Miniatur Wunderland: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 20:
De første 300 m² med partier fra Alperne, Syd- og Midttyskland var imidlertid kun begyndelsen. En del af de oprindelige planer var således en storby, og når man nu bor i en sådan, Hamburg, var det jo meget naturligt at tage udgangspunkt i denne. Som sagt så gjort og [[22. november]] [[2002]] kunne modeltogene fortsætte til [[hansestad]]en. Under bygningen indledte man i øvrigt en praksis med, at de besøgende kunne følge med i arbejdet med udbygningen af anlægget i åbningstiden. Noget de også har kunnet gøre ved senere udbygninger, om end man dog her har opstillet midlertidige vægge (dog med vinduer og dører) for at skærme mod støj- og støvgener. Også en del medarbejdere i værksteder og lignende kan kigges over skulderen på denne måde.
 
Næste anlægsafsnit blev helliget de store muligheders land, USA. Her måtte man imidlertid konstatere, at medarbejderne over de sidste par år var blevet betydeligt mere kvalitets- og detaljebevidste. Til trods for at afsnittet kun fyldte en tredjedel, tog det lige så lang tid at bygge som det første. Færdig blev det dog og forbundet med det øvrige anlæg via en glasoverdækket tunnel i gulvet. Efter indvielse [[8. december]] [[2003]] vendte man blikket nord på mod Skandinavien, der indviedes i juli 2005. Her fik både Danmark, Norge, Sverige og Finland plads, ligesom man betrådte nyland med et kæmpe bassin med ægte vand og sejlende skibe. Ægte vand undgås ellers helst på modeljernbaner af hensyn til elektronikken, men her fungerer det med lidt påpasselighed. Femte anlægsafsnit, Schweiz, bød også på højdepunkter og det i ordets bogstaveligste betydning. Man gennembrød simpelthen gulvet/loftet til etagen nedenunder, så man kunne give plads til over fem meter høje alpetoppe foruden tog i to etager. Noget af en udfordring og da kvalitetskravene stadigvæk steg, varede det denne gang til [[12. november]] [[2007]], før indvielsen kunne finde sted.
 
6. skud på stammen er en stor trafiklufthavn med omegn, der med sin indvielse [[4. maj]] [[2011]] bragte det samlede anlægsareal op på svimlende 1300 m². Her var lettende og landede fly den store nyhed. Efterfølgende tog man et kort pusterum med udvidelserne og kastede sig over vedligeholdelse og fornyelse af de eksisterende anlægsdele, hvor over ti års drift efterhånden har sat sit præg. Indgangsområde, butik og cafeteria blev desuden i august 2012 for tredje gang flyttet til større faciliteter.