Nederlandske bønder på Amager: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ændret kategori + sprogret
Rodejong (diskussion | bidrag)
fix
Linje 21:
[[Fil:Store_Magleby_Kirke_Copenhagen_memorial1.jpg|thumb|Mindeplade på [[Store Magleby Kirke|Store Magleby kirke]] <br />''Anno 1731 is dese kerck omgebouwet up vnse egen bekostning. Dit selve Jahr als den 6 Juny is köning Christian de 6 Gekroont.'' - Cornelis Cornelisen Skoudt.]]
Især i de første år fandt indvandrerne kun deres ægtefæller blandt deres egne. I løbet af årene udviklede der blandt dem deres egen dialekt, kaldet '''Amagerhollandsk'''. Først fra 1811 blev det pålagt, at [[gudstjeneste]]r og [[Skole|skoletimer]] skulle foregå på dansk i stedet for på amagerhollandsk.<ref name="10Danskere" /> Selv derefter blev der i lang tid talt en [[dialekt]] som var en blanding af [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]], [[plattysk]] og [[Dansk (sprog)|dansk]].
På en mindeplade på kirken i [[Store Magleby]] kan der læses en tekst i denne dialekt.<ref name="kbhamt"><span>, </span>''[http://www.kbhamt.dk/pdf_pub/Turguide%202006%2060ppi.pdf Ture i Københavns omegn]''&#x20;<span>(PDF), Københavns Amt,</span>&#x20;<span>2006.</span>&#x20;</ref>
 
Deres retssystem blev udøvet af en [[foged]], der var valgt af deres midte. Indvandrerne havde deres egen traditionelle klædedragt, som kan ses i malerier af [[Julius Exner]].
Linje 33:
 
== Oprindelse ==
Blandt nogle eksperter hersker der tvivl, om indvandrerne var af nederlandsk eller [[Flandern|flamsk]] oprindelse.<ref name="MuseumAmager" /><ref name="politiken" /><ref name="ThavlovHoof2013"><span>, </span>''"[http://books.google.com/books?id=kT-xnQEACAAJ Vlaamse tuinders en Hollandse boeren in Denemarken in de zestiende eeuw: een kritische kijk op een bekend Deens immigratieverhaal]"''<span>, Erf en Heem vzw,</span>&#x20;<span> 2013.</span> (dansk: ''Flamske gartnere og hollandske bønder i Danmark i 1500-tallet: et kritisk blik på et kendt dansk immigrationshistorie'')</ref> Regionen Waterland ville være alt for sumpet til at dyrke grøntsager, og forværrede betingelser for landbruget kan også være grunden til udvandringen. Ifølge en [[Etymologi|etymolog]] stammer mange af efternavnene fra den nærliggende [[Vestfriesland]].
 
== Senere nederlandske indvandring til Danmark ==
Danmark er i starten af det énogtyvende århundrede den næstmest populære destination for udvandrende landmænd fra Nederlandene. Også de nuværende nederlandske indvandrere er mere succesfulde end de danske landmænd. Det ser ud til, at ifølge forskning arbejder de nederlandske bønder hårdere end danskere og anvender mere moderne landbrugsmetoder.<ref>''[http://books.google.com/books?id=m2EingEACAAJ Hollandske landmænd i Danmark - bekymring eller beundring?.]'', &#x20;<span>2000.</span>&#x20;</ref><ref>{{Kilde nyheder|newspaper=NRC Handelsblad|title=Jalozie op Jutland|url=http://www.nrc.nl/handelsblad/2000/09/16/jaloezie-op-jutland-7510439|first=Petra|last=De Koning|date=16 september 2000}}</ref>
 
I 2010 tog [[Skive Kommune|Skive kommune]] kontakt til en konsulentvirksomhed for at lokke nederlandske indvandrere til øen [[Fur]].<ref>{{Kilde nyheder|url=http://www.trouw.nl/tr/nl/4492/Nederland/article/detail/3275961/2012/06/24/Deens-eiland-snakt-naar-Nederlanders.dhtml|title=''Deens eiland snakt naar Nederlanders''|first=Petra|last=Sjouwerman|date=24 juni 2012|newspaper=Trouw}}</ref> Målet var at få 100 nederlændere ville bosætte sig på Fur.<ref>{{Cite web|url=https://www.information.dk/telegram/2010/12/skive-kommune-droemmer-hollaendere|publisher=Information|title=Skive Kommune drømmer om hollændere|date=22 december 2010}}</ref> To år senere var kun fire flyttet til øen.<ref>{{Cite web|url=http://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/der-er-langt-mellem-hollaenderne|publisher=Danmarks Radio|title=Der er langt mellem hollænderne|date=27 november 2012|first=Heidi Cecilie|last=Lorvik}}</ref>