Hulladning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
EPO (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved Addbot, fjerner ændringer fra 78.84.164.131 (diskussion | bidrag)
m Smårettelser + {{kilder}}
Linje 1:
Granater med '''hulladning'''svirkning anvendes normalt i [[panserværnsvåben]], som har en cylindrisk [[sprængladning]] med en kegleformet hulhed vendende fremad. Sprængladningen kaldes derfor en hulladning. Hulheden skaber en fremadrettet, koncentreret sprængvirkning, der bevæger sig om hulladningens længdeakse, og dermed skaber en [[panserbrydende granat]].
 
Hulladningens form bevirker, at sprængstrålen er i stand til at gennembryde betydeligt tykkere [[panser]], end det er muligt at gennembryde med en ladning af samme vægt, men af en anden form. En [[konus]] af en kobberlegering indlagt i den kegleformede hulhed øger yderligere gennembrydningsevnen. Granaten er fortil dækket af en ballistisk hætte, som reducerer luftmodstanden i [[skudbanen]] og sikrer den rigtige afstand til panserpladen ved anslaget mod målet.
Linje 7:
Virkningen bag panserpladen skyldes overvejende det flydende materiale fra pladen, som indgår i sprængstrålen. Denne bevæger sig med stor hastighed i fortsættelse af gennembrydningshullets længdeakse og er tilnærmelsesvis kegleformet. Strålen har en meget voldsom virkning, hvor den træffer.
 
Under [[2. verdenskrig]] anvendte såvel tyskerne som de allierede mandbårne panserværnsvåben, som kunne affyre granater med hulladningsvirkning. Senere udvikledes [[dysekanon]]er i forskellig [[kaliber]], som også anvender granater med hulladning, ofte betegnet hulagranaterhulgranater.
 
== Referencer ==
{{Reflist}}
{{Kilder}}
 
[[Kategori:Våben]]