Versionen fra 2. dec. 2017, 00:50 redigér Dawikibot (diskussion \| bidrag) Botter 59.602 edits m Datomærker Artikler uden kilder-skabeloner ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. mar. 2018, 10:36 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.693 edits omskrevet, udvidet, kildebelagt, fjernet problemskabeloner Gå til næste forskel →
Linje 1: [[File:Sughrat.jpg\|thumb\|Illustration af diskussion med [[~~Socrates~~Sokrates]], omkring 13. århundrede]]▼ ~~{{ingen kilder\|dato=december 2017}}~~ '''Islams guldalder''' er en periode i [[islams historie]], hvor den økonomiske udvikling, [[videnskab]]en og [[kulturliv]]et blomstrede. [[Baghdad]] blev i denne periode et af verdenshistoriens store kulturcentre på linje med [[Athen]] på [[Platon]]s og [[Aristoteles]]' tid og [[Alexandria]] i [[senantikken]]. Traditionelt dateres guldalderens begyndelse til abbaside-[[kalif]]fen [[Harun al-Rashid]]s regeringstid 786-809, og dens afslutning til [[abbaside-kalifatet]]s sammenbrud ved mongolernes invasion og erobring af Baghdad i 1258.<ref>Vartan Gregorian, "Islam: A Mosaic, Not a Monolith", Brookings Institution Press, 2003, s. 26–38 {{ISBN\|0-8157-3283-X}}</ref><ref name="Tahir Abbas">{{cite book\|title=Islamic Radicalism and Multicultural Politics \|url={{Google books \|plainurl=yes \|id=JdC90uc8PfQC \|page=9 }} \|accessdate=4. marts 2018\|publisher=Taylor & Francis\|isbn=978-1-136-95960-8\|page=9\|date=2011-03-01}}</ref> Nogle historiker mener, at guldalderen fortsatte indtil 1500-tallet.<ref>{{cite encyclopedia \|last=Hassan \|first=Ahmad Y \|title=Factors Behind the Decline of Islamic Science After the Sixteenth Century \|url=http://www.history-science-technology.com/articles/articles%208.html \|encyclopedia=Islam and the Challenge of Modernity, Proceedings of the Inaugural Symposium on Islam and the Challenge of Modernity: Historical and Contemporary Contexts, Kuala Lumpur, August 1–5, 1994 \|editor=Sharifah Shifa Al-Attas \|publisher=International Institute of Islamic Thought and Civilization (ISTAC)\|date=1996 \|pages=351–399 \| archiveurl=https://web.archive.org/web/20150402150434/http://www.history-science-technology.com/articles/articles%208.html \|archivedate=2 April 2015}}</ref> ~~{{POV\|dato=december 2017}}~~ ▲[[File:Sughrat.jpg\|thumb\|Illustration af diskussion med [[Socrates]], omkring 13. århundrede]] '''Islams guldalder''' strækker sig fra år ca. [[900]] til [[1500]] og ligger således i det samme tidsrum, som man i [[Europa]] betegner [[middelalder]]en. Europæisk kultur var i denne periode underlegen i forhold til den islamiske og de kulturelle centre var af den grund også at finde i de islamiske områder – af store centre kan byer som [[Bagdad]] og [[Cordoba]] nævnes. Under Harun al-Rashid (786-809) og hans søn [[al-Mamun]] (813-833) oplevede abbasidekalifatet en storhedstid for [[litteratur]], [[teologi]], [[filosofi]] og [[naturvidenskab]]. I hovedstaden [[Baghdad]] oprettede Harun al-Rashid og al-Mamun Visdommens Hus (Bayt al-hikma), der blev en videnskabelig institution, hvor antikke værker fra den [[hellenismen\|hellenistiske]] tradition blev oversat til [[arabisk (sprog)\|arabisk]]. Kalifferne byggede også enorme [[palads]]er og paladsbyer, der blev udsmykket med en sagnomspunden pragt.<ref>[https://www.davidmus.dk/samlingerne/islamisk/dynastier/abbasiderne Abbasidernes Irak, 750-1055. Davids Samling, besøgt 4. marts 2018.]</ref> Den [[Oldtidens græske filosofi\|græske filosofi]] og [[naturvidenskab]] havde stor betydning og indflydelse på kulturen i denne periode. [[Filosof]]fer som [[Platon]] og [[Aristoteles]] blev hevet frem og brugt i forbindelse med tolkning af [[Koranen]]. Selvom der også blev oversat seriøs faglitteratur fra syrisk, persisk og indisk, blev græsk tænkning i meget høj grad basis for den arabiske intellektuelle kultur. Derfor blev det arabiske kalifat også på mange måder en videreførelse af hellenismen og overtog dennes internationale og interkulturelle karakter. Den islamisk-teologiske skole [[mutazilisme]]n, som al-Mamun bekendte sig til, var således fortaler for en rationel tilgang til teologi og videnskab baseret på tankegangen hos de græske filosoffer. [[Islam]]s [[tolerance]] overfor andre [[monoteistisk]]e religioner betød, at bl.a. [[jøder]], [[kristne]] og [[zoroastrisme\|zoroastrister]] fik anerkendt [[borgerskab]] i [[kalifat]]et og kunne opnå høje samfundsposter. Ca. halvdelen af videnskabsmændene i abbasidekalifatets tidlige periode i 800- og 900-tallet var således ikke muslimer.<ref name=provencal>Provencal, Ph. (2016) : Moderne islam - lille idéhistorie, s. 25-31. U Press.</ref> ~~{{histstub}}~~ Parallelt med udviklingen i det centrale arabisk-islamiske område i Mellemøsten oplevede det [[umayyader\|umayyadiske]] [[Córdoba-kalifatet\|Córdoba-kalifat]] en tilsvarende blomstringstid med kulmination under kalif [[Abd al-Rahman 3.]]. Hovedstaden [[Córdoba]] udviklede sig til Vesteuropas største by med mere end 500.000 indbyggere. Den blev også et centrum for islamisk kultur med skoler og biblioteker, der tiltrak muslimske, kristne og jødiske intellektuelle.<ref>[https://www.davidmus.dk/samlingerne/islamisk/dynastier/spanien al-Andalus, det muslimske Spanien, 756-1492. Davids Samling, besøgt 4. marts 2018.]</ref> Blandt guldalderens fremtrædende videnskabsmænd var [[matematiker]]en [[Muhammad ibn Mūsā al-Khwārizmī]], [[lægevidenskab\|medicinerne]] [[Ibn Sina]] (kendt i vesten som Avicenna) og [[Muhammad ibn Zakariya al-Razi]] samt filosofferne [[Al-Kind]], [[Al-Farabi]] og den noget senere [[Ibn Khaldun]].<ref name=provencal/> == Kilder == {{Reflist}} {{Navboks Islam\|state=autocollapsed}} [[Kategori:Islam\|Guldalder]]

Den Islamiske Guldalder: Forskelle mellem versioner