeringens førelse som prinsregent. Ludwig 2. er gået over i Bayerns historie som lidenskabelig slotsbygger af fx eventyrslottet [[Neuschwanstein]].
 
== Levned ==
Ludwig 2. blev født den 25. august 1845 i München som ældste søn af [[kronprins]] [[Maximilian 2. af Bayern|Maximilian]] og kronprinsesse [[Marie Friederike Franziska Hedwig af Preußen|Marie Friederike]]. Han blev døbt Otto Friedrich Wilhelm Ludwig, men blev kaldt Ludwig efter pres fra hans bedstefar Ludwig og også var født den 25. august (1786).
 
Tre år senere i [[1848]] blev Ludwigs bror [[Otto 1. af Bayern|Otto]] født. Deres barndom og ungdom tilbragte de fortrinsvis på [[Schloss Hohenschwangau]] blandt deres opdragere.
 
Efter at hans bedstefar kong [[Ludwig 1. af Bayern]] abdicerede i 1848, blev hans far [[Maximilian 2. af Bayern|Maximilian]] konge og Ludwig blev kronprins. I 1861 oplevede Ludwig for første gang [[Richard Wagner]]s operaer ''[[Tannhäuser]]'' og ''[[Lohengrin]]''. Her opstod hans forkærlighed for Wagners operaer med deres sagn og eventyr.
 
=== Tronbestigelse ===
Ludwigs far Maximilian døde den [[10. marts]] [[1864]], og Ludwig blev samme dag i en alder af 18 år udråbt til konge af Bayern ("Ludwig, von Gottes Gnaden König von Bayern, Pfalzgraf bey Rhein, Herzog von Bayern, Franken und in Schwaben"). Den [[11. marts]] kl. 10 aflagde han ed på den bayerske forfatning. Ved mindehøjtideligheden over den døde konge den [[14. marts]] optrådte den 1,93 meter høje nye konge offentligt.
 
Han engagerede han sig hurtigt i kulturfremme, især komponisten Richard Wagner, som han første gang mødte den [[4. maj]] [[1864]]. Mellem 1864 og 1865 skænkede han Wagner 170.000 gylden. Han finansierede dermed musikdramaet ''[[Nibelungens Ring]]''. I december 1865 måtte Ludwig 2. imidlertid bøje sig for modstanden fra statsregeringen, borgerne i München og sin egen familie og opfordre den upopulære Wagner til at forlade Bayern. Det nære venskab mellem de to fortsatte dog indtil videre. Wagneroperaerne ''[[Tristan og Isolde]]'' ([[10. juni]] [[1865]]), ''[[Mestersangerne i Nürnberg]]'' ([[21. juni]] [[1868]]), ''[[Rhinguldet]]'' ([[22. september]] [[1869]]) og ''[[Valkyrien]]'' ([[26. juni]] [[1870]]) fik urpremiere på [[Nationaltheater München]]. Fra 1872 lod han hele Wagner-operaer opføre for sig alene. Han finansierede også Wagners festspilhus i Bayreuth og støttede den af [[Marie von Schleinitz]] grundlagte [[Bayreuther Patronatsverein]].
 
=== Krig mod Preussen ===
=== Forlovelse med Sophie i Bayern ===
[[Fil:Herzogin Sophie Charlotte, Braut Ludwig II.jpg|thumb|Hertuginde Sophie Charlotte]]
Ludwig blev aldrig gift, men forlovede sig spontant den [[22. januar]] 1867 med den et år yngre [[Sophie i Bayern]], kejserinde [[Elisabeth af Østrig-Ungarn]]s yngre søster, en datter af hertug [[Max Joseph i Bayern|Max i Bayern]]. De to kendte hinanden siden barndom og ungdom og mødtes igen på et hofbal den [[21. januar]].
 
Den kommende brudgom kaldte altid sin forlovede for Elsa. Karakteristisk nok følte han sig ikke som den elskende [[Lohengrin]], for brevene til sin brud underskrev han med Heinrich. Et bevis for at det drejede sig om en kærlighed helt efter kongens smag: "sværmerisk, verdensfjern, uden den af Ludwig forhadte sanselighed".<ref>Hamann 1982, S. 416.</ref>
 
Bryllupsforberedelserne ved hoffet blev gennemført med stor iver. [[Pave Pius 9.]] tildelte den dispensation, som var nødvendig på grund af brudeparrets nære familiemæssige forbindelse. Allerede den [[14. marts]] [[1867]] fik kongen forelagt bryllupsceremonien. Imidlertid udskød Ludwig brylluppet gentagne gange fra 25. august til 12. Oktober og til sidst til 12. november 1867. Kongen distancerede sig stadig mere, selv om der allerede florerede billeder hvorpå Sophie blev omtalt som dronning, og bryllupskareten, som havde kostet millioner af gylden, var færdig. Til sidst hævede han forlovelsen den [[7. oktober]] [[1867]] . Ikke kun Sophies forældre var vrede over denne afgørelse, det samme var familien og højadelen. Elisabeth af Østrig-Ungarn skrev til sin mor i Possenhofen:
 
{{Citat|Hvor forarget kejseren og jeg er over kongen, kan du forestille dig. Ord kan ikke beskrive en sådan handling. Jeg forstår blot ikke hvordan han igen kan lade sig se i München, efter alt hvad der er sket. Jeg er blot glad for, at Sophie tager det på den måde, lykkelig var hun ved Gud aldrig blevet med en sådan mand.<ref>Hamann 1982, S. 517.</ref>}}
=== De sidste år ===
[[Fil:Ludwig II of Bavaria - Project Gutenberg eText 16431.jpg|thumb|Ludwig 2. i de senere år]]
I sine sidste år trak kongen sig i stigende grad tilbage fra offentligheden. Han slog sig ned på Neuschwanstein, drak store mængder champagne og cognac og hans store krop blev stadig mere oppustet, og hans engang så kønne ansigt blev mere og mere præget af alkohol. Hans tjenerskab behandlede han ydmygende (således måtte hans ministre holde møder og aflægge rapport stående).
 
Selv sin nærmeste ven, Wiener Burgskuespilleren [[Josef Kainz]], angreb han fysisk under et raserianfald, så denne herefter holdt sig borte fra ham. Der gik rygter om Ludwig. Således skete det, at han pludselig ville have "normale" mennesker omkring sig. Så gav han ordre til at invitere folk til f.eks. en skovkro, hvor han så kunne blande sig med de lokale iført læderbukser og lodenjakke. I sådanne tilfælde var det muligt, at ekscentrikeren pludselig skiftede mening og gav ordre til at jage alle ud, og selv hjalp til med slag.<ref>Sigrid-Maria Größing: ''Sisi und ihre Familie'', Ueberreuterverlag</ref>
 
=== Umyndiggørelse ===
På initiativ fra regeringen erklærede lægerne [[Bernhard von Gudden]], [[Friedrich Wilhelm Hagen junior|Friedrich Wilhelm Hagen]], [[Hubert von Grashey]] og Max Hubrich Ludwig 2. for uhelbredelig sindssyg [[8. juni]] [[1886]]. Deres vurdering var baseret på vidneudsagn og uden personlig undersøgelse af patienten. På baggrund af de af Ludwig foretagne embedshandlinger, senest indretningen af en nyt områdekontor i [[Ludwigshafen]] (Direktiv af 3. Juni 1886, underskrevet af ham i Hohenschwangau), kan han imidlertid ikke entydigt erklæres utilregnelig.
 
Den [[9. juni]] 1886 blev Ludwig umyndiggjort af regeringen. Natten til den 10. juni ankom en kommission til Neuschwanstein, som blev fængslet og sendt tilbage til München med uforrettet sag. Ludwigs onkel [[Luitpold, prinsregent af Bayern|Luitpold]] overtog regeringsansvaret den 10. juni som prinsregent, senere også på vegne af Ludwigs bror [[Otto 1. af Bayern|Otto]].
 
Kong Ludwig 2. forsøgte at udsende et opråb til det bayerske folk: ''Prins Luitpold har til hensigt uden mit samtykke at gøre sig til regent af mit rige, og mit hidtidige ministerium har ved hjælp af usande udsagn om min sundhedstilstand ført mit elskede folk bag lyset og forberedt højforræderiske handlinger. [...] Jeg opfordrer alle tro bayere til at flokkes om mine tro tilhængere og hjælpe med til at forpurre det planlagte forræderi mod konge og fædreland.'' (Bamberger Zeitung den 11. juni kort før beslaglæggelsen). Bismarcks råd om straks at vise sig for folket i München fulgte Ludwig ikke. Han forholdt sig trods mange tilbud om hjælp næsten fuldstændig passivt.
=== Königshaus am Schachen ===
 
[[Fil:KönigshausSchachen.jpg||thumb|[[Königshaus am Schachen]], Wettersteingebirge]]
På Schachen i [[Wettersteingebirge]] lod Ludwig fra 1869 til 1872 opføre et alpint træhus – [[Königshaus am Schachen]]. Fra midten af 1870'erne tilbragte Ludwig sine fødselsdage i bjergenes ensomhed. Den ikke særlig velholdte bygning rummede på 1. sal et ''tyrkisk værelse'' i orientalt stil.
 
=== Linderhof Slot ===
 
[[Fil:Linderhof-1.jpg|thumb|[[Linderhof Slot]]]]
Fra [[1874]] til [[1878]] byggedes [[Linderhof Slot]] i stedet for den kongebolig, som Ludwigs far Max 2. havde bygget. Linderhof Slot er det mindste af de tre slotte Ludwig 2. lod bygge, men også det eneste som blev bygget færdigt og beboet af ham i længere tid.
 
=== Herrenchiemsee Slot ===
 
[[Fil:SchlossHerrenchiemsee.jpg|thumb|[[Herrenchiemsee]], havesiden]]
Den [[26. september]] [[1873]] købte Ludwig [[Herrenchiemsee|Herreninsel]] i [[Chiemsee]], hvor der efter Ludwigs planer skulle opstå et nyt [[Versailles]]-slot.
 
=== Yderligere planer ===
I [[1883]] købte Ludwig ruinen af [[Burg Falkenstein]], som ligger i 1.277 meters højde i nærheden af Neuschwanstein og [[Hohenschwangau]]. [[Teatermaler]]en [[Christian Jank]] havde tegnet et udkast til ham af en gotisk borg med talrige tårne og spir. Arkitekten [[Max Schultze (arkitekt)|Max Schultze]] udformede i [[1884]] et udkast, som et halvt år inden Ludwigs død blev revideret af [[Julius Hofmann]]. Udover at der blev bygget en vej og ført en vandledning til ruinen, blev planerne ikke til noget.
 
I det sidste år inden sin død gav Ludwig sin arkitekt Julius Hofmann en yderligere opgave i form af et kinesisk sommerslot. Det skulle formentlig opføres ved [[Plansee (Tirol)|Plansee]] i [[Tirol]], og var modelleret over vinterpaladset i [[Beijing]]. Projektet kom ikke længere end til de første skitser, som blev forelagt kongen i januar [[1886]] samt en detaljeret planlægning, som blev lavet i april 1886.
 
Ludwigs byggeprojekter, som han selv finansierede, forårsagede betydelige underskud i hans private kasse. Han var tildelt en årlig apanage på 4,2 mio. gylden. I [[1884]] havde han en gæld på 7,5 mio. gylden, som måtte dækkes ved låntagning. Kongen endte med at være et år bagefter med sine betalinger, og i [[1887]] ville der have manglet yderligere tre års indtægter (15 mio. gylden) til videreudbygningen af hans slotter. Efter hans død betalte huset [[Wittelsbach]] af på kong Ludwigs gæld som følge af byggevirksomheden frem til [[1902]], hvor gælden var betalt.
== Historisk betydning ==
[[Fil:King Ludwig II Crypt - Michaelskirche - Munich.JPG|thumb|Ludwig 2.s sarkofag]]
Ludwig 2. var en monark, som stræbte efter et mystisk præget idealbillede af et kristeligt kongedømme og som lod sig forføre af gamle sagn. I hans regeringstid tog han stort set ingen politiske initiativer. Hans indsats lå på det kulturelle område. Således fik han ved sin støtte til [[Richard Wagner]] og opførelsen af festspilhuset i [[Bayreuth]] en betydelig indflydelse på musikhistorien. Privat lod han kongeslottene [[Herrenchiemsee]], [[Neuschwanstein]] og [[Linderhof]] opføre, selv om de ikke umiddelbart var til nytte for den bayerske stat. Efter hans død blev de snart tilgængelige for offentligheden og er i dag populære turistmål. Han støttede også nye teknologier indenfor byggeriet. Således blev der anvendt stålprofiler ved hans slotsbyggerier og der blev installeret elektrisk lys, centralvarme fordelt fra hovedkøkken samt kold vandforsyning i slottet.
 
Han stillede midler til rådighed for forsøg med flyvning. Hvilket var en af begrundelserne for umyndiggørelse. Pardoks - ca. 10 år efter lettede den første motoriserede flyvemaskine.
 
Omkring Ludwig 2. skabtes allerede mens hans levede, og endnu mere efter hans død, et stort net af rygter og spekulationer, som har tilknytning til mange aspekter af hans tilværelse.
 
== Placering i offentligheden ==
Kong Ludwig 2. anses for mange bayere for at være "Kini" ([[bayersk]] for "kongen") simpelthen, og betragtes som indbegrebet af "de gode gamle dage". Talrige viser handler om hans liv og hans død. Der findes fortsat aktive Ludwig 2. foreninger i hele Bayern (inkl. Franken og Schwaben), som er sammensluttet i [[Verband der Königstreuen]] i Bayern.
 
[[Fil:LudwigII-Piloty.jpg|left|thumb|Populær Ludwig-figur i skikkelse af [[Carl Theodor von Piloty]]]]
Ludwig 2.s levned har flere gange været skildret i film. I [[1955]] instruerede [[Helmut Käutner]] filmen ''[[Ludwig II. – Glanz und Elend eines Königs]]'' med [[O. W. Fischer]] som kongen af Bayern. International opmærksomhed fik filmen ''Ludwig II'' af [[Luchino Visconti]] med [[Helmut Berger]] i titelrollen fra [[1972]]. Samme år udsendtes ''Ludwig – Requiem für einen jungfräulichen König'' af [[Hans-Jürgen Syberberg]] med [[Harry Baer]] som Ludwig 2. og filmen ''Theodor Hierneis oder Wie man ehem. Hofkoch wird'', hvori livet ved kongens hof beskrives.
 
I [[2000]] blev en ny teaterbygning og en musical opkaldt efter ham: ''Ludwig II. – Sehnsucht nach dem Paradies'' af [[Franz Hummel]] blev frem til [[31. december]] [[2003]] opført ca. 1.500 gange i det hertil opførte Füssener Musical Theater Neuschwanstein, og stykket blev set af 1,5 mio.. Den [[11. marts]] [[2005]] uropførtes i festspilhus Neuschwanstein en ny musical ''Ludwig²'' om kong Ludwig 2. af Bayern iscenesat af et internationalt team – men forestillingen gik snart fallit.
 
En japansk [[Manga]] af den kendte tegner [[You Higuri]] handler om Ludwigs liv i en trebindsudgave, som bl.a. foreligger på tysk.
 
** Dagbogen indeholder følgende dokumenter
** 1. Dagbog (Dec. 1869–Dec. 1885);
** 2. Dagbog (1886);
** Bemærkninger;
** Brevveksling over kongens finansielle situation;
** Lægeerklæring vedrørende hans majestæt kong Ludwig 2.s sjælelige tilstand (München, den 8. juni 1886, underskrevet af følgende personer: [[Bernhard von Gudden|von Gudden]], k. Obermedizinalrath; Dr. [[Friedrich Wilhelm Hagen junior|Hagen]], k. Hofrath; Dr. [[Hubert Grashey|Grashey]], k. Universitätsprofessor; Dr. [[Max Hubrich|Hubrich]], k. Direktor);
** Resultatet af opduktionen af kongens lig af Obermedizinalrat Dr. [[Josef Ritter von Kerschensteiner|Kerschensteiner]] (München, den 20. juni 1886).
 
== Kilder ==
* Christof Botzenhart: ''Die Regierungstätigkeit König Ludwig II. von Bayern – „ein Schattenkönig ohne Macht will ich nicht sein“'', Verlag C.H. Beck, München 2004, ISBN 3-406-10737-0
* Julius Desing: ''Wahnsinn oder Verrat – war König Ludwig II. von Bayern geisteskrank?'', Verlag Kienberger, Lechbruck 1996
* Nikolaus Dominik: ''Der Märchenkönig – ein Sittenstrolch? Königstreue sind empört über die jüngste Ehrverletzung von Ludwig II. In neuem Buch wird über angeblichen Missbrauch berichtet'', in: ''Augsburger Allgemeine'', 21. November 2008, Nr. 271, S. 3
* Hubert Glaser: ''Ludwig II. und Ludwig III. – Kontraste und Kontinuitäten'', in: ''Zeitschrift für bayerische Landesgeschichte'' 59 (1996), S. 1–14.
* Dirk Heißerer: ''Ludwig II.'', Rowohlt Verlag, Reinbek 2003, ISBN 3-499-50647-5
* Hans F. Nöhbauer: ''Auf den Spuren Ludwigs II.'', Prestel Verlag, München 1986, ISBN 3-7913-1470-X
* Alexander Rauch: ''König Ludwig II. – „Ein ewig Räthsel bleiben will Ich Mir…“'', Reihe „Gebaute Geschichte“ Band IV, München 1997.
* Klaus Reichold: ''König Ludwig II. von Bayern – zwischen Mythos und Wirklichkeit, Märchen und Alptraum. Stationen eines schlaflosen Lebens'', München, Süddeutscher Verlag, München 1996
* Arndt Richter: ''Die Geisteskrankheit der bayerischen Könige Ludwig II. und Otto. Eine interdisziplinäre Studie mittels Genealogie, Genetik und Statistik'', Degener & Co., Neustadt an der Aisch 1997, ISBN 3-7686-5111-8
 
* [http://www.aerztezeitung.de/medizin/krankheiten/?sid=315841"Bayerns König Ludwig II. war nicht geisteskrank"], Ärzte Zeitung vom 28. Juni 2004
* [https://portal.d-nb.de/opac.htm?query=Woe%3D118574892&method=simpleSearch Litteratur af og om Ludwig 2. af Bayern] i kataloget for Deutschen Nationalbibliothek
* {{BBKL|l/ludwig_ii_v_b}}
* Bayerische Landesausstellung 2011 [http://www.hdbg.de/ludwig/ "Götterdämmerung. König Ludwig II. und seine Zeit"] (Schloss Herrenchiemsee)
 
{{autoritetsdata}}
{{FD|1845|1886|LudwigLudvig 2. af Bayern}}
 
[[Kategori:Bayerns historie]]
[[Kategori:Kongelige fra Tyskland]]
549.387

redigeringer