Andreas Lorentz Casse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Intro |
|||
Linje 2:
'''Andreas Lorentz Casse''' (født [[1. april]] [[1803]] i [[København]], død [[22. november]] [[1886]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[jurist]] og [[politiker]], gift med [[Severine Casse]], far til forfatteren [[Therese Brummer]].
Casse blev [[1824]] [[cand.jur.]] og betrådte derefter [[Embedsmand|embedsvejen]]. Efter nogen tids virksomhed i [[Kancelli]]et blev han [[1838]] overretsassessor og gik derfra [[1845]] over i den nyoprettede [[Kriminal- og Politiretten|Kriminal- og Politiret]]. [[1852]] blev han, der imidlertid havde taget den juridiske [[licentiat]]- og [[doktorgrad]], og som havde ry for at være en mand med særlige anlæg for videnskabelig forskning, tillige [[docent]] i [[kirkeret]] ved [[Pastoralseminariet]]. Casse havde før [[1848]] ikke taget nogen del i det politiske røre, ja ansås endog for at være uvillig stemt mod dette; men fra frihedstidens begyndelse sluttede han sig til det [[De Nationalliberale|nationalliberale]] parti og blev, efter et tidligere forgæves forsøg, som dets kandidat valgt ind i [[Folketinget]] for Københavns 7. valgkreds. [[1854]] trak han sig, som flere andre embedsmænd, tilbage fra den aktive politik af frygt for, at den skarpe opposition mod [[ministeriet Ørsted]], som hans parti på [[Rigsdagen]] førte, skulle komme i kollision med hans embedsstilling. [[1861]] valgtes han dog på ny i den samme kreds og holdt den, indtil han [[1881]] trak sig tilbage.
Imidlertid var han 1854 blevet [[borgmester]] i København, [[1856]] [[justitiarius]] i [[Overretten]] og endelig [[1860]] [[justitsminister]] i det efter [[Carl Eduard Rotwitt]]s død rekonstruerede [[Ministeriet Hall I|Hall'ske ministerium]]. Han var som minister en dygtig og myndig administrator og gennemførte flere vigtige love, således lovene om [[Sø- og Handelsretten]] og om omordningen af [[Københavns Politi]]. I [[ministeriet Monrad]] bevarede han sin [[portefølje]] og aftrådte først juli [[1864]] sammen med ministeriets chef. I alle sine offentlige stillinger udmærkede Casse sig ved skarpsindighed, kundskabsrigdom og streng hæderlighed. Som parlamentariker kom især hans ypperlige hukommelse ham til nytte. Heller ikke savnede han evne til klart og logisk at udtrykke sine tanker, men nogen ledende stilling nåede han aldrig i [[Rigsdagen]].
|