Efterskole: Forskelle mellem versioner

Der er 264 Efterskoler i Danmark. {{kilde mangler|dato=Uge 7, 2013}}

 

Efterskolen indskriver sig meget tidligt i skolehistorien, da [[Christen Kold]] og [[N.F.S. Grundtvig]] allerede i 1800-tallet markerede sig med deres tanker om skole og [[dannelse]]. De var enige om, at skolen skulle være mere end blot en kundskabsskole, og på flere måder talte de med fælles røst. De var dog uenige om, hvor tidligt i tilværelsen de unge mennesker havde størst gavn af at modtage skoling af deres åndsevner. Kold holdt på vigtigheden af, at de unge mennesker kom i skole efter deres konfirmation, mens Grundtvig mente, at det skulle vente, til de var fyldt 18 år. Forskellen i disse synspunkter giver en historisk forklaring på, at efterskolen er for aldersgruppen 14 – 18 år, mens Grundtvigs [[folkehøjskole]] henvender sig til de ældre. Når mange efterskoler i dag fremhæver, at de trods dette har en grundtvigsk tilknytning, skyldes det, at Grundtvig var meget teoretisk funderet og beskrev sine ideer og tanker i en omfangsrig produktion af skrifter og [[salme]]r. Kold var derimod først og fremmest praktiker og efterlod sig kun to bøger.

 

 

Efterskoleformen har to markante vækstperioder. I 1920érne giver lovgivningen større selvstændighed til skoleformen, og samtidig oplever højskoleformen en nedgang. Den anden vækstperiode er i 1980'erne, hvor efterskolerne får et folkeligt gennembrud. Det er også i denne periode, at de første efterskoler opretter særlige tilbud indenfor musik eller sport, og den næste tendens er, at der opstår specialiserede musikefterskoler og idrætsefterskoler. Hidtil var efterskolerne fælles om at tilbyde almen undervisning.

 

== Udfordringen og fremtiden ==

 

== Litteratur ==