Wolfgang Pauli: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat
Linje 54:
|har påvirket = [[Ralph Kronig]]{{kilde mangler|dato=januar 2018|date=July 2015}}
|priser = {{Plainlist|
* [[Haitinger Prize]] (1918)<ref>{{cite web|last1=Dazinger|first1=Walter|title=Preisträger|url=http://www.i-l-g.at/texte/symposium/2004/Preistraeger.pdf|publisher=Die Ignaz-Lieben-Gesellschaft Verein zur Förderung der Wissenschaftsgeschichte|accessdate=9. Januaryjanuar 2016|location=Institut für Angewandte Synthesechemie, Vienna, Austria|language=German|date=27. Januaryjanuar 2014|deadurl=yes|archiveurl=https://web.archive.org/web/20160305121402/http://www.i-l-g.at/texte/symposium/2004/Preistraeger.pdf|archivedate=5. Marchmarts 2016|df=}}</ref>
* [[Lorentz Medal]] (1931)
* [[Fellow of the Royal Society|ForMemRS]] (1953)<ref name=peierls/>
Linje 119:
<blockquote>"Werner Heisenberg [i ''Physics and Beyond'', 1971] husker en venlig diskussion mellem unge deltagere i [[Solvaykonference]]n i 1927, om Einsteins og [[Max Planck|Plancks]] syn på religion. Pauli, Heisenberg og Dirac deltog i debatten. Dirac bidrog med en gribende og klar kritik af den politiske manipulation af religion, der blev højt anerkendt for sin tydelighed af Bohr, da Heisenberg senere fortalte ham om det. Blandt andet sagde Dirac: "Jeg kan ikke forstå, hvorfor vi spilder tid på at diskutere religion. Hvis vi er ærlige – og som videnskabsfolk er det netop vores pligt - kan vi ikke undgå at indrømme, at religion er en bunke falske udsagn, berøvet ethvert grundlag i realitet. Selve ideen om en gud er et produkt af menneskelig fantasi [...] jeg anerkender ikke nogen religiøse myter, fordi de modstrider hinanden. [...]" Heisenbergs syn var mere tolerant. Bortset fra nogle indledende bemærkninger havde Pauli ikke sagt noget. Men han endeligt blev spurgt om hans mening, svarede han spøgende: "Jeg tror at vores ven Dirac har en religion, og at det første bud i denne religion er 'Gud eksisterer ikke og Paul Dirac er hans profet'". Alle lo meget over det, også Dirac.</blockquote>
 
Mange af Paulis ideer blev aldrig offentliggjort og fandtes kun i breve. Pauli var måske ubekymret over, at meget af hans arbejde dermed forblev uanerkendt, men da det kom til Heisenbergs verdenberømte 1958-foredrag i Göttingen om deres fælles indsats for en samlet [[kvantefeltteori]], hvor pressemeddelsen kun kaldte Pauli "professor Heisenbergs assistent", blev Pauli fornærmet og langede ud efter Heisenbergs videnskabelige dygtighed. Det skadede forhold mellem de to medførte, at Heisenberg negligerede Paulis begravelse, og at han i sin autobiografi skrev, at Paulis kritik var overspændt.<ref>{{cite web|title=The strange friendship of Pauli and Jung – Part 6|url=https://www.youtube.com/watch?v=OoX7RnLezx8|work=CERN|publisher=University College London|author=Arthur I. Miller|authorlink=Arthur I. Miller|pages=4–6:00,8:10–8:50|format=flv|date=10 Dec 2009|quote="...a press release that read, most offensively to Pauli, 'Professor Heisenberg and his assistant W. Pauli..."}}</ref> Pauli blev valgt ind til [[List of Fellows of the Royal Society elected in 1953|Foreign Member of the Royal Society (ForMemRS) in 1953]].<ref name=peierls/> I 1958 blev han udenlandsk medlem af [[Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences]].<ref>{{cite web|url=http://www.dwc.knaw.nl/biografie/pmknaw/?pagetype=authorDetail&aId=PE00002258 |title=Wolfgang Ernst Pauli (1900 - 1958) |publisher=Royal Netherlands Academy of Arts and Sciences |date= |accessdate=26. Julyjuli 2015}}</ref>
 
=== Privatliv ===