Forskel mellem versioner af "Kaspiske Hav"

8 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer
m (bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat)
m (ændre sorteringsnøgle; kosmetiske ændringer)
| Byer = [[Baku]] (Azerbaijan), [[Rasht]] (Iran), [[Aktau]] (Kasakhstan), [[Makhachkala]] (Rusland), [[Türkmenbaşy]] (Turkmenistan)
}}
[[FileFil:Caspian Sea Khezershahr beach.jpg|thumb|Caspian Sea [[Khezeshahr]] beach]]
[[Fil:Surikov1906.jpg|thumb|Stenka Razin (Vasily Surikov, 1906)]]
Det '''Kaspiske Hav''' ({{lang-ru|Каспийское море}}, {{Lit|Kaspijskoje more}}; {{lang-az|Xəzər dənizi}}, {{lang-kk|Каспий теңізі}}, {{lang-fa|دریای خزر}}, {{Lit|Daryā-i Xazar}}, eller ''دریای مازندران'' {{Lit|Daryā-i Māzandarān}}, {{lang-tk|Hazar deňizi}}, {{lang-ka|კასპიის ზღვა}}) ligger på grænsen mellem [[Asien]] og [[Europa]] mellem landene [[Iran]], [[Aserbajdsjan]], [[Rusland]], [[Kasakhstan]] og [[Turkmenistan]]. De største byer ved det Kaspiske Hav er den russiske havneby [[Astrakhan]] og den aserbajdsjanske hovedstad [[Baku]].
 
Det Kaspiske Hav er verdens største [[Endorheisk bassin|endorheisk sø]]. Søen bliver kaldt for et ''hav'', idet [[romer]]ne, da de opdagede den og konstaterede at vandet var salt, navngav den "''Mare Caspium''". Mange geografer opfatter dog i dag det Kaspiske Hav som en sø, da den er helt omgivet af land.<ref name=web1>{{cite web|title=Caspian Sea - Background|url=http://www.caspianenvironment.org/newsite/Caspian-Background.htm|publisher=Caspian Environment Programme|accessdate=11. september 2012|year=2009}}</ref><ref>{{cite web | title =ESA: Observing the Earth – Earth from Space: The southern Caspian Sea |publisher = ESA.int| url = http://www.esa.int/esaEO/SEM5GYTLWFE_index_0.html|accessdate = 2007-05-25}}</ref> Søens volumen er 78.300 km<sup>3</sup><ref name="LakeNet">[http://www.worldlakes.org/lakedetails.asp?lakeid=8762 Lake Profile: Caspian Sea]. ''LakeNet.''</ref> Søens gennemsnitlige saltindhold, [[salinitet]], er 1,3%. Saltet er ikke ligeligt fordelt i søen. Mod nord er vandet mere fersk, mens den sydlige del har et højere saltniveau og i den afskårne, lavvandede bugt Kara-Bogaz-Gol på østbredden er saliniteten hele 32%.<ref>[http://www.denstoredanske.dk/Rejser,_geografi_og_historie/Rusland_og_det_tidligere_Sovjet/%C3%98vrige_regioner_i_europ%C3%A6isk_USSR/Det_Kaspiske_Hav Den Store Danske: Det Kaspiske Hav]</ref> Til sammenligning har almindelig havvand en [[salinitet]]sværdi på 3,5%.
 
Det Kaspiske Hav er meget rigt på [[olie]] og [[naturgas]]. I søen er der endvidere et omfattende fiskeri, og den mest kendte fisk er [[stør]]en. Rognen fra denne bruges til produktion af russisk [[kaviar]].
De vigtigste floder, der løber ind i søen, er [[Volga]], [[Uralfloden]], [[Terek (flod)|Terek]] og [[Kura]]. Disse og en stor del af kystområderne ligger ca. 28 meter under havoverfladen. Søens størrelse er i de senere år mindsket på grund af damme og [[kunstvanding]], som bremser vandtilførslen.
 
Det Kaspiske Hav er delt op i en lavvandet nordlig del og en dybere sydlig del. De to halvdele adskilles af en lavvandet passage, som forbinder halvøerne [[Apsjeron]] (i [[Aserbajdsjan]]) og [[Tjeleken]] (i [[Turkmenistan]]) på hver sin side af søen. Til søen regnes også den meget lavvandede bugt [[Kara Bogaz Gol]] lige nord for Tjeleken-halvøen; men denne bugt er ved at forvandles til en salt sumpmark og er næsten afskåret fra det Kaspiske Hav af en landtange.
 
== Referencer ==
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Det Kaspiske Hav| Kaspiske Hav, Det]]
553.260

redigeringer